Danmark burde lære af norsk skilsmisseindsats

Der er ingen tvivl om, at den forebyggende indsats i forhold til skilsmisser er langt bedre i Norge end i Danmark. Vi kunne lære meget af nordmændene, mener Statsforvaltningen i Danmark. Blandt andet kunne man overveje at bruge psykologer som sagsbehandlere i stedet for jurister

Danmark burde lære af norsk skilsmisseindsats
Foto: Monkey Business.

Den norske stat har satset massivt på psykologisk rådgivning og mægling i skilsmissesager, og det har fået skilsmissetallene til at falde markant de seneste 10 år, samt mindsket antallet af sager om samvær med børn i retssystemet betydeligt.

Disse norske erfaringer kunne med stor fordel inspirere til, at vi også tager fat på at redde truede familier herhjemme.

Det fastslår eksperter, der dagligt sidder tæt på opløsningstruede danske familier - eller arbejder med de familier, der ikke stod til at redde.

Nordmænd med ondt i familielivet får således både hjælp, når de får et barn, i form af samlivskurser og samtaler om den nye rolle som forælder.

Når tingene går skævt, bliver de tilbudt terapeutisk rådgivning samt mødt af psykologer i den norske statsforvaltning, som er klar til at hjælpe dem skånsomt igennem skilsmissen. Denne rådgivning sikrer, at 80 procent af de norske skilsmissesager om samvær mellem forældre og børn ender med et forlig, og kun 200-300 sager om året havner i retten.

Til sammenligning endte hele 2441 sager om samvær mellem forældre og børn i det danske retssystem sidste år.

Ifølge kontorchef i den danske Statsforvaltningen Bente Koudal Sørensen er der god grund til at lade sig inspirere af de norske forhold og kopiere flere af de både forebyggende og rådgivende tilbud fra Norge.Hun så især gerne, at konfliktmægling blev obligatorisk, som det er i Norge, for på den måde kunne man mindske eventuelle konflikter, inden de gik i hårdknude.

”Vi mangler, at der bliver sat politisk fokus på den forebyggende indsats i Danmark, og man kunne med fordel lade sig inspirere af den norske model,” siger hun.

”Forebyggelse koster penge, men jeg tror, at man ville få pengene tilbage igen andre steder fra. Retssager og skilsmisser er dyre for samfundet, og de kan også føre til store økonomiske belastninger for familierne. Jeg er overbevist om, at hvis vi kom nærmere de norske forhold, ville vi kunne spare rigtig mange penge på retssager her i Danmark,” siger hun.

Hun kan også se fordelen i, at borgere blev mødt af psykologer i stedet for jurister i den danske statsforvaltning, sådan som det er tilfældet i Norge:

”Man kunne sagtens forestille sig, at vi ændrede vores fokus i forvaltningen. Ofte handler det ikke om at kende de juridiske regler, men om at skabe nogle holdbare løsninger i hverdagen for de familier, som har problemer. Det handler jo om følelser, og om hvordan forældrene håndterer dem, så man sikrer, at barnets tarv går forrest.”

Også i Familierådgivningen på Vesterbro i København kan koordinator og familierådgiver Jasminika H. Mathorne se fordelene ved den norske indsats på familieområdet:

”Der er himmelvid forskel på den forebyggende indsats i Danmark og i Norge. Norge har lavet en fuldstændig satsning og har investeret meget i det her. Herhjemme er vi i familierådgivningen i København inspireret af Norge og forsøger også at lære af deres måde at gøre tingene på blandt andet ved at tilbyde PREP-kurser (kurser for par, red.), men vi er ikke helt så langt fremme, som de er. Jeg kan kun håbe, at vi formaliserer flere af de norske tilbud i Danmark,” siger hun.