”Så I tv-avis i går ? Kan I sige noget om, hvad der er sket i ugens løb? I skal helst se en tv-avis om dagen, og det vil da også være godt, hvis I læser en avis som Kristeligt Dagblad mindst en gang om ugen,” siger klassens lærer Murad Attaheri med et glimt i øjet.
Yonis på 14 år rækker hånden op og fortæller, at politikerne taler om at straffe de unge, der tager til Syrien for at kæmpe. Muhammed fortæller, at han har hørt om det svenske valg, og Yonis' sidemand spørger, om læreren har deltaget i weekendens demonstration mod Islamisk Stat.
En time i samfundsfag er begyndt i 8.a på Den Islamisk Arabiske Privatskole (DIA Privatskole) i København. Skolen holder til i gamle og trange lokaler i en tidligere folkeskole på indre Nørrebro og er en af i alt 27 danske privatskoler målrettet børn med indvandrerbaggrund. Hovedparten af de 432 elever stammer fra arabisk-talende lande i Mellemøsten eller Nordafrika.
Den muslimske friskole på Nørrebro er kendt for sin høje faglighed, og ventelisten er lang. I 2013 scorede eleverne i gennemsnit 7,7 ved folkeskolens afgangsprøve, mens det tilsvarende gennemsnit for folkeskoleelever var 6,7. De høje karakterer skyldes ifølge skolens leder, Sabir Ayub, at det er lykkedes at skabe et skolemiljø, hvor der tages hensyn til det enkelte barn, samtidig med at der er respekt for læreren. Ud over de obligatoriske skolefag har eleverne ekstratimer i religion og arabisk.
Denne formiddag går eleverne i 8.a i grupper for at beskrive grundprincipperne i journalistik. Klassens piger og drenge sidder efter eget valg i hver sin ende af klassen. Men læreren forlanger, at grupperne skal bestå af drenge og piger.
8.a's samfundsfagslærer er seminarieuddannet og har været ansat 18 år i folkeskolen, inden han i 2007 begyndte at undervise på DIA.
”Først og fremmest er her mere disciplin. Det er lettere at undervise, og det faglige niveau er højere, og så har vi tæt kontakt med forældrene. Hvis en elev ikke deltager i undervisningen eller larmer, handler vi hurtigt. Skolens kontaktperson taler med forældrene. Sker der ikke en ændring, kan konsekvensen være, at den pågældende må forlade skolen. Det sker et par gange om året,” forklarer Murad Attaheri.
Imens flytter eleverne rundt på stole for at arbejde i grupper. To piger og to drenge i hver gruppe. Pigerne, der alle på nær én bærer tørklæde, noterer flittigt, mens et par af drengene pjatter og tager opgaven mindre seriøst.
I et tomt klasselokale med skriftsteder fra Koranen på væggen fortæller 14-årige Isra Saadaoui og 15-årige Khalil Tafni fra 9.b om deres oplevelse af friskolen.
Isra, der bærer hvidt hovedtørklæde, anorak og blå jeans, har været elev på DIA siden 1. klasse. Næste år skal hun i gymnasiet, og hun føler sig i den grad klar til at prøve noget nyt.
”Det gode er, at vi lærer så meget rent fagligt, og så er jeg glad for, at jeg har lært klassisk arabisk og fået styrket min viden om islam,” fortæller Isra Saadaoui, der ud over dansk taler flydende tunesisk-arabisk. Den selvsikre pige drømmer om en fremtid som læge eller advokat.
Hendes klassekammerat, 15-årige Khalil Tafni, ligner en gennemsnitlig teenager med stort krøllet hår, hættetrøje og jeans. Khalil skal også i gymnasiet næste år, og han opfatter DIA Privatskole som et muslimsk sidestykke til det katolske Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København. Begge skoler er ifølge Khalil kendt for deres høje faglige niveau. Forrige år tog Khalil en afstikker til en folkeskole på Østerbro, men han vendte tilbage, fordi han fandt, at han lærte mere på friskolen.
”Jeg ved ikke, hvad jeg vil være i fremtiden, men jeg drømmer om at bruge mine arabiskkundskaber,” siger Khalil, der taler marokkansk-arabisk med forældrene derhjemme.
De to unge mener ikke, at skolegangen på den arabiske friskole afskærer dem fra det danske samfund.
Isra Saadaoui fortæller, at hun har flere danske venner, fordi hun dyrker svømning og er med i en ungdomsklub. Khalil går til ekstrafysik på ungdomsskolen og har flere danske venner fra dengang, han spillede fodbold.
Dean Abdullah Chehalfi er bestyrelsesmedlem på DIA Privatskole og har tre børn på skolen. En datter på syv år og to drenge på seks og ni år. Dean Chehalfi er etnisk dansker og er ligesom sin kone konverteret til islam. Parret havde egentlig regnet med, at deres børn skulle gå i folkeskolen. Men den ældste søn blev taget ud efter to måneder i en lokal folkeskole i København. Kvaliteten af undervisningen var ikke god nok, og eleverne tog for lidt hensyn til hinanden, mente forældrene.
”Selvfølgelig betyder det religiøse grundlag for DIA Privatskole meget. Vi kan godt lide den måde, tingene fungerer på og de menneskelige værdier. Der er ikke gammeldags disciplin, hvor børn er bange for læreren, men der er respekt for læreren, seriøsitet og hensyntagen til hinanden og en høj faglighed,” forklarer Dean Abdullah Chehalfi.
Han afviser, at de muslimske friskoler isolerer børn fra det danske samfund.
”Danmark har i mere 100 år haft tradition for frie skoler. Det er den tradition, vi er en del af,” siger Dean Abdullah Chehalfi og henviser til, at langt størstedelen af eleverne går videre til en ungdomsuddannelse.
Ved et stort mødebord, der nærmest udfylder det lille skolelederkontor, forklarer skoleleder Sabir Ayub, at familierne først og fremmest vælger DIA Privatskole, fordi de ønsker et højt fagligt niveau og en undervisning, der tager hensyn til børnenes religiøse og kulturelle baggrund.
Den 41-årige skoleleder har en kandidatgrad i fransk og internationale forhold og har arbejdet 10 år på muslimske friskoler. Tidligere var han ansat på Salam Friskole i Aarhus, hvor også den tidligere imam Ahmed Akkari arbejdede. Akkari har siden beskyldt de muslimske friskoler for at være udklækningsanstalt for yderligtgående muslimer.
Sabir Ayoub ler, da han bliver præsenteret for beskyldningerne.
”Akkari ved ikke, hvad han taler om. De forældre, vi har kontakt med, ønsker, at deres børn skal klare sig godt i det danske samfund,” siger Sabir Ayub. Han understreger, at DIA Privatskole følger den danske folkeskoles pensum og metoder for læring. Ligesom folkeskolelærere skal lærerne på den muslimske privatskole i år på kursus i klasseledelse.
”Vi adskiller fra os folkeskolen, fordi vi underviser i klassisk arabisk og har flere religionstimer. Men ellers tager vi på lejrskoler og weekendophold med både piger og drenge nøjagtig som andre skoler,” forklarer Sabir Ayub.
Indtrykket af, at aktiviteterne på en muslimsk friskole ikke adskiller sig væsentligt fra det, der foregår i folkeskolen, bekræftes af en undersøgelse foretaget af antropolog Annette Ihle. Den viser, at muslimske friskoler også læser Steen Steensen Blicher i dansk og lærer om demokrati.
Garbi Schmidt, der er professor ved Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, peger på, at de muslimske friskoler agerer på et marked, hvor forældre forventer, at skolen ruster deres børn til at klare sig godt i Danmark.
”Hvis ikke skolerne danner demokratiske borgere, der bagefter kan klare sig i det danske samfund, vil forældre ikke blive ved med at sende deres børn til skolen. Og det er min erfaring fra feltstudier, at det er både skoler og forældre meget bevidste om,” siger Garbi Schmidt.
Hendes indtryk er, at nogle forældre vælger en muslimsk friskole, fordi de mener, at det trygge miljø kan beskytte deres børn rent moralsk, så de ikke bliver en del af den seksuelle frigørelse og alkoholforbruget i den danske ungdomskultur.
Tilbage i 8.a's klasseværelse fortæller lærer Murad Attaheri, at klassen i næste samfundsfagstime skal se et uddrag af den britiske dokumentar ”Min Broder er Terrorist”. Den fortæller historien om en britisk filmproducent, hvis halvbror blev yderligtgående islamist og i dag afsoner seks års fængselsdom for terrorisme. Klassen skal diskutere filmen, der spørger, om broderens vej ud på det politiske overdrev kunne have været forhindret.