Prøv avisen

11 partnerskaber, der ændrede danskernes syn på homoseksuelle

Axel og Eigil Axgil var et af de 11 par, som den 1. oktober 1989 skrev verdenshistorie, da de indgik registreret partnerskab på Københavns Rådhus. Begge er imidlertid døde, i henholdsvis 1995 og 2011, men ifølge foreningen LGBT Danmark er der tre af de 11 par, som i dag kan fejre sølvbryllup. - Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Danmarks internationale ry for frisind og modernitet nåede nye højder, da verdens 11 første registrerede partnerskaber blev en realitet den 1. oktober 1989

Københavns Rådhus den 1. oktober 1989 klokken 14 om eftermiddagen. I en tæt trængsel af forventningsfulde par, nysgerrige tilskuere og sensationslystne pressefolk står Københavns daværende kulturborgmester, SF'eren Tom Ahlberg, og holder en kort tale. På den ene side vil han gerne gøre denne dag til en bryllupsdag som så mange andre. På den anden side ved han, at han spiller en hovedrolle ved en historisk begivenhed.

Efter talen tager borgmesteren 11 par med ind i en mindre sal på rådhuset, hvor de formelt bliver erklæret for registrerede partnere. Først i rækken kommer den tidligere formand for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, Axel Axgil og hans partner, Eigil Axgil, som på daværende tidpunkt har været ”forlovet” i 40 år. Straks derefter følger sognepræst Ivan Larsen og hans partner, Ove Carlsen.

Efter en kort ceremoni går de 22 mænd ud til verden igen. I rådhusets forhal spiller et orkester. Ude på Rådhuspladsen står en del nysgerrige tilskuere, og parrene modtages med springende champagnepropper og en karet, som kører dem til Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes kontor kort derfra i Knabrostræde, hvor der holdes pressemøde.

Blandt tilskuerne på Rådhuspladsen var forfatteren Bjarne Henrik Lundis, som dengang var en ung mand i 20'erne, og som i dag på 25-årsdagen udgiver bogen ”Partnerskab - historien om homoægteskaber.” Han peger i bogen på, at mens det danske homoseksuelle miljø var fuldt ud klar over den enorme betydning af begivenheden, blev den undervurderet fra andre sider.

”Danmarks Radio havde ikke på forhånd kalkuleret med det som en stor tv-begivenhed, derimod stod der tv-hold klar fra britiske BBC og en række andre lande. Da japansk tv ved årets udgang skulle lave en kavalkade over de vigtigste begivenheder i verden i 1980'erne, var de danske registrerede partnere med sammen med Murens fald og andre højdepunkter,” fortæller han.

Ganske vist var homoseksualitet allerede i 1930'erne blevet afkriminaliseret, men i 1947 viste en nordisk Gallup-undersøgelse, at 61 af borgerne anså homoseksualitet for at være den værste eller næstværste handling anbragt i selskab med mord, voldtægt, indbrud, dokumentfalsk, promillekørsel og jagt uden for jagtsæsonen.

På den baggrund vidner det om et markant holdningsskifte over 40 år, at en meningsmåling i 1989 viste, at 65 procent af danskerne støttede loven om registreret partnerskab.

”Hele samfundet var på dette tidspunkt i grøde. Men når det lige var Danmark, der blev først i verden, hænger det sammen med det professionelle arbejde, Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske udførte,” siger Bjarne Henrik Lundis.

Landsforeningen hedder i dag LGBT Danmark og ledes af Søren Laursen. Han gør opmærksom på, at hans forening opfandt selve begrebet registreret partnerskab som en del af et konkret lovforslag, foreningen udarbejdede allerede sidst i 1970'erne. Det var så til gengæld det eneste, der kom med herfra til den lov, som blev vedtaget i maj 1989 med 71 stemmer for og 47 imod. Ja-stemmerne kom fra socialdemokrater, SF'ere, VS'ere, radikale samt enkelte Venstremænd.

”Når vi kom først, tror jeg også, at det hænger sammen med, at man i Danmark kan fremsætte lovforslag som opposition i Folketinget. Den parlamentariske tradition har Sverige ikke. Den borgerlige regering modarbejdede forslaget dengang, men kom i mindretal,” siger Søren Laursen.

