I dag er sølvbryllupsdag for i hvert fald tre homoseksuelle par, som var blandt de i alt 11 par, der indgik registreret partnerskab på Københavns Rådhus den 1. oktober 1989. Det mest berømte par fra dengang, Axel og Eigil Axgil, er begge døde, og flere af de andre partnerskaber er ophørt ved dødsfald eller ved brud.
I alt 107 af de 329 homoseksuelle par, som indgik registreret partnerskab i 1989, kan ifølge Danmarks Statistik fejre sølvbryllup i år. Og dermed bekræfter de en generel tendens til, at homoseksuelle par opløses hyppigere end ægteskaber mellem mand og kvinde.
”Loven om registreret partnerskab var i høj grad en symbollov, som gik ud på at påvirke holdninger til homoseksualitet, og det har den også gjort. Den danske lov har ikke alene præget lovgivningen i de andre nordiske lande, men også i en lang række andre lande i den vestlige verden,” siger Ingrid Lund-Andersen, professor i familieret ved Københavns Universitet.
Men samtidig konstaterer hun, at det er ”forbløffende få” par, der har gjort brug af den ret, som homoseksuelle kæmpede for i årtier, inden den for 25 år siden blev en reel mulighed. Omkring 11.000 homoseksuelle personer har i løbet af de 25 år indgået enten registreret partnerskab eller er blevet viet, efter at denne mulighed kom til i 2012. Til sammenligning kan det oplyses, at 3136 heteroseksuelle par - altså 6272 personer - valgte at blive viet på én eneste dag, fredag den 7. september 2013, på grund af den særlige bryllupsdato 7-9-13.
”Når man tænker på, at omkring fem procent af befolkningen, cirka 250.000 mennesker, antages at være homoseksuelle, er det et meget lavt antal, der får papir på deres forhold. Kulturen blandt homoseksuelle i forhold til ægteskab og familie er fortsat en anden end blandt heteroseksuelle,” siger Ingrid Lund-Andersen.
Ifølge Bente Rosenbeck, professor ved Center for Kønsforskning på Københavns Universitet, har adgangen til partnerskab normaliseret homoseksuelle og ændret opfattelsen af, hvad en familie kan være. Det er et paradoks i forhold til, at især kvindelige homoseksuelle rettighedsforkæmpere dengang var yderst kritiske over for ægteskabet som institution.
”Hvis man havde spurgt mig dengang om betydningen af, at homoseksuelle kunne gifte sig, ville jeg have svaret, at det var uvigtigt, fordi ægteskabets betydning alligevel var faldende,” siger hun.
Ifølge Søren Laursen, forperson i LGBT Danmark, det tidligere Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, er det imidlertid ikke kun på grund af symbolværdien, at adgangen til registreret partnerskab og siden vielse ses som en stor succes.
”Det har selvfølgelig et ideologisk islæt, at vi gennem denne rettighed er blevet anerkendt som befolkningsgruppe. Men for en lang række personer handler det også om rent praktisk, juridisk og økonomisk at blive anerkendt som par,” siger Søren Laursen, som peger på, at hvor det de første 10 år mest var mænd, der fik papir på hinanden, fordi aids-epidemien drev mændene i retning af mere faste forhold, så har flertallet af registrerede og viede homoseksuelle par været kvinder, siden der i 1999 blev åbnet for, at homoseksuelle juridisk kan anerkendes som forældre.
Han synes ikke, det er et problematisk lavt tal, at 11.000 har benyttet retten i Danmark. Derimod lægger han stor vægt på, at den danske lov fra 1989 har givet et meget stort antal mennesker nogle muligheder, de ellers ikke ville have haft:
”Mange andre lande er siden fulgt med os, og det var en vigtig milepæl, da vi for nylig nåede til, at en milliard mennesker af jordens samlede befolkning nu har adgang til registreret partnerskab eller kønsneutralt ægteskab.”