Ny folkeskole fumler over for børn med særlige behov

Rundspørge til foreninger viser, at de færreste lærere ved, hvordan de skal håndtere børn med udfordringer

Især tre ting står klart efter rundspørgen: Kvaliteten svinger voldsomt fra skole til skole, men generelt er der langtfra midler og personale nok til at undervise børnene, og både lærere og pædagoger mangler viden om, hvordan man håndterer børn med særlige behov.
Især tre ting står klart efter rundspørgen: Kvaliteten svinger voldsomt fra skole til skole, men generelt er der langtfra midler og personale nok til at undervise børnene, og både lærere og pædagoger mangler viden om, hvordan man håndterer børn med særlige behov.

Jakob er en kvik niårig dreng, som er god til at skrive, regne og læse. Men Jakob har to diagnoser, som betyder, at han føler sig anderledes og ofte bliver meget rastløs.

”Jakob lider af ADHD og Tourettes Syndrom, og det betyder, at han har brug for ekstra hjælp til sine rutiner,” fortæller hans mor, Renate Pedersen fra Gandrup ved Hals i Nordjylland.

Hun er meget bekymret for sin søns fremtid, fordi han langtfra får den hjælp i folkeskolen, som han har brug for, og de lange skoledage presser ham så meget, at hans ticks er blevet forværret.

”Lærerne på Jakobs skole er dygtige, men skolen mangler viden og ressourcer til at kunne rumme børn som ham,” siger hun og understreger, at alle intentionerne bag inklusionen er druknet i skolereformens mange omvæltninger.

Kristeligt Dagblad har i denne uge bedt en række foreninger med berøring til skole og børn om at evaluere den nye skolereform med tanke på, hvordan børn med særlige behov har oplevet den første tid i den nye folkeskole.

Det gælder Landsforeningen Autisme, ADHD-foreningen, Landsforeningen SIND, Dansk Handicapforening, Skole & Forældre og Danmarks Lærerforening.

Især tre ting står klart efter rundspørgen: Kvaliteten svinger voldsomt fra skole til skole, men generelt er der langtfra midler og personale nok til at undervise børnene, og både lærere og pædagoger mangler viden om, hvordan man håndterer børn med særlige behov.

Derudover oplever de forskellige grupper af børn, at de har svært ved at blive en del af det sociale fællesskab. Det fortæller blandt andre formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup.

Ifølge hende er mange børn med autisme efter skolereformen nødt til at blive hentet tidligere end de andre børn, fordi de bliver meget trætte i løbet af ugen. Ikke bare på grund af de lange dage, men mest af alt fordi børnene skal forholde sig til mange skiftende omgivelser og møder mange forskellige voksne i løbet af dagen.

Derudover oplever de autistiske børn ofte, når klassen skal på tur, at de ikke kan komme med, fordi der ikke er nok voksne til at give dem den nødvendige støtte under udflugten.

”Man kan derfor ikke tale om inklusion i den nye folkeskole,” siger Heidi Thamestrup og efterspørger en mere struktureret skoledag med faste støttepersoner til børnene.

Mette With Hagensen, der er formand i landsforeningen Skole & Forældre, mener, at børn med særlige behov er blevet klemt under skolereformen, og når den enkelte skole skal spare, så går det oftest ud over dem.

”Reformen er i mine øjne god for flertallet af børn, men det har skabt nogle særlige udfordringer for børn med særlige behov, og når de ikke kan få den hjælp, som de har brug for, skaber det endnu flere problemer,” siger hun.

Skolereformen har dog også ført nogle positive ting med sig. I ADHD-foreningen er formand Jette Mygleborg begejstret for de mange fysiske aktiviteter, som er blevet skubbet ind imellem de boglige fag. Men mange af ADHD-børnene får - ligesom autisterne - ikke den nødvendige støtte for at kunne få en god skoledag.

”De her børn har som andre børn kun én barndom og ét skoleliv, og den tid er så væsentlig for, hvordan de kommer fra land og lever resten af deres liv. Derfor er det decideret uartigt, at man sparer på dette område,” siger hun.

Jette Mygleborg henviser til de seneste års fald i udgifterne til den enkelte elev i folkeskolen. Ser man på både almindelige folkeskoler og specialskoler, er udgifterne til den enkelte elev faldet med sammenlagt 7 procent siden 2002, viser en opgørelse, som BDO Consulting har udarbejdet for Danmarks Lærerforening.

I Danmarks Lærerforening er man da heller ikke tilfreds med de nuværende forhold i skolen for børn med særlige behov, siger formand Anders Bondo:

”Skolerne mangler den nødvendige viden. Den pædagogiske indsats over for et barn med autisme eller ADHD er helt speciel, og det er der ikke mange af os lærere, der har med i bagagen fra vores grunduddannelse,” siger han og efterspørger en klar handleplan på området.

Postdoc Camilla Brørup Dyssegaard, leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, mener, at skolereformen på sigt vil sikre, at folkeskolen bliver den bedste skolemodel for børn med særlige behov - men hun erkender, at mange skoler er langt fra målet. Skal inklusionen lykkes i den nye folkeskole, kræver det mere viden om børnenes særlige behov og flere speciallærere, mener hun.

Renate Pedersen frygter, at reformens gode intentioner realiseres for sent:

”Jeg er bange for, at Jakob i mellemtiden gror fast. Og det vil præge ham resten af livet.”