Jo flere elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, en friskole eller privatskole har, jo bedre resultater opnår skolen samlet ved folkeskolens afgangsprøve.
Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en analyse af sammenhængen mellem skoleelevers etniske baggrund og eksamensresultater fra tænketanken Kraka. Generelt trækker det karaktergennemsnittet ned, hvis en stor andel af eleverne kommer fra store almene boligområder, og forældrene ikke har job. Men mens høje indvandrerkoncentrationer trækker gennemsnittet ned i folkeskolen, gør det modsatte sig gældende på friskoler og privatskoler, og det gælder også, når man korrigerer for forældrenes sociale og økonomiske baggrund, påpeger Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka.
”Det ser ud til, at ikke-vestlige elever generelt klarer sig bedre på frie grundskoler. Hvorfor kan vi ikke præcist sige, men vores tese er, at det kan hænge sammen med, at der er mere disciplin på disse skoler,” siger forskningschefen, som nu vil undersøge, om de bedre resultater også forplanter sig videre til børnenes studentereksamen.
At frie grundskoler kan være gode til at løfte indvandrerbørn er også indtrykket hos Niels Egelund, professor og leder af Center for Grundskoleforskning under DPU Aarhus Universitet. Men han tilføjer, at folkeskolen er i en så anderledes situation, at den har svært ved at kopiere de gode resultater.
”De indvandrerforældre, som sætter deres barn i privatskole, er ikke et tilfældigt udsnit. De er ressourcestærke eller i hvert fald forældre, der kerer sig ekstra om børnenes uddannelse. Og i modsætning til folkeskoler har indvandrer-friskolerne tit den fordel, at eleverne kommer fra den samme kulturkreds og har lærere, der selv har dansk som andetsprog. Hvis folkeskolen kan lære noget af de frie grundskoler er det nok den ro, orden og disciplin, der som regel hersker på disse skoler,” siger han.
På en snes friskoler er andelen af elever med anden etnisk baggrund 100 procent, og disse skoler, hvis værdi-grundlag typisk hviler på islam, placerer sig vidt forskelligt karaktermæssigt, men samlet ikke dårligere end folkeskolen. På de katolske skoler er der også en relativt høj andel ikke-vestlige indvandrere. Kristian Thor Jakobsen har 19 af de i alt 22 katolske skoler med i sin beregning og konstaterer, at disse skoler har en andel på 11 procent ikke-vestlige indvandrere. Det skal ses i forhold til, at de frie grundskolers samlede andel er otte procent, mens folkeskolen samlet har ni procent.
Ifølge Dan Jensen, formand for Foreningen af Katolske Skoler i Danmark og skoleleder på Sct. Ibs Skole i Horsens, er mangfoldigheden stor på alle katolske skoler, men ikke-vestlige indvandrerbørn er ikke nødvendigvis lig med muslimer. I Horsens har mange for eksempel vietnamesisk baggrund.
”Mange muslimske forældre vælger katolske skoler, fordi de godt kan lide, at deres børn er sammen med nogen, der tror på noget. Vi indoktrinerer ikke i kristendom, men vi står ved vores værdigrundlag og har et tæt venskab med kirken,” siger han.
På Sankt Ansgars Skole i København går der lige så mange muslimer som katolikker. Men selvom mellem hver fjerde og hver tredje elev bekender sig til islam, er kristendomsundervisning, kirkebesøg og fadervor en del af dagligdagen. Til gengæld er fænomener som tildækning af håret og faste ikke fremmede for nogen, påpeger skoleleder Kirsten Poulsen:
”Vi er en Nørrebroskole med alt, hvad Nørrebro har af etniske grupper. Når alle kan mødes på vores skole uden de store konflikter, hænger det sammen med, at man ikke kan blive ansat her uden at kunne tale det religiøse sprog.”