På de sociale medier bugner det med billeder af den. I tøjreklamer lader modeller sig fotografere i den, nyttehaver spredes i storbyen, og når først danskerne har brugt tusinder af kroner på udstyr, trasker de også selv ud i den.
Naturen er blevet smart.
Det mærker man særligt i butikker som Eventyrsport og Spejder Sport, som sælger friluftsudstyr til de naturglade danskere.
Begge kæder oplever, at der er en stigende interesse for at bevæge sig ud i naturen eller i hvert fald for at købe udstyret til det.
”Vores omsætning er steget, og vi har åbnet flere butikker inden for de senere år. Det skyldes naturligvis, at markedet for vores produkter er blevet større. Friluftsudstyret er blevet en modetrend. Der er prestige i at være aktiv,” siger John Lange, administrerende direktør i Spejder Sport, der er Danmarks største forhandler af friluftsudstyr.
Danskerne vil ikke kun købe fritidsudstyr til den vilde natur, de vil også læse om den.
Det fortæller Bugge Holm Hansen, chefredaktør for magasinet Outdoor Training, der udkom første gang i juni i år.
”Der er ingen tvivl om, at der er stort fokus på friluftslivet i øjeblikket. Der er desuden knyttet en vis prestige til at bevæge sig ud i den vilde natur. Det kan vi også se med salget af vores blade. Det er folk, som har ressourcer og overskud til det, som vælger at prioritere det liv,” siger Bugge Holm Hansen.
Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal har netop skrevet et indlæg om ”Naturen som en moderne drøm om Paradis” til trendbureauet Pej gruppens magasin ”Tid og tendenser”.
”Der er en spirende naturromantik, som man blandt andet ser med dyrkelsen af naturen og symbolerne fra friluftslivet. Parka-jakken, de flade sko, Fjällräven-logoet og fuldskægget er alle eksempler på, hvordan moderne, urbane mennesker iscenesætter sig med noget, der peger på et liv tættere på naturen. Naturen er blevet moderne. I livsstilmagasinerne dyrker de naturen som fast kulisse, mens vandreture og et simpelt liv på en ødegård hitter som ferieform. Nøjagtigt, som der i storbyen pludselig skal være vilde æbletræer på caféerne og urter i altankasserne,” siger Birthe Linddal.
Men der er tale om et paradoks, mener sociologen og fremtidsforskeren. For stadig flere moderne mennesker gider ikke bo på landet, hvor naturen er, siger hun. Et liv tættere på naturen kræver et offer, og det er svært for det moderne menneske at honorere. I stedet låner man sig til symbolerne og de rigtige mærker, som signalerer, at sådan en ville jeg egentlig godt være - et menneske, der lever i pagt med naturen - et ”naturmenneske.”
Det moderne menneske har fået et mere distanceret forhold til naturen, siger Bella Marckmann, adjunkt på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor hun har beskæftiget sig med danskernes natursyn:
”Færre danskere arbejder med landbrug og skovbrug, og når arbejdet ikke er der, fortrækker vi til byerne. Det skyldes ikke, at vi er bange for naturen, men at man skal have sit liv til at passe sammen med sit job. Når vores hverdagsliv ikke ligger i naturen, så bliver forholdet til naturen nogle gange påvirket af det, vi oplever gennem film og fjernsyn, eller hvis vi ser et pindsvin, der er kørt over på motorvejen. Sammenholdt med at naturen fylder mindre i skolen, giver det nok et mere overfladisk forhold til naturen. Vi bliver simpelthen mere fremmede over for den.”