Prøv avisen

Aarhus-moské i søgelyset for Syrienkrigere

Fredagsbøn i moskéen på Grimhøjvej, Brabrand ved Århus. Foto: Brian Rasmussen

Moskéen på Grimhøjvej har ifølge politiet været rejsecentral for en femtedel af Danmarks Syrienkrigere. Efter at kommunen er gået i dialog med moskéen, er trafikken tilsyneladende stoppet, men kritikken af moskéen fortsætter efter udtalelse om Islamisk Stat

Få timer før nyheden om, at Islamisk Stat havde skåret halsen over på den amerikanske journalist Steven Sotloff, ramte medierne, blev talsmanden for moskéen på Grimhøjvej i Aarhus interviewet.

”Vi er ikke i besiddelse af nok information eller materiale til at bedømme Islamisk Stat. Derfor vil vi ikke udtale os om Islamisk Stat,” sagde Fadi Abdallah til flere medier. Han understregede samtidig, at han var blevet misforstået, da netmediet Den Korte Avis forleden citerede ham for direkte at støtte Islamisk Stat.

”Jeg tager afstand fra alle mennesker, der praktiserer vold, terror og drab. Også Islamisk Stat. Det har ikke noget med islam at gøre.”

Den 44-årige sygemeldte vicevært, der er dansk statsborger med palæstinensisk baggrund, har med sine udtalelser endnu engang skabt debat om den omstridte moské på Grimhøjvej 7 i Aarhus.

Moskéen bliver beskyldt for at være en radikaliseringsrede, og ifølge Politiets Efterretningstjeneste har mindst 22 af de godt 100 danske Syrienskrigere haft deres gang i moskéen.

Det er ikke første gang, at Grimhøjmoskéens forbindelse til ekstremisme er i mediernes sygelys. Senest kom moskéens imam, Abu Bilal, i vælten, da han i sommer i en moské i Berlin opfordrede til at dræbe jøder. Det tyske politi er i øjeblikket ved at overveje, om der skal rejses tiltale mod Abu Bilal, der er dansk statsborger.

En af moskéens kritikere er senior fellow ved Hudson Institute Naser Khader. Han har fået flere henvendelser fra pårørende, hvis børn eller søskende er draget til Syrien. Og de fortæller alle, at deres familiemedlemmer er blevet hjernevasket i Grimhøjmoskéen.

Naser Khader henviser blandt andet til den tragiske historie om den unge danske konvertit Victor Kristensen, der døde som 21-årig selvmordsterrorist i Bagdad i foråret. I dag figurerer den unge dansker som ægte martyr på Islamisk Stats hjemmeside. Den psykisk skrøbelige unge mand, der som barn fik diagnosen ADHD, blev ifølge familien hvervet til at tage til Syrien via sit sociale netværk i Grimhøjmoskéen.

”Der sker noget med de unge mennesker, når de først har været i Grimhøjmoskéen. Victor konverterede der. Moskéen hjalp ham med at tage til Egypten for at lære arabisk, og så endte han i Syrien. Mange pile peger på, at Grimhøjmoskéen har en skjult dagsorden og i virkeligheden bakker Islamisk Stat op. Talsmanden for moskéen var jo også ude at sige, at Victor var en helt,” fortæller Naser Khader.

Han vurderer, at moskéens ledelse tilhører de yderligtgående salafister - en ortodoks sunni-muslimsk retning, der bruger vold i Mellemøsten.

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indledte i foråret en dialog med moskéen, og dialogen har ifølge kommunen betydet, at rejsetrafikken stort set er stoppet. Naser Khader mener dog ikke, at problemerne er løst.

”Jeg tror ikke et øjeblik på, at der ikke længere er unge, der rejser fra Aarhus til Syrien. Der er sket det, at de yderligtgående har flyttet en del af deres aktiviteter uden for moskéen, siger Naser Khader.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet var med til at lave undersøgelsen ”Religion i Aarhus 2013”. Den viser, at moskéen drives af en forening med godt 150 betalende medlemmer, og at der hver uge kommer omkring 800 mennesker i moskéen.

Brian Arly Jacobsen vurderer, at Grimhøjmoskéen huser flere yderligtgående salafister, men at der også findes andre retninger. Og det gør det svært at sætte en bestemt teologisk og politisk etikette på moskéen.

”Der er helt klart kræfter i moskéen, der er tilknyttet salafisme, men mange af dem, der kommer til fredagsbønnen, vil ikke være salafister. Det svarer til en folkekirke i Danmark, hvor den lokale præst har en yderligtgående fortolkning af Bibelen, men hvor de lokale kommer i kirken. Det er svært at sige, at alle de, der kommer i moskéen, er salafister og bliver påvirket af prædikanterne. Men der er ingen tvivl om, at moskéen kan have en social dynamik, hvor nogle unge med yderligtgående holdninger påvirkes,” siger han.

Han mener, at moskéen kan havne i en ond cirkel, hvis den bliver samlingssted for flere og flere yderligtgående, som presser de moderate ud. Moskéen kan også tiltrække sårbare unge, som lader sig påvirke af retorikken i moskéen på samme måde som udsatte danske unge tiltrækkes af rockergrupper, forklarer Brian Arly Jacobsen.

”Derfor er det fornuftigt, at myndighederne har indledt en dialog. Det kan styrke de moderate,” mener Brian Arly Jacobsen.

Sektionsleder Toke Agerschou fra Aarhus Kommune deltager sammen med Østjyllands Politi i dialogmøder med bestyrelsen i Grimhøjmoskéen en gang om måneden. Han fortæller, at mens i alt 30 Syrienskrigere rejste fra Aarhus-området i 2013, så er rejseaktiviteten stort set stoppet det seneste halve år.

”Politiet undersøger i øjeblikket, om en ung er taget til Syrien i sommer. Vi taler med den formelle bestyrelse i moskéen, for det er dem, der afgør, hvad der foregår. De har også en interesse i at forhindre de unge i at tage til Syrien. Vores indtryk er, at moskéen er et mødested for alle mulige retninger. Deres måde at praktisere tro på er lige så varieret som hos kristne,” siger Toke Agerschou.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp er ikke i tvivl om, at Grimhøjmoskéen er et mødested for yderligtgående salafister.

”Men det er svært sige, hvilken rolle selve moskéen har spillet i rekrutteringen af Syrien-krigere. Der kan være tale om individer, der rekrutterer i moskéen uden, at det er sanktioneret af ledelsen. Jeg tror, at de danske myndigheder har et ganske godt billede af, hvad der sker,” siger Magnus Ranstorp. Han finder det fornuftigt, at Aarhus Politi og kommunen er gået i dialog med moskéen.

”Moskéen er ikke længere en rejsecentral. Hvis myndighederne kan bevise, at der foregår noget ulovligt, skal der selvfølgelig indledes en retssag, men erfaringerne viser, at beviserne i den slags sager kan være svære at løfte,” siger Magnus Ranstorp.

Talsmanden for Grimhøjmoskéen, Fadi Abdallah, vil ikke udelukke, at yderligtgående muslimer mødes i moskéen.

”Det er et åbent sted, hvor alle er velkomne, og vi har ikke ressourcer til at tage os af alting. Vi vil gerne hjælpe, så de unge ikke tager til Syrien. Men vi har forgæves bedt om navne og dokumentation fra politiet, og vi er overhovedet ikke blevet kontaktet af Politiets Efterretningstjeneste. Hvis der virkelig var beviser på, at vores imamer eller moskéens bestyrelse havde haft indflydelse på radikaliseringen, så sad jeg nok i fængsel,” siger Fadi Abdallah.