Hvert ottende grønlandske barn: Voksne må godt slå

Selvom grønlandske børn fået større viden om deres rettigheder, mener hvert ottende stadig, at de voksne har ret til at slå, viser ny undersøgelse. Det afspejler virkeligheden, mener ekspert

Selvom mange grønlandske børn slås med sociale problemer, så er der i dag flere, som kender deres rettigheder end for fem år siden. Her konfirmander iført grønlandske nationaldragter.
Selvom mange grønlandske børn slås med sociale problemer, så er der i dag flere, som kender deres rettigheder end for fem år siden. Her konfirmander iført grønlandske nationaldragter. . Foto: Martin N. Johansen.

Hvert tredje grønlandske barn har det svært på grund af problemer som omsorgssvigt, forældres misbrug, mobning eller incest. Selvom mange grønlandske børn slås med sociale problemer, så er der i dag flere, som kender deres rettigheder end for fem år siden. Og denne viden er helt afgørende, hvis børnenes situation skal forbedres.

Sådan lyder meldingen fra Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder. De to organisationer offentliggør i dag en undersøgelse blandt 433 grønlandske børn mellem 12 og 16 år fordelt på 24 skoler i Grønland. Den viser, at 38 procent af de grønlandske børn mener, at de ved meget eller noget om børns rettigheder mod 24 procent for fem år siden. Hvert femte grønlandske barn kender FN's Børnekonvention mod hvert tiende danske barn. Til gengæld ved grønlandske børn mindre om børns specifikke rettigheder end danske børn, og hvert ottende grønlandske barn mener, at voksne har ret til at slå mod kun tre procent af de danske børn.

”Børns viden om, at de har egne rettigheder, er vokset de seneste fem år, og faktisk kender flere grønlandske børn børnekonventionen end danske børn. På det punkt er der sket en positiv udvikling. For jo mere grønlandske børn kender deres rettigheder, jo bedre står de også i samfundet. Til gengæld kan man ud fra undersøgelsen konkludere, at der er et stort behov for at undervise grønlandske børn i de mere specifikke børnerettigheder. For eksempel hvad det betyder for deres dagligdag, at børn har ret til særlig beskyttelse,” siger seniorrådgiver Cecilia Decara fra Institut for Menneskerettigheder, der har været med til at planlægge undersøgelsen.

Institut for Menneskerettigheder har derfor sammen med den grønlandske børneombudsinstitution MIO et særligt undervisningsmateriale på vej, der i disse dage kommer ud på de grønlandske skoler.

Grønlands særlige børneombudsmand Aaja Chemnitz Larsen ser svarene som et udtryk for, at selvom grønlandske børn teoretisk kender til børns rettigheder, så oplever mange, at vold og svigt er en del af hverdagen.

”Det er positivt, at så mange børn kender til deres rettigheder på et overordnet niveau. Men når hvert ottende barn alligevel mener, at det er i orden at blive straffet fysisk, så er det nok et udtryk for den virkelighed, de oplever,” siger hun.

Den grønlandske børne- og familieminister Martha Lund Olsen fra det venstreorienterede parti Siumut ser undersøgelsens resultat som et udtryk for, at det grønlandske samfund er blevet bedre til at tale åbent om børns rettigheder og omsorgssvigt. Men hun hæfter sig også ved, at budskabet om, at voksne ikke må slå, stadig ikke er slået igennem.

”Jeg kan godt forstå, at mange grønlandske børnikke har opfanget det budskab,” siger Martha Lund Olsen og henviser til, at revselsesretten stadig ikke er helt afskaffet i Grønland.

Det sker formentlig først i løbet af dette efterår, hvor Landstinget skal behandle et lovforslag, der senere sendes videre til Folketinget.

”Vi oplever også, at befolkningen i især de mindre byer og bygder ikke blander sig, fordi man kender hinanden,” siger Martha Lund Olsen.

Puk Draiby, der er vicegeneralsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, peger på, at hvor omsorgssvigt tidligere var meget tabuiseret i Grønland, er der sket en holdningsændring de seneste år.

”Der tales mere åbent om problemerne end tidligere. Men det ændrer ikke ved, at de sociale problemer er omfattende, og at der mange steder mangler handling.”

Generelsekretær Steen M. Andersen fra Unicef Danmark mener, at udbredelsen af kendskabet til børns rettigheder kan være med til at forbedre forholdene.

”Al erfaring viser, at børn, der kender deres rettigheder, har lettere ved at kræve dem,” siger han.