Ny stil hos De Radikale - samme kurs

Det er mere facon end ideologi, der adskiller den nye partileder Morten Østergaard fra sin forgænger Margrethe Vestager. Men deres facon udtrykker til gengæld meget godt både de menneskelige og politiske forskelle, lyder det

"Vi har leveret resultat på resultat. Der er færre fattige i Danmark. Der er flere unge, der får en uddannelse," sagde Margrethe Vestager på et pressemøde søndag, hvor hun overlod De Radikales formandsskab til Morten Østergaard.
"Vi har leveret resultat på resultat. Der er færre fattige i Danmark. Der er flere unge, der får en uddannelse," sagde Margrethe Vestager på et pressemøde søndag, hvor hun overlod De Radikales formandsskab til Morten Østergaard. . Foto: Michael Bothager .

Da Margrethe Vestager i går præsenterede sin efterfølger som De Radikales nye partileder, kaldte hun Morten Østergaard for sin ”wingman” - et fagudtryk for det fly, der flyver ved siden af eller lige bagved det forreste fly i en formation, og hvis vigtigste funktion er at støtte sin leder i farlige situationer.

Det har han gjort siden 2007, men nu er det altså ham, der skal flyve forrest. Hvad det kommer til at betyde for partiet og for samarbejdet i dansk politik var omdrejningspunktet for mediemøllen hele dagen, men der var langt imellem de klare svar. For hvad er egentlig de politiske forskelle imellem de to? Og hvem er overhovedet ham, de i gymnasiet kaldte ”Morten Morten Østergaard?”

Svaret må nødvendigvis blive et sammensurium af svar. t af dem kom den dag, Morten Østergaard blev kidnappet.

De puffede ham ind i en lille flyvemaskine, fløj højt op over Aarhus og kastede ham ud igen. Da han landede, iklædte de ham bamsekostume og sendte ham ind på AGF's hjemmestadion for at underholde. Og han elskede det.

”Nu var jeg af gode grunde ikke med til Margrethe Vest-agers polterabend, men jeg forestiller mig, at det var en del anderledes,” forklarer Peter Thyssen og slår en latter op.

Den tidligere radikale rådmand i Aarhus Kommune kender dem begge særdeles godt og har været en slags politisk mentor for Morten Østergaard.

”Noget af forskellen mellem dem har selvfølgelig lidt med alder og køn at gøre, men den polterabend var alligevel Morten i en nøddeskal. Han har en lethed ved livet. Han er munter af natur, tror jeg, og derfor vader han ind i folk og er ekspert i at håndtere udfordrende situationer - selv i bamsekonstume. Margrethe er en anden type. Hun er langt fra den isdronning, nogle gør hende til, men hun har grundlæggende en anden og lidt mere distanceret facon,” fortæller han.

En anden del af svaret findes formentlig i de tos barndomshjem. Margrethe Vestager voksede op i et intellektuelt, men også arbejdsomt miljø i Ølgod i Vestjylland som den ældste af fire søskende. Forældrene er begge sognepræster, og de opdragede hende til at engagere sig og gøre nytte, forklarer hendes far, Hans Vestager:

”Både min kone og jeg er ambitiøse. Vi voksede op efter Anden Verdenskrig og er som andre i vores generation opdraget med den tanke, at Danmark skulle blive bedre, og at man havde en forpligtelse til at bruge sine evner. De tanker har vi opdraget efter, men det har altid bare ligget i Margrethe, at hun ville nå nogle mål.”

Morten Østergaards forældre er begge læger og har en aktiv baggrund i FDF. Det er i høj grad deres dybt humanistiske værdier, der har været med til at forme sønnens menneskelige såvel som politiske pejlemærker, mener biskop over Århus Stift, Kjeld Holm, der har kendt familien Østergaard gennem mange år.

”Jeg synes, værdierne fra hans opvækst gennemlyser hele hans politiske engagement. Særligt hans holdning til indvandrere og flygtninge, hans tolerance over for minoriteter og hans sans for de svage i samfundet,” siger han.

Selv om Margrethe Vestager på mange måder deler de værdier, kommer de til udtryk på en mindre ideologisk og mere hverdagsnær måde hos Morten Østergaard, mener Peter Thyssen. Han understreger dog, at der reelt kun er nuancer til forskel. Det er mere formen end indholdet, der adskiller dem. Morten Østergaard bliver af flere politiske kommentatorer dog kategoriseret som noget mere ventreorienteret end Margrethe Vestager og med et stærkere blik for det sociale i partiets socialliberale ideologi. Baglandet har løbende kritiseret Vestager for at underprioritere den sociale del. En kritik, der fik ny vægt, da hun i 2012 kommenterede situationen for dem, der var på vej til at ryge ud af dagpengesystemet med: ”Sådan er det jo.”

En tredje del af svaret kunne handle om målrettethed. Margrethe Vestager gik i 5. klasse, da hun gjorde sig sine første politiske erfaringer i kampen for at få en frugtbod, hvor eleverne kunne sælge brød, mælk og frugt. Aktionen lykkedes, og sådan har det været lige siden for den viljestærke politiker. Som 21-årig blev hun medlem af De Radikales hovedbestyrelse, forretningsudvalg og EU-udvalg. Samtidig passede hun studierne og blev cand.polit. som 25-årig. Samme år blev hun både ansat som fuldmægtig i Finansministeriet og den yngste radikale landsformand nogensinde. Som 29-årig var hun godt i gang med at gøre karriere i centraladministrationen, da hun blev tilbudt jobbet som undervisnings- og kirkeminister i 1998.

Morten Østergaard skrev i 5. klasse opgave om fordele og ulemper ved brugerbetaling.

Senere blev han skolens elevrådsformand, lige som han også blev det i gymnasiet. Her fik han tilnavnet 'Morten Morten Østergaard', fordi han en dag svarede FN's generalsekretær, da klassen blev spurgt, hvor de så sig selv om 30 år. Dengang besad Boutros Boutros-Ghali nemlig posten. Da han i 3.g tabte valget om formandsposten i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, droppede han dog politikken, blev bartender og begyndte at drømme om en fremtid som diplomat. Året efter blev han dog presseansvarlig for de fire folketingsmedlemmer i De Radikales Aarhuskreds op til folketingsvalget i 1998, og så bed den politiske bacille sig fast. Så fast, at han endte med at bruge knap ni år på at færdiggøre sin statskundskabsuddannelse.

Men alt dette er jo virkeligheden, som den har været indtil nu. Med Margrethe Vestager forrest i formationen og Morten Østergaard som den anonyme kuglestøber og hjertevarme koordinator i forhold til både bagland og andre partier i Folketinget. Begge kan de sætte foden ned hvis nødvendigt, men hun træder hårdest, lyder det fra flere partifæller. Begge kæmper de for at udrette noget, gøre godt, men hendes armbevægelser er større. Han er den folkelige ingen kender, hun er den akademiske, folk tror de kender, lyder det også. Men hvor meget er menneske, og hvor meget er magt?

”Magt forandrer folk over tid,” forklarer Peter Thyssen. ”Man bliver nok mere hårdhudet eller fremstår i hvert fald sådan. Ofte fordi det er nødvendigt. Så selv om der selvfølgelig er menneskelige og politiske forskelle mellem Morten og Margrethe, vil de formentlig blive endnu mindre, når først han står forrest.”