Prøv avisen

Manu Sareen vil styrke dansk skilsmisseindsats

”Det vigtigste for mig er, at vi hjælper de mennesker, som er i en ulykkelig situation, og at vi vigtigst af alt hjælper børnene,”siger Manu Sareen. Foto: Erlend Aas

Socialministeren vil nu se nærmere på den norske skilsmisseforebyggelse, som har vist sig at være en succes. Danske politikere har modsat de norske længe været ramt af berøringsangst, mener psykolog

Socialminister Manu Sareen (R) vil nu kigge nærmere på den norske skilsmisseforebyggelse, der er årsag til, at Norges skilsmissetal på 10 år er faldet med 12 procent. Det sker i forbindelse med den såkaldte skilsmissepakke, som regeringen præsenterer i efteråret.

”Der er ingen tvivl om, at en fokuseret forebyggende indsats er meget virksom i forhold til par, som overvejer at blive skilt. Hvordan skilsmisseindsatsen skal se ud i Danmark i fremtiden, vil vi undersøge nærmere nu,” siger Manu Sareen og understreger, at han dog ikke vil komme ind på, hvilke konkrete tiltag skilsmissepakken kommer til at indeholde.

Han understreger imidlertid, at han er ”meget åben for at kigge nærmere på de norske erfaringer”:

”Det vigtigste for mig er, at vi hjælper de mennesker, som er i en ulykkelig situation, og at vi vigtigst af alt hjælper børnene,” siger ministeren og understreger, at han anser det for et statsanliggende at forebygge skilsmisser.

Kan du komme med nogle bud på, hvilke norske tiltag du gerne vil indføre i Danmark?

”Vi vil lade os inspirere, men være helt konkret vil jeg ikke, det har jeg tænkt mig først og fremmest at være sammen med mine politiske kolleger,” siger Manu Sareen.

Han siger, at han dog godt kan forestille sig, at man i Danmark også indfører obligatorisk mægling i sager om samvær med børn - det er i dag er frivilligt - og han vil også gerne se på muligheden for at ansætte flere psykologer i Statsforvaltningen, hvilket man også har gode erfaringer med i Norge.

På spørgsmålet om, hvorfor Danmark er så langt bagefter nordmændene på skilsmisseområdet, svarer ministeren:

”Jeg tror ikke, at det handler om, at man har syntes, at det her ikke var vigtigt. Mine forgængere har været lige så optagede af det som jeg,” siger han og tilføjer:

”Nu har jeg kun været socialminister i seks måneder, og noget af det første, som jeg påtog mig, var at gøre noget ved det her område. Jeg tror ikke, at jeg kunne have været hurtigere.”

Ifølge psykolog Mattias Stølen Due fra Center for Familieudvikling i København har de danske politikere - modsat de norske - længe været ramt af berøringsangst over for skilsmisseforebyggelse:

”Traditionelt set har det været sådan, at man ikke ville blande sig i det private, og det at støtte initiativer, der hjælper parforhold i knibe, opfattes som en statslig indgriben i familiernes frihed,” siger Mattias Stølen Due og tilføjer, at det ser ud til at ændre sig nu.

Udover Mattias Stølen Due har flere eksperter den seneste uges tid i Kristeligt Dagblad udtalt, at de er sikre på, at en øget forebyggelse af skilsmisser vil kunne betale sig på længere sigt - blandt andet fordi man vil kunne undgå det øgede sygefravær, stressdiagnoser og mistrivsel hos børn, som ofte følger i kølvandet på en skilsmisse.

Hvad skilsmisser koster det danske samfund er dog ikke kortlagt.

Det skyldes, at det er et overordentligt kompliceret regnestykke, forklarer Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank. Han kan derfor heller ikke - ligesom en række andre økonomer, som Kristeligt Dagblad har talt med - give et reelt bud på, hvad Danmark ville kunne spare, hvis skilsmissetallet faldt med 12 procent som i Norge.

”Men det er klart, at hvis man kan få færre enlige forsørgere, vil det give lavere offentlige udgifter, da enlige forsørgere er dyre for samfundet og let kan koste op mod 30.000-40.000 kroner om året. Hvis skilsmisseforebyggelsen virker, og man kunne få færre enlige forsørgere, vil de offentlige udgifter derfor formentlig falde. Og det er sandsynligvis også et tal, der kan tælles i milliarder,” siger han.