Sverige er langt foran i hjælpen til udenlandske hjemløse

Hjælpen til hjemløse migranter fra EU-lande er langt bedre i Sverige end i Danmark. Vi har pligt til at gøre mere herhjemme, mener jurist

Et transitrum er et sted, hvor udenlandske migranter kan komme i dagtimerne og få rådgivning og netværk, så de har bedre muligheder for at klare sig i samfundet.
Et transitrum er et sted, hvor udenlandske migranter kan komme i dagtimerne og få rådgivning og netværk, så de har bedre muligheder for at klare sig i samfundet. Foto: Karen Bleier.

"Välkommen til Crossroads", "Witamy w Crossroads" eller "Tere tulemast Crossroads'i". 

Stockholm byder velkommen til udenlandske migranter på deres eget sprog.

Om de er svensktalende, polske, estiske eller noget helt andet, så har afdelingen Crossroads i Sverige en konsulent, der taler deres sprog.

Crossroads er én ud af tre såkaldte transitrum, der findes i Stockholm. Et transitrum er et sted, hvor udenlandske migranter kan komme i dagtimerne og få rådgivning og netværk, så de har bedre muligheder for at klare sig i det svenske samfund.

Crossroads tilbyder rådgivning på 19 forskellige sprog samt adgang til internet og tøjvask, bad, lægehjælp - og en optiker én gang om ugen.
 
Der er kurser i jobsøgning og svensk, og migranterne kan få individuel rådgivning om regler på arbejdsmarkedet. 

Sidst men ikke mindst er idéen bag Crossroads, at migranterne kan få et netværk med hinanden og uddele erfaringer og tips til at for eksempel at få fat på en bolig. 

Virksomhedschefen på Crossroads, Thomas Bjarke, fortæller, at hele tanken bag transitrummene er at hindre en social deroute for de migranter, der kommer til landet men har svært ved at finde jobs. 

Det forklarede han på et seminar på Christiansborg, som Kirkens Korshær arrangerede i august for at sætte udenlandske hjemløse på dagsordenen.

"Hele målet er jo at hindre en social nedtur. Og det kræver blandt andet, at migranterne kan møde nogen, der taler deres eget sprog," sagde Thomas Bjarke på seminaret.

"EU-migranter har helt andre behov og ganske andre forudsætninger end svenske hjemløse. Langt de fleste er for eksempel ikke hjemløse i deres eget hjemland," fortalte han og uddybede:

"Migranterne er en arbejdssøgende gruppe med meget arbejdserfaring i bagagen. De er rolige og har få psykiske problemer. De ligner på mange måder ikke de hjemløse, vi før har kendt til, og derfor skal de også have en anden rådgivning."

Thomas Bjarke fortalte, at transitrummene har været en stor succes i Sverige. Personalet formår at skabe en god kontakt til migranterne, fordi de kan tale deres sprog og fordi de basale behov er på plads. 

"Samarbejdet er naturligvis ikke problemfrit, men det fungerer og hjælper mange sårbare videre og hindrer socialt forfald," konkluderede han. 

Crossroads er finansieret af private og kirkelige organisationer, men også Stockholms Kommune og Den Europæiske Socialfond støtter projektet. 

Herhjemme i Danmark ser tingene lidt anderledes ud. I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad berette om, at Københavns Kommune får sit første offentligt støttede program for udenlandske hjemløse.

Programmet baserer sig på erfaringerne fra Sverige, men i de danske politikeres hænder er hjælpen til de hjemløse blevet til et transitprogram i stedet for et decideret transitrum.

Forskellen ligger i, at der i Danmark ikke bliver oprettet specifikke afdelinger med rådgivning, hvor personalet kan tale forskellige sprog.

I stedet sender kommunen midler hen til de allerede eksisterende, private herberger, så de har en bedre kapacitet.

Lars Benjaminsen, der er ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, fortæller, at det er det enkelte EU-land der vælger, hvor meget man vil hjælpe udenlandske migranter. Og i Danmark har vi valgt ikke at gå ret meget længere end den forsøgerpligt, vi har som EU-medlem.

"Der er ikke noget, der forbyder Danmark at have et højere serviceniveau over for de udenlandske hjemløse. Men den danske stat har et ret veludviklet velfærdssystem, og hvis man stillede det til rådighed for for alle EU-borgere, ville den danske model nok komme under pres."

Lars Benjaminsen synes, at det er "interessant", at EU har støttet transitrummet i Sverige. Han forklarer:

"De grundprincipper, som EU har vedtaget sin lovgivning på, er, at migranter skal kunne forsørge sig selv. Europas fri bevægelighed er forudsat af dette," siger han og fortsætter:

"Men de hjemløse migranter er jo et biprodukt af den fri bevægelighed. Det er et reelt dilemma for den danske stat, for de her mennesker har jo ikke et sted at sove - men bekymringen er jo, at hvis vi giver dem husly, risikerer vi at forstærke problemet." 

Den private organisation, Gadejuristen, stiller sig dog anderledes kritisk over for Danmarks indsats.
 
De fortæller, at Københavns Kommune og staten har været ude i en længere korrespondance, hvor kommunen har søgt svar fra staten på, hvad de har tilladelse til at gøre for udlændingene.

Det er gældende ret, der bestemmer, hvad kommunerne kan gøre for deres udsatte borgere med de offentlige midler.

"Men de har slet ikke noget valg. Kommunerne må ikke diskriminere migranter med lovligt ophold. Den danske servicelov siger, at alle med lovligt ophold har ret til social hjælp," udtaler Maja Hansen, der er jurist i Gadejuristen.