I Grimhøjmoskéen i Aarhus og i en anden moské i Østjylland mødes en fast kerne på omkring 20 unge nydanskere for at diskutere Koranen og andre hellige skrifter. Gruppen Muslimsk Ungdomscenter kan udover den faste kerne samle omkring 100 mennesker til møder. En del af de aktive har forbindelse til kriminelle miljøer. Andre er ressourcestærke unge nydanskere, der går i gymnasiet.
På foreningens hjemme-side omtales de, der tager til Syrien for at kæmpe, positivt. Men det er ikke bevist, at Muslimsk Ungdomscenter har rekrutteret Syrien-krigere.
Muslimsk Ungdomscenter er en af de 15 ekstremistiske grupper, der optræder i en ny kortlægning af ekstremistiske og antidemokratiske miljøer fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Rapporten har undersøgt forekomsten af højre- og venstreekstremister samt islamister fra Gedser til Skagen.
Et ekstremistisk miljø betyder ifølge SFI, at der i miljøerne er holdninger, som kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer som tolerance. Desuden er grupperne parate til at gå uden om demokratiets spilleregler. Det kan for eksempel resultere i, at de venstreradikale griber til vold mod højreorienterede demonstranter eller omvendt.
SFI har ikke noget overblik over, hvor mange danskere, der støtter ekstremistiske grupperinger, eller om grupperne vokser. Samtlige 15 grupper i undersøgelsen afviser ifølge SFI vold. Men kortlægningen viser også, at der er personer i ekstremistiske miljøer, som benytter sig af vold. For eksempel bruger flere kriminelle bander som gruppen Loyal to Familia sig i stigende grad af yderligtgående islam i deres retorik.
Rapporten, der er bestilt af Ministeriet for Børn, Ligestilling og Integration giver ifølge social- og integrationsminister Manu Sareen (R) et øjebliksbillede af ekstremistiske grupperinger i Danmark.
”Det er en bekymrende tendens, at bander i stigende grad indfletter islam i deres retorik og bruger det til at legitimere voldelige og ulovlige aktiviteter. Rapporten tegner også et billede af, at ekstremismen trives i nogle meget lukkede miljøer, der i stigende grad bruger internettet til at hverve tilhængere,” siger Manu Sareen, der i løbet af efteråret lancerer en egentlig handlingsplan rettet mod ekstremisme.
De yderligtgående højreradikale er spredt over hele landet. Disse grupper ønsker generelt demokratiet bevaret, men i en version, som er forbeholdt etniske danskere. De yderligtgående venstreorienterede fungerer som en modkultur til højrefløjen, og de to grupper bruger mange kræfter på at bekæmpe hinanden.
Venstrefløjen er som højrefløjen et omskifteligt miljø, hvor grupper og netværk opstår og forgår, og hvor medlemmer jævnligt skifter gruppe. Ligesom højreekstremisterne opererer de venstreradikale i hele landet, men er dog først og fremmest koncentreret i de store byer. Det islamistiske miljø har fem forskellige grupperinger. En af de mest yderligtgående er gruppen ”Kaldet til islam”, der består af en inderkreds af 15 mennesker og desuden formåede at samle et par hundrede til demonstrationer i 2012.
”Det interessante er, at der er tre miljøer, som samler antidemokratiske kræfter. I undersøgelsen kan vi se, at der er individer, der pendler mellem kriminelle miljøer og højreekstremisme eller islamisme. Vi har ikke tal på, hvor mange yderligtgående, der findes i Danmark.
Spørgsmålet er, hvor relevant det er. Det er i den type miljøer, man kan finde en Anders Breivik, og en enkelt person kan gøre stor skade,” forklarer afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI.
Forskningschef Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi har læst rapporten for Kristeligt Dagblad. Han understreger, at kortlægningen maler situationen op med den brede pensel.
”Undersøgelsen er en god begyndelse. Men den siger ikke meget om, hvilke grupper, der bliver større eller mindre, og hvilke nye grupper, der opstår. Og der mangler oplysninger om sikkerhedsaspekterne. Vi kan heller ikke ud fra rapporten vide, hvor stor en opbakning grupperne har, og på hvilken måde de truer samfundet,” siger Magnus Ranstorp.
Han mener derfor, at politikerne har brug for flere undersøgelser, når de skal beslutte, hvad samfundet skal gøre for at bekæmpe ekstremisme.
”Det er svært at bruge den nye kortlægning politisk. Det kræver en diskussion af, hvordan samfundet bedst kan tackle disse grupper,” siger Magnus Ranstorp. Den svenske terrorforsker understreger, at det er vigtigt at betragte højre- og venstreekstremisme som en lige så stor trussel for demokratiet som yderligtgående islam.
Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) understreger, at den nye rapport ikke står alene:
”Vi samler hele tiden viden ind. Jeg har bedt Ankestyrelsen kortlægge nogle af de unge, der er rejst til Syrien. Hvad er deres skoleforhold, hvordan har deres opvækst været, har der været kontakt til psykiatrien? Samtidig får vi jo også underretninger fra PET,” siger Manu Sareen.