Der bliver ikke lagt fingre imellem, når danskerne i en ny meningsmåling skal udpege, hvem de mest forkælede i samfundet er. Blandt udsagnene i undersøgelsen er:
”Der bliver simpelthen vist al for megen omsorg for børnefamilier. Alt skal problematiseres ...Det er sygt.”
”De unge får for meget forærende og lærer ikke at arbejde for noget.”
”68'erne er den generation, der sidder på den største boligbundne kapital, men også den generation, der kræver mest af samfundet under påskud af, at de i deres arbejdsliv allerede har betalt.”
I det hele taget kræver danskerne generelt mere af det offentlige, end de egentlig har brug for, mener 52 procent af befolkningen i målingen, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Kun tre procent mener dog, at de selv kræver mere, end de reelt har brug for. 61 procent mener desuden, at der bør stilles flere krav til modtagelse af offentlige ydelser.
Og det hænger blandt andet sammen med den seneste tids fokus på dem, der udnytter systemet, mener Jørn Henrik Petersen, professor dr.phil. ved Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet.
”En af konsekvenserne af velfærdsstaten er den udbredte holdning, at den enkelte i hvert fald skal have, hvad man er berettiget til, når nu man betaler så meget i skat, og det kan man godt kalde forkælelse. Samtidig har udviklingen med stadig større kommuner og enheder i det hele taget været medvirkende til, at nærheden og det personlige ansvar mindskes,” siger han.
En anden forklaring er det stigende antal plejekrævende ældre fra 68-generationen, der er mere eksplicitte omkring deres rettigheder end tidligere generationer, mener livsstilsekspert og strategisk direktør i reklamebureauet Envision, Anne Glad.
”Det er blevet mere tydeligt de seneste år, at vores velfærdsmodel for alvor er under pres. Både på grund af de mange besparelser og fordi omsorgen for den store efterkrigstidsgeneration er ved helt grundlæggende at ændre på fordelingen af ressourcer. Men vi er generelt bange for at tage de store værdidebatter i Danmark, så i undersøgelser som denne kan folk få luft for deres frustrationer over andres forkælede livsførelse,” siger hun.
Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet har skrevet bogen ”De barnagtige”, hvor han netop kritiserer tidens selvoptagethed og manglende blik for fællesskabets forpligtelser. Han genkender meningsmålingens resultater, som understreger, at vi er et forvænt folkefærd, der brokker sig og konstant kræver vores del af den fælles kage.
”Det er efterhånden trivielt at påpege, men det er jo rigtigt: Vi bliver mere og mere individualistiske. Tidligere ville flere forsvare velfærdsstaten og hylde samfundsfællesskabet. I dag diskuterer og prioriterer vi ud fra personlige erfaringer, og det er faktisk ret forkælet,” siger han.
At vi tænker og opfører os så forkælet er ikke blot sørgeligt, det er direkte problematisk, mener professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet Svend Andersen. For det er udtryk for det livssyn, at man ikke behøver gøre en indsats. Man forventer i stedet at få livet forærende, og den tilgang har medført en tendens til, at vi ikke vil se de barske sider af tilværelsen i øjnene.
”Alting skal være underholdende i dag. Det ubehagelige må helst ikke være der. Men ingen lever et liv uden ubehageligheder, og ingen klarer sig godt uden at gøre en indsats. Det er både forkælet og farligt at tænke anderledes, for så rammer virkeligheden dig så meget desto hårdere,” siger han.
