Konservative svinger til højre

Søren Pape Poulsen holder i dag som ny partileder en landsrådstale, der har så liberalt indhold, at det gør noget

Helt fri af pengene er De Konservative nu ikke, for Søren Pape Poulsen vil trække sine tre mærkesager til næste valg frem, og den første af dem vedrører privatøkonomien.
Helt fri af pengene er De Konservative nu ikke, for Søren Pape Poulsen vil trække sine tre mærkesager til næste valg frem, og den første af dem vedrører privatøkonomien. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix.

Op til De Konservatives landsråd i dag og i morgen i København har der været talt en del om, at den kommende partiformand Søren Pape Poulsen skulle være dygtig til at kommunikere. At han skulle være bedre end den afgående leder Lars Barfoed til at markedsføre konservative synspunkter.

Eller med andre ord, at lederskiftet skulle handle mere om form end om indhold. Allerede inden landsrådet har han imidlertid markeret flere synspunkter, der også ændrer indholdet af den konservative politik. Nogle i væsentlig mere liberal retning.

I flere store interviews har han for eksempel de seneste dage bebudet et frontalopgør med Planloven og Naturstyrelsen. Det enkelte menneske skal have større frihed, og der skal skæres ned på det offentliges ret til at træde ind over dørtærsklen for at kontrollere borgerne.

I sin tale til de delegerede vil han betone, at det gælder mennesker, før det gælder pengene. Et slogan, der er direkte inspireret af den norske, konservative statsminister Erna Solberg, som op til det norske stortingsvalg propaganderede for ”Mennesker før milliarder”.

Helt fri af pengene er De Konservative nu ikke, for Søren Pape Poulsen vil trække sine tre mærkesager til næste valg frem, og den første af dem vedrører privatøkonomien.

Det vil sige især boligejernes og topskatteskatteydernes - grupper, De Konservative gerne vil hjælpe ved at sænke skatter og grundskyld. Den anden mærkesag er retspolitikken, hvor den nye leder vil stramme kursen markant over for alle grupper af kriminelle, og endelig vil han for det tredje tale om skolepolitik og De Konservatives modstand mod folkeskole-reformen og lektiecaféer.

I EU-politikken afviser Pape enhver tanke om at stemme om euro-forbeholdet fore-løbig, men derimod kan man godt tage retsforbeholdet til folkeafstemning, da Danmark får mulighed for at føre en mere restriktiv rets- og indvandrerpolitik end det øvrige EU, hvis forbeholdet afskaffes.

Tilsammen tegner detmere billedet af Pape som langt mere nationalkon-servativ end socialkonservativ.

Især opgøret med Plan-loven og Naturstyrelsen er interessant. Den nye formand går ganske vist ikke i detaljer med, hvordan han i praksis vil liberalisere loven, men hovedformålet er ikke til at tage fejl af. Det skal være lettere at drive virksomhed, og borgere skal ikke generes af myndighederne, når man vil anlægge en ny terrasse ved sit hus, også selvom det skulle ligge i nærheden af en kyststrækning.

Det er et klart opgør med den konservatisme, som primært har været optaget at sikre naturen. Så sent som i 2012 var De Konservative med til at ændre Planloven sammen med regeringen og Enhedslisten, mens de øvrige borgerlige partier stemte imod.

Planloven var også til stor debat i 2008, da VK-regeringen ville tillade endnu større storcentre end tidligere. Den daværende konservative miljøminister Connie Hedegaard (K) markerede sig imidlertid dengang som modstander af at liberalisere reglerne, fordi det ville gå ud over de mindre bysamfund.

I praksis kan Søren Pape Poulsens synspunkter blive vanskelige at omsætte til virkelighed, fordi planlovgivningen i høj grad er underlagt rammer udstukket af EU-lovgivningen.

Den slags indvendinger kan han dog se stort på i dag, hvor han først og fremmest skal vinde opbakning fra de 1200 delegerede og besøgende, som har meldt deres ankomst til landsrådet.

Dernæst venter folketingsvalget, som skal sikre partilederen en plads i tinget. Selv har han bramfrit sagt, at hvis han ikke vælges, fortsætter han heller ikke som førstemand.