Tragedie i fogedretten sætter skilsmisse-konflikter på spidsen

En advokat blev i går dræbt og en anden person såret i forbindelse med en samværssag i fogedretten i København. Sagen er ekstrem, men viser ifølge iagttagere, hvor meget der kan være på spil, når forældre strides om børn

Politiets teknikere uden for Københavns Byret, der ligger i Hestemøllestræde i det indre København. -
Politiets teknikere uden for Københavns Byret, der ligger i Hestemøllestræde i det indre København. - . Foto: Jens Astrup/Scanpix.

Det var uden fortilfælde i dansk retshistorie, da en mand i går formiddag i fogedretten i Københavns Byret med en oversavet riffel skød og dræbte en advokat og sårede en anden person, inden han blev overmandet og arresteret af politiet.

De nærmere omstændigheder omkring personens motiver er ikke fuldt klarlagt, men skyderiet skete i forbindelse med rettens behandling af en sag om samvær med børn. Det hører naturligvis til de absolutte undtagelser, at en sag om fordeling af børn får så voldsomme følger, men sagen viser alligevel, hvor meget der ofte står på spil for de involverede forældre.

Det siger en række iagttagere, som vel at mærke ikke kommenterer den konkrete sag, men den nyere tids samværssager generelt.

”Vi ved desværre, at der forekommer tragiske episoder som denne. Ikke mange, men måske en eller to om året,” siger seniorforsker Mai Heide Ottosen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Forskeren drager en parallel til en sag fra Aalborg tidligere på året, hvor en mor kvalte sit barn, fordi hun ikke kunne bære, at det skulle over til sin far.

Ifølge Mai Heide Ottosen er det vigtigt at slå fast, at langt de fleste skilsmisser - cirka to tredjedele - forløber med ingen eller kun små stridigheder om børnene. Den sidste tredjedel kan igen deles i tre lige store dele, hvor den første tredjedel rummer konflikter, men uden at myndigheder bliver involveret. I den anden tredjedel bliver der rejst en sag, men den bliver forholdsvis hurtigt bilagt.

”Kun den sidste del - altså en tiendedel af alle skilsmisser - fører til alvorlige og gentagne problemer. Som regel handler det om detaljer i samværet, som om barnet skal hentes klokken 14 eller 16, men det kan også handle om vold eller om, at den ene part er socialt udsat og misbruger, og den anden part derfor utryg ved at overdrage børnene,” siger Mai Heide Ottosen.

Advokat Lone Brandenborg, der er formand for Danske Familieadvokater, forklarer, at der er blevet flere konfliktfyldte skilsmisser. Hun henviser til tal fra Domstolsstyrelsen, der blev offentliggjort tidligere i år. Tallene viser, at antallet af konfliktfyldte skilsmissesager, der behandles af fogedretterne, er vokset fra 1659 sager i 2007 til 2531 sager i 2012.

”Udgangspunktet er sjældent, at man vil genere modparten, men at man vil børnenes bedste. En af årsagerne til, at der kommer flere konfliktfyldte sager i fogedretten, er efter min opfattelse, at kvaliteten af sagsbehandlingen i Statsforvaltningen ikke altid er god nok. Det er mit indtryk, at Statsforvaltningen på grund af manglende ressourcer ikke altid får undersøgt sagerne grundigt nok, og i nogle tilfælde trækker sagerne i langdrag og dermed øges konfliktniveauet,” siger Lone Brandenborg.

Hun understreger samtidig, at loven om fælles forældremyndighed stiller krav til forældrene om at kunne samarbejde, og det krav kan en del forældre ikke opfylde.

Ifølge Ole Steen Kristensen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, kan der være en sammenhæng imellem den lov om fælles forældremyndighed, som trådte i kraft i 2012, og et øget konfliktniveau. I forbindelse med indførelsen har han gennemgået international forskning på området, og han konkluderer, at der ser ud til at være en tendens til, at veluddannede og ressourcestærke forældre kan bruge loven og retsinstansen til at finde en løsning, men at det forholder sig modsat for ressourcesvage forældre.

”Intentionen med loven var, at man ved at forpligte begge forældre fik begge til at føle mere ansvar. Men man har nok overset, at i en bestemt gruppe i samfundet bliver samværsafgørelser ikke set som en afgørelse, men som et yderligere område for konflikt,” siger Ole Steen Kristensen.

Han understreger, at det naturligvis i alle samfundslag er ekstremt at gribe til skydevåben. Og selv for en professor i psykologi fremstår det som en gåde, hvordan to mennesker, der har valgt at få børn sammen, kan strides så voldsomt:

”Der er formentlig ingen bedre forklaring end den gamle historie om, at stor kærlighed kan vendes til stort had. Når man tidligere har været meget tæt på hinanden, er man også meget opmærksom på hinandens skrøbelige punkter. Og desværre indebærer det nogle gange, at alle midler bliver brugt i krigen om børnene.”