Han tilføjer, at når Danmark var først i verden med registreret partnerskab og først i verden med homoseksuelles ret til at være forældre, men kun nummer 11 i verden til at få retten til kirkelig vielse, hænger det sammen med, at de borgerlige havde flertal i 2000'erne, da de kirkelige vielser begyndte at rykke rundt om i verden.

”Først da Socialdemokraterne overtog regeringsmagten i 2011, kom vi med igen, og siden er vi igen blevet internationalt foregangsland med retten til juridisk kønsskifte,” siger Søren Laursen.

Den klareste modstander af de registrerede partnerskaber var under folketingsdebatterne i 1988-1989 Kristeligt Folkepartis Inger Stilling Pedersen. Og mens LGBT i dag markerer sølvbrylluppet med stor begejstring og ser det som et symbol på Danmarks position som internationalt foregangsland for frisind og modernitet, står den i dag pensionerede politiker og lærer ved sit synspunkt fra dengang.

”Jeg mente og mener, at homoseksuelle må leve som de vil og bo sammen med hvem, de vil. Og de må gerne sikre hinanden arvemæssigt, men det kan de også sagtens gøre uden ægteskabet. Ægteskabet bør efter min opfattelse være forbeholdt forbindelsen mellem mand og kvinde, for uanset hvordan vi vender og drejer det, er det noget andet. Vi kan vedtage at kalde det hele ægteskab, men det kan aldrig blive det samme,” siger Inger Stilling Pedersen.

Men ifølge Bente Rosenbeck, professor ved Center for Kønsforskning på Københavns Universitet, var de registrerede partnerskaber meget mere end et symbolsk blåt stempel. Hun vurderer, at den bevægelse i retning af større anerkendelse, som vi har beskrevet frem mod 1989, siden er fortsat støt.

Mens ægteskabet i 1960'erne og 1970'erne var i modvind som institution, fik det siden stor vind i sejlene, og derfor har det også haft større betydning end ventet for homoseksuelle, at de fik lignende rettigheder.

”Man kan se det, når for eksempel Dronningen inviterer ministre med partner, og de homoseksuelle som den naturligste ting tager deres partner med. Det står i stærk kontrast til tidligere ministre, der måtte holde deres privatliv skjult, og de ministre, der blev outet af sundhedsdirektøren på grund af deres seksualitet,” siger hun med henvisning til sundhedsministrene Yvonne Herløv Andersen (CD) og Torben Lund (S), som tilbage i 1990'erne blev anklaget af tidligere medicinaldirektør Palle Juul-Jensen for at blande deres homoseksualitet ind i deres embedsførelse.

Bente Rosenbeck tilføjer, at når den nye konservative formand, Søren Pape Poulsen, i første omgang ikke nævnte sin homoseksualitet, da han for nylig blev præsenteret for den brede offentlighed, skyldes det efter alt at dømme, at han anså dette for helt uden betydning, fordi homoseksualitet for længst er blevet normaliseret.

Med adgangen fra 1999 til, at homoseksuelle kan anerkendes som forældre sammen, er familiebegrebet blevet udvidet, idet familien ikke længere er betegnelsen for far, mor og børn, men hos Danmarks Statistik opgøres i hele 37 forskellige konstellationer. Og med muligheden for kirkelig vielse i 2012 vandt normaliseringen nyt terræn, skønt kun 77 par i 2013 gjorde brug af den nyerhvervede ret.

Også på verdensplan er der sket noget. Ikke så meget i lande som Saudi-Arabien, hvor homoseksualitet er en forbrydelse, der takseres til dødsstraf, eller Rusland, hvor præsident Putins retorik er decideret homofobisk. Men LGBT anslår, at en milliard mennesker lever i lande med adgang til registreret partnerskab eller kønsneutralt ægteskab, og i USA peger undersøgelser på, at tre fjerdedele af befolkningen støtter kønsneutrale ægteskaber, skønt under halvdelen af staterne i dag tillader dette.

Verden har flyttet sig meget, siden 11 par i 1989 trådte ud på Rådhuspladsen for at køre nogle få hundrede meter i karet gennem det indre København.