I 2011 nåede de at støtte krigen i Libyen i 12 dage, inden de trak deres mandat tilbage. I onsdag stemte de nej til at bombe Islamisk Stats styrker i Irak, og i går overrakte de så 53.500 kroner som et humanitært og militært bidrag til de kurdiske styrker i Nordsyrien, der lige nu bekæmper Islamisk Stat (IS).
Enhedslistens udenrigspolitiske linje er ikke altid let at blive klog på, men ser man over de seneste årtier, har den faktisk været mere stringent end den samlede danske linje, siger Vibeke Schou Tjalve, der er ph.d. og seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
”Enhedslisten er det parti, som længst har holdt fast i en forståelse af, at legitimitet internationalt må handle om det juridiske - om en international retsorden. I alle andre partier er der nu en holdning om, at politisk konsensus er mindst lige så godt,” siger hun med henvisning til, at Danmark siden 2001 er gået ind i flere krige uden at have et FN-mandat i ryggen. Enhedslistens linje handler om at bevare FN, siger hun.
Den udlægning er Nikolaj Villumsen, forsvarsordfører for Enhedslisten, enig i. For Danmark bør aldrig gå i krig uden om folkeretten, siger han. Han understreger dog, at han ikke vil anklage den nuværende bombeaktion mod IS i Irak for at være i strid med folkeretten, fordi udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har givet tilsagn om, at irakerne selv har bedt om Vestens hjælp - hvormed krigen falder ind under folkeretsparagraffen. Det får ham dog ikke til at fortryde, at han onsdag trykkede på den røde nej-knap i folketingssalen.
”Problemet er ikke, at denne konflikt er i strid med folkeretten. Problemet er, at den kommer til at styrke de islamiske kræfter, for når man bomber fra luften, kan man ikke undgå at ramme civile områder. Vi frygter, at det kommer til at styrke IS,” siger han.
Selvom denne krig ikke er i strid med folkeretten, er der dog sket et ”ekstremt skred”, ikke bare i Danmark, men i hele den samlede vestlige udenrigspolitik, siger Vibeke Schou Tjalve fra DIIS.
”Det oprør, som Bush-doktrinens grundsætninger om gå uden om et FN-mandat var udtryk for, mødte stor modstand dengang. Men det er nu blevet udgangspunktet i USA og i de fleste europæiske lande - herunder særligt i Danmark,” siger Vibeke Schou Tjalve og understreger, at Enhedslisten som det eneste danske parti stadig holder fast i tiden før Bush-doktrinen.
Bush-doktrinen betegner de retningslinjer for amerikansk udenrigspolitik, som daværende præsident George W. Bush præsenterede i en tale i juni 2002, og som blandt andet gjorde op med kravet om et FN-mandat.
Med hensyn til den igangværende konflikt med IS blander Enhedslisten sig dog stadig. Det kom i går til udtryk, da Nikolaj Villumsen overrakte 53.500 kroner til kurdiske bevægelser i Nordsyrien. Pengeposen blev overrakt på et pressemøde, hvor Enhedslistens mandshøje bannere flankerede det gule, røde og grønne flag, som kurdere i Syrien og Irak har brugt i forbindelse med krigen i området.
På pressemødet kom det desuden frem, at det kurdiske parti i Nordsyrien, PYD, som fik overrakt pengene af Nikolaj Villumsen, støtter den bombning af Irak, som Enhedslisten selv er modstander af.
Enhedslisten har længe tilkendegivet, at man, frem for en militær aktion, ønsker at støtte kurderne med våben. Det angreb udenrigsminister Martin Lidegaard (R) dog direkte i Debatten på DR 2 torsdag aften. For når Enhedslisten støtter kurderne, støtter man én gruppering i en konflikt, hvor der er både kurdere, sunnier og shiaer, mener han.