”Jeg stiller ikke op til sådan en vielse, lige meget hvad Kirkeministeriet siger.”
Henrik Højlund, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, kunne ikke drømme om at vie et homoseksuelt par, og det er der heller ikke nogen, der tvinger ham til.
For paragraf 7a i lov om medlemskab af folkekirken siger, at en præst kan sige nej til at vie et homoseksuelt par, hvis det strider imod vedkommendes overbevisning.
Præster skal dog respektere ”den borgerlige myndigheds afgørelse,” siger Kirkeministeriet, og derfor kan præster som Henrik Højlund ikke sige nej til for eksempel at vie to biologiske kvinder, hvis den ene har skiftet juridisk kønsstatus til mand.
Siden den 1. september har det netop været muligt at skifte køn ved at indsende en erklæring til cpr-kontoret om, at man føler sig som det modsatte køn, et såkaldt juridisk kønsskifte, men uden at man får en kønsskifteoperation. Som Kristeligt Dagblad tidligere har skrevet, havde 123 personer søgt om at skifte køn de første fem dage efter, at det blev muligt.
Også Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission, er kritisk:
”Det her er en uheldig følgevirkning, men det kan ikke kun være op til ministeriet, hvordan kirken skal indrette sig, og måske viser det sig, at der kan komme prøvesager for at sikre friheden,” siger han og uddyber:
”Alle andre bør ikke tvinges til at acceptere juridisk kønsskifte og følgerne heraf, fordi det er politisk tilladt. Gud har skabt os som mand og kvinde, og dét har kirken fået mandat til at velsigne. Derfor bør den enkelte præst kunne sige nej til at vie to, der har det samme biologiske køn og så i det konkrete tilfælde underrette provst og biskop om sin beslutning. Den frihed må folkekirkens ledere værne om,” siger Hans-Ole Bækgaard.
Eva Tøjner Götke, der er næstformand i Præsteforeningen, mener derimod, at præsterne skal huske deres pligt:
”Når præster kan fritages for at vie personer af samme køn, skyldes det kirkelige og teologiske begrundelser. Vi skal passe på ikke at blande vores moralske syn ind i det. Som præst har man pligt til at vie personer, der vil giftes, hvis de har hvert deres køn. Det gælder, uanset om kønnet er juridisk eller biologisk.”
Kirkeminister Marianne Jelved (R) skriver i en kommentar til Kristeligt Dagblad, at ”jeg har ikke kommentarer til et meget tænkt eksempel”, mens den radikale kirkeordfører, Helle Løvgreen Mølvig, mener, at præsterne må acceptere at vie par, hvor den ene har fået juridisk kønsskifte:
”Vi har ikke drøftet det i partiet endnu, det er noget, jeg vil tage op i gruppen. Men i udgangspunktet skal alle rette sig efter loven, også præster. Og hvis de ikke kan undlade at vie et par med henvisning til paragraf 7a, og det strider mod deres samvittighed, så må de sige op,” siger hun.
Hos Venstre mener man, at præster bør have lov til at sige nej til at vie par, der er heteroseksuelle på grund af den ene parts juridiske kønsskifte, og det er også SF's kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, sikker på kan lade sig gøre, så de ”relativt få præster, der ikke ønsker det, kan blive fritaget.”
De Konservative vil helst rulle loven om juridisk kønsskifte tilbage, men vil modsat Venstre og SF ikke give præsterne lov til at afvise at vie personer på grund af juridisk kønsskifte, for Charlotte Dyremose (K) frygter, at det vil komme til at ramme kønsopererede og ikke kun dem, der har skiftet køn juridisk. Og når folk er gået ”hele vejen,” bør selv præster anerkende deres kønsskifte, siger hun.