Hvad skal være Danmarks nationalret?

I dag har fødevareminister Dan Jørgensen (S) sat gang i en konkurrence, der skal finde Danmarks nationalret. Kristeligt Dagblad har spurgt en række madentusiaster om, hvad de synes, det skal være for en ret

Flæskesteg, thaimad, grydestegt kylling eller noget helt andet? Her giver en række kendte madelskere deres bud på, hvad der skal være Danmarks nationalret.
Flæskesteg, thaimad, grydestegt kylling eller noget helt andet? Her giver en række kendte madelskere deres bud på, hvad der skal være Danmarks nationalret. .

Synes du, at der findes en særlig ret, der egner sig til at være Danmarks nationalret?

Så kan du nu give dit besyv med.

De næste to uger afvikler fødevareminister, Dan Jørgensen (S), en landsdækkende konkurrence, hvor alle danskere får mulighed for at afgive deres bud på en dansk nationalret.

Målet med afstemningen er blandt andet at få danskerne til at tænke over den mad, de spiser.

"Jeg håber, at afstemningen om Danmarks nationalret vil få danskerne til at diskutere dansk madkultur med kollegaerne i kantinerne og med familie og venner rundt om køkkenbordet derhjemme,” siger fødevareministeren i en pressemeddelelse.

Man kan indsende sit bedste bud på en nationalret på de sociale medier Facebook og Instagram ved at bruge hashtagget (emneordet red.) "nationalret".

På baggrund af de indsendte svar, vil otte kokke fra Danmarks otte regioner kreere tre forskellige opskrifter på en nationalret. Til sidst skal den bedste ret findes ved en afstemning på www.danskernesmad.dk

Kristeligt Dagblad har taget forskud på glæderne og fået en række danske kokke og madentusiaster til at svare på spørgsmålet: "Hvad skal være Danmarks nye nationalret?"

Læs, hvad de svarede her.

Anne Hjernøe, kogebogsforfatter og tv-kok på DR2

TV kokken Anne Hjernøe henter inspiration i Narsaq. Den kendte tv figur Anna Hjernøe, bedre kendt som Annemad, var på besøg i den sydgrønlandske by Narsaq i går søndag. Her besøgte hun slagteriet Neqi a/s, levnedsmiddelskolen Inuili, og til sidst fåre- og kvægfarmer- Sofus Frederiksen i Narsap Ilua. Det er udelukkende for at blive inspireret og for at se hvordan de grønlandske fødevarer kommer fra, siger hun. På et direkte spørgsmål om der evt. er et DR program i vente med grønlandske fødevarer,....
TV kokken Anne Hjernøe henter inspiration i Narsaq. Den kendte tv figur Anna Hjernøe, bedre kendt som Annemad, var på besøg i den sydgrønlandske by Narsaq i går søndag. Her besøgte hun slagteriet Neqi a/s, levnedsmiddelskolen Inuili, og til sidst fåre- og kvægfarmer- Sofus Frederiksen i Narsap Ilua. Det er udelukkende for at blive inspireret og for at se hvordan de grønlandske fødevarer kommer fra, siger hun. På et direkte spørgsmål om der evt. er et DR program i vente med grønlandske fødevarer,.... Foto: John Rasmussen

"Frikadeller er typisk dansk, men der bliver lavet frikadeller over hele verden i en eller anden afskygning – man kan altid finde en kødbolle, der er lavet af noget fars. Så jeg synes, noget meget dansk ville være grydestegt kylling med nye kartofler, brun sovs og agurkesalat til. Det er for mig indbegrebet af rigtig dansk mad. Retten består både af kylling, som man spiser over hele verden, men jeg tror ikke, der er ret mange steder, hvor man laver kyllingen grydestegt med brun sovs. Det er optimalt, hvis retten kunne laves med friskhøstede agurker til agurkesalat og nye kartofler. 

Charlotte Bircow, foredragsholder og fitnessinstruktør

Charlotte Bircow til BT. En snak med hende om, at hun skal lave en jernmand, hendes liv efter kræften, hendes liv som sexet 50-årig kvinde. Fotograferet i studiet fredag d. 11. april 2014
Charlotte Bircow til BT. En snak med hende om, at hun skal lave en jernmand, hendes liv efter kræften, hendes liv som sexet 50-årig kvinde. Fotograferet i studiet fredag d. 11. april 2014 Foto: Betina Garcia

"Vi er så mange forskellige mennesker med dertilhørende forskellige kulturelle samfund, hvilket jeg godt kan lide. Så det må godt være en ret, der er international end bare dansk. For eksempel en ret med alsidige input fra forskellige kulturer i verden, så alle kan føle sig hjemme i lille Danmark."

Thomas Herman, kok og dommer i madprogrammet Masterchef 

Michelinstjerne-kok, tv-kok og kogebogsforfatter, Thomas Herman kører med klatten. Vi tegner et portræt af den aktuelle tv-kok, der gæster de danske øer med Puk Elgaard og laver egnsretter derfra
Michelinstjerne-kok, tv-kok og kogebogsforfatter, Thomas Herman kører med klatten. Vi tegner et portræt af den aktuelle tv-kok, der gæster de danske øer med Puk Elgaard og laver egnsretter derfra Foto: Asger Ladefoged

"Jeg synes i virkeligheden bare, man skal lave det, man allerbedst kan lide at lave. Det er som regel det, der giver den bedste madnydelse. Det klassiske danske køkken er på retræte. Dengang man levede af gammeldags dansk mad, levede man et anderledes liv, end man gør i dag. I dag er den eneste nationalret, den mad man får juleaften. And og flæskesteg er med garanti det, som 80 procent af alle danskere spiser den aften. Så det må være Danmarks nationalret."

Jacob Grønlykke, formand for fødevarevirksomheden Løgismose A/S

Jacob Grønlykke fra Løgismose.
Jacob Grønlykke fra Løgismose. Foto: Liselotte Sabroe

"Nationalretten skal være den ret, der i det enkelte hjem skaber livsglæde. Det er det, vi mangler. Vores måltider er holdt op med at skabe livsglæde. Vi sidder bare og spiser uden at reflektere. Så alt, hvad der skaber livsglæde, skal være vores nationalret." 


 

 

Hvad synes du, der skal være Danmarks nationalret? Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor.