Prøv avisen

Danskerne lever kort, usundt og lykkeligt

Generelt tegner der sig et billede af danskerne som hygge-orienterede livsnydere, der giver udtryk for tilfredshed med tilværelsen, føler sig trygge, er ekstraordinært aktive i civilsamfundet, men som med hensyn til helbred og forventet levealder ligger helt nede på 24. pladsen. Foto: Scanpix

I dag udgiver OECD sin første samlede rapport om livskvaliteten i 32 lande. I Danmark skiller vi os ud ved at føle os trygge, glade og sunde, selvom helbredet skranter

Hvis man er fynbo, sydjyde eller sønderjyde, hører man rent statistisk til de mennesker i den vestlige industrialiserede verden, som lever med den laveste risiko for at blive myrdet. Men den livsfare udefra, som dermed er afværget, udsætter vi til gengæld os selv for med rygning, alkohol, dårlig kost og