Det er en mærkesag for den danske folkeskole at kunne rumme alle elever. Men når skoler modtager muslimske børn, reagerer alle parter ved at nedtone religionens betydning. Eleverne har en oplevelse af, at deres muslimske tro helst ikke skal tages med i skole. Og mange lærere reagerer ved at nedtone kristendommen.
Sådan konkluderer antropolog og integrationsforsker Laura Gilliam fra DPU Aarhus Universitet, som sammen med en række andre forskere har gennemført forskningsprojektet ”Islam, muslimske familier og danske skoler”. Laura Gilliam har fulgt hverdagen i en 8. klasse på en dansk folkeskole, hvor 70 procent af eleverne havde anden etnisk baggrund, og hovedparten af disse elever var muslimer.
”Der sker det i en folkeskoleklasse, hvor eleverne har forskellig religiøs baggrund, at skolen tager hensyn til børnenes religon, men samtidig beder dem nedtone deres religiøsitet. Skolen nedtoner generelt alle forskelle - både sociale, etniske og religiøse - og baserer sin pædagogik på, at alle bare er børn på lige fod. Det gør man i den bedste mening, og det passer også nogle muslimer godt, men det rummer samtidig en indirekte besked til eleverne om, at det ikke er passende at være tydeligt religiøs,” siger hun.
Men selvom der også skrues ned for kristendommen, føler de muslimske elever, at det er deres tro, der er så skæv i forhold til skolen, at den må efterlades hjemme.
”Som en af de elever, jeg interviewede, sagde: 'Skolen passer bedre til at være kristen end muslim',” siger Laura Gilliam.
Garbi Schmidt, professor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, vurderer, at oplevelsen af at føle sig anderledes på baggrund af sin religion er en væsentlig grund til væksten i antallet af muslimske friskoler.
”Ledelse og lærere på muslimske friskoler har fortalt mig, at forældrene sender deres børn i den form for skole, fordi de føler, fordi der bliver taget hensyn til elevernes religion og kulturelle normer,” siger Garbi Schmidt, som mener, at folkeskolen kan have svært ved at rumme tro:
”Det er et spørgsmål, om folkeskolen er en mangfoldighedens skole eller en lighedens skole. Den skal rumme alle socialklasser, men den skal også rumme ateister og forskellige former for religiøsitet. Man kan spørge, hvordan folkeskolen tager hånd om den religiøse forskellighed, der er i samfundet.”
Ifølge Dansk Friskoleforening er antallet af elever på friskoler med 100 procent tosprogede steget fra 3800 i 2009 til over 5000 i 2013. Foreningens formand, Peter Bendix Petersen, vurderer, at mange kommer efter at have haft en dårlig oplevelse med folkeskolen.
”Men man skal ikke tro, at skolevalget er udtryk for, at religion prioriteres over alt andet eller bunder i manglende faglige ambitioner på børnenes vegne. Der er et stærkt ønske hos forældrene om, at børnene skal blive gode til dansk, få høje karakterer og klare sig godt i den videre uddannelse,” siger han.