Da byrådet i Aalborg sent torsdag aften indgik forlig om næste års budget, var det blandt andet med en beslutning om at opføre 1500 nye ungdomsboliger.
De skal lægges til de 5000 boliger til unge, der er bygget i byen siden 2010, og som gør Aalborg til danmarksmester i nyopførte boliger til unge studerende.
Et mesterskab, der bærer sin væsentlige del af æren for, at Aalborg har undergået en forvandling fra industri- og arbejderby til en højborg for kultur og forskning.
”I Aalborg kan man få havudsigt på SU, og samtidig har byen fået et rigt kulturliv. Begge dele er voldsomt attraktivt for unge, og har været med til at gøre Aalborg Universitet til det hurtigst voksende universitet i Danmark,” siger Per Michael Johansen, der er rektor på Aalborg Universitet.
Han har siddet i rektorstolen i knap fem måneder og har som tilflytter til Aalborg oplevet en by og et bystyre, der i den grad er fremme i skoene.
”Der er ingen tvivl om, at Aalborg Kommune har været meget fremsynet. Her er en klar holdning til, at skal noget ske, så må man gøre det selv. Vi ligger geografisk i en isoleret del af Danmark og oplever tydeligt, at der ikke kommer nogle ude fra og hjælper os,” siger han.
Byen har samtidig en pæn succes med at fastholde de studerende, når de er færdiguddannede.
Hvert år vokser Aalborgs befolkning med knap 2000 indbyggere. Og det er frugten af byplanlægningsstrategien de seneste årtier, mener Anni G. Walther, der er direktør for Utzon Center ved havnekajen og tidligere mangeårig ansat ved den tekniske forvaltning i Aalborg Kommune.
”Der ligger ikke store, dyre kontorbygninger på havnen, men et åbent rekreativt område med kulturinstitutioner og ungdomsboliger. Det er en beslutning, som har tiltrukket mange studerende til byen og dybest set har vendt udviklingen,” siger hun og tilføjer:
”Vi har haft nogle sindssygt dygtige politikere. Borgmesteren og andre har fået skæld ud af de ældre mennesker for, at vi giver de unge alle de dejlige boliger med udsigt over Limfjorden. Men staten betaler op mod 75 procent, når man bygger ungdomsboliger, og Aalborg har de seneste år udnyttet cirka trefjerdedele af den kvote. Vi har tæsket ungdomsboliger op overalt på de flotteste steder i byen. De ligger ved fjorden, på banegårdspladsen og i midtbyen. Det er smart. Folk siger jo, at det er moderen, der bestemmer, hvor sønnen eller datteren skal studere. Og moderen vil gerne have, at de bor godt og ordentligt og til en ordentlig pris. Og det har vendt meget for os.”
Anne-Mette Hjalager, der er professor og leder af Center for Landdistriksforskning på Sydddansk Universitet i Esbjerg, er heller ikke i tvivl om, at satsningen på kultur- og ungdomsboliger i Aalborg har været fornuftig:
”Jeg har faktisk studeret forskellen på strategierne i Esbjerg og Aalborg. Begge byer har universiteter, der ligger lidt uden for byen. Men der er ingen tvivl om, at politikerne har været mest fornuftige i Aalborg, hvor man har fået trukket meget af studielivet ind i byen ved at bygge ungdomsboliger og gøre midtbyen attraktiv,” siger hun og fortsætter:
”I Aalborg har man langt om længe indset, at havnen kan bruges til andet end erhvervsbyggerier. Men hvor man har bygget kulturhuse og ungdomsboliger på en del af havnen i Aalborg, fastholder man i Esbjerg stadig, at havnen kun skal bruges til erhvervsformål, selvom der er store arealer, der ikke bliver brugt. Det kommer uden tvivl til at koste Esbjerg dyrt i længden.”