Oprør fra Udkants... Forkantsdanmark

Navnet "Udkantsdanmark" har klistret sig til yderområderne. Men oprøret ulmer fra udkantsborgerne, der barsler med alternative navne. Det kan have stor betydning, siger retorikere

Måske er det et billede som dette, der kommer til dig, når du hører ordet Udkantsdanmark. Men hvilke billeder ser du for dig, når du hører ord som Vandkantsdanmark eller Udsigtsdanmark? Øjensynligt bliver de mere positive, for ord har en ubetinget skaberevne, fortæller retoriker Jesper Troels Jensen.
Måske er det et billede som dette, der kommer til dig, når du hører ordet Udkantsdanmark. Men hvilke billeder ser du for dig, når du hører ord som Vandkantsdanmark eller Udsigtsdanmark? Øjensynligt bliver de mere positive, for ord har en ubetinget skaberevne, fortæller retoriker Jesper Troels Jensen. Foto: Jakob Dall/Scanpix.

"Oprør fra Udkanten - Mulighedernes land 2.0"

Sådan hedder det på hjemmesiden www.oprørfraudkanten.dk, hvor to udkantsherrer, Finn Slumstrup og Viggo Mortensen, vil tage initiativ til at give en "stemme til dem, der fortæller en anden historie, og som beskriver udkanten som mulighedernes land".

Helt konkret skal en konference på Ærø den 27. september påbegynde dette oprør.

Og de to herrer er ikke de eneste, som forsøger at omdøbe de danske yderområder, efter at navnet "Udkantsdanmark" har klistret sig til store dele af landet.

P4’s program ”Formiddag på 4’eren” opfordrede denne sommer danskerne til at komme med deres bud på et nyt navn. Blandt lytternes idéer var Guldkantsdanmark, Udsigtsdanmark og Forkantsdanmark

Også Socialdemokraternes landdistriktsordfører, Annette Lind, har tidligere lanceret en konkurrence for at finde et nyt ord, der kan erstatte den gamle betegnelse. "Nærværsdanmark" var blandt vinderne. 

Det sproglige udkantsoprør ulmer med andre ord. Men kan et nyt navn virkelig ændre på forholdene for udkanten?

"Ja!" svarer Jesper Troels Jensen, der er direktør og partner i retorikfirmaet Rhetor.

 "Ordet har en ubetinget skaberevne. Især hvis ordene hjælper os til at se, dufte, mærke og smage. Når et ord appellerer til sanserne, er det skabende."

Navnet "Udkantsdanmark" er præcis sådan et ord, der er levende og giver mange billeder, påpeger han.

"Udkantsdanmark er et rigtigt effektivt ord, der giver klare billeder i vores hjerne. Når man står på kanten, kan man jo falde af. Hvis man i stedet tager ordet Vandkantsdanmark, giver det nogle helt andre associationer. Udkant er håbløshed, mens vandkant er sol, fritid og sommerhus i første række," siger han og tilføjer: 

"Hvis vi bruger navnet Vandkantsdanmark, vil det ændre på forholdene i yderområderne. Forskellen ligger i, at vi i hjernen har bestemte betydninger knyttet til forskellige ord. Når vi benytter ordet Vandkantsdanmark, tænker folk, 'det lyder dejligt, dér vil jeg gerne have et sommerhus - hvordan får jeg fat i det'?"

Sommerhuse tæt på havet ved Kikhavn
Sommerhuse tæt på havet ved Kikhavn Foto: Lars Laursen

På dén måde kan udkantsborgerne bruge sproget langt mere strategisk.

Det fortæller Sine Carlsen, der er retoriker og studielektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet. 

"Et navn er ikke bare et navn. Når vi bruger en betegnelse, bærer det ofte en ideologisk ramme med sig, der skaber den virkelighed, vi taler om. Inden for retorisk teori kalder vi den ideologiske ramme for en frame," fortæller hun.

Framing er for eksempel på færde, når de studerendes sabbatår omtales som "fjumreår". Her er rammen, at sabbatår er unødvendige og ikke bruges på noget givtigt. En alternativ måde at frame sabbatåret på kunne være med det mere positive "refleksionsår".

På samme måde kan vores opfattelse af de danske yderområder også ændres, men det kræver et godt alternativt frame, påpeger Sine Carlsen.

"Yderområderne i Danmark er jo i virkeligheden Det vilde Vesten ligesom i prærietidens USA, hvor folk drog ud for at udleve den amerikanske drøm. Derfor kunne et godt alternativt navn være Forkantsdanmark, fordi det signalerer, at her kan man skabe sig et liv, en formue og en fremtid."

Hun er enig med Jesper Troels Jensen i, at etiketten Udkantsdanmark har negative konsekvenser for forståelsen af yderområderne - også for dem, der bor der. 

"'Udkantsdanmark' giver en association til, at kragerne er vendt. Navnet formidler ikke noget potentiale, men mere, at det er her, tingene stopper. Det kan præge befolkningens forståelse for, hvad de selv kan," siger hun. 

Man looks out over a harvest ready wheat field with an oil pumpjack in the background, near Sinclair, Manitoba
Man looks out over a harvest ready wheat field with an oil pumpjack in the background, near Sinclair, Manitoba

Ét projekt har taget både sprog og nybyggeri i brug for at ændre vores opfattelse af udkanten. 

Den almennyttige forening RealDania er ophav til betegnelsen "Mulighedernes Land", et femårigt projekt i Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune, som skal styrke udviklingen i for eksempel turisme, hussalg og fritidsaktiviteter.

Har initiativet så haft betydning for de lokale beboere?

Det har det, mener museumsassistent på Heltborg Museum Jens Jørgen Olesen, der bor i Sjørring i Thy sammen med omtrent 700 andre sjørringer. 

"Jo, her er da sket en masse," siger han. 

"Jeg kan godt lide at kalde det for Vandkantsdanmark. Her er nemlig rig mulighed for leg, og her sker utrolig mange ting. Folk har en fornemmelse for, hvad hinanden laver. Vi har ikke den kongelige ballet, men herregud. Vi har så mange muligheder herude," fortæller Jens Jørgen Olesen og påpeger, at man for eksempel i kystbyen Vorupør har bygget et stort havbassin. 

"Der har godt nok været lidt problemer i starten, fordi der var lavvande, og pumpen til bassinet var blevet sparet væk. Så vandet blev hurtigt noget plumret. Men det arbejder de vist på nu."

Et havbad i Vorupør, en konference på Ærø og flere nye alternativer til etiketten "Udkantsdanmark". Er yderområderne dermed ikke længere i fare for at falde ud over kanten?

Svaret er ikke entydigt positivt, spørger man Hans Thor Andersen, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut.

"Den menneskelige organisering spiller jo også en rolle her. Hvis en masse træffer valget om at flytte til byerne uafhængigt af hinanden, så trækker det tæppet væk under de her områder, lige meget hvad vi kalder dem. Det grundlæggende problem er jo, at de store, private investeringer flytter til byerne," siger han. 

Men han tilføjer dog, at gode historier fra yderområderne kan have en positiv effekt.

"Jeg tror, det gavner, hvis vi fortæller om, hvordan der reelt er i de nære samfund. Levestandarden er jo faktisk ganske høj, fordi det er billigt at bo der. Men et nyt navn skal have en reel grobund - ellers virker det ikke."