Om små to uger rejser den 36-årige danske læge Sanne Jespersen til ebola-ramte Sierra Leone for i en måned at behandle smittede patienter i et isolationscenter i byen Kailahun. Lægens familie og venner så helst, at hun blev hjemme. Men selv anser hun risikoen for at blive smittet for så minimal, at hun hverken er bange eller nervøs for at skulle have hænderne i ebola.
”Jeg må overholde de retningslinjer, der er. Hvis det imod alle sandsynligheder skulle ske det, at jeg alligevel bliver smittet, så har jeg en tro på, at jeg er sund og stærk, og at det skal nok gå,” siger hun.
Læger uden Grænser kom for et par uger siden med et nødråb til eksperter på danske sygehuse om at tage nogle uger til et af fire vestafrikanske lande, hvor den dødelige ebola-virus hærger, for at hjælpe med at bekæmpe sygdommen.
Selv er organisationen nemlig løbet tør for eksperter, som kan tage del i indsatsen mod epidemien.
Sanne Jespersen er den første læge, der sendes af sted som svar på organisationens nødråb, og hun lander i Sierra Leone den 16. september.
Hun er ansat på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus i Aarhus og har daglig erfaring med smitsomme sygdomme. Tidligere har hun boet halvandet år i Guinea-Bissau - også et vestafrikansk land - hvor hun forskede i hiv.
”Vestafrika har en særlig plads i mit hjerte, fordi jeg har boet der. Det er forfærdeligt, at de står med de udfordringer uden at have midler til at gøre noget ved det,” siger hun.
Derudover synes hun, at det er spændende fagligt at få muligheden for at arbejde med udbruddet.
Merete Engell, som arbejder med at rekruttere medarbejdere for Læger uden Grænser, fortæller, at eksperterne skal kunne tage forholdsregler imod smitterisikoen, og så skal de kunne håndtere den frygt, der er forbundet med arbejdet med ”højrisikopatienter”.
Konkret skal lægerne have de syges eget immunforsvar til at overvinde virussen ved at sørge for, at de ikke bliver dehydrerede, at de får vitaminer og behandling for andre sygdomme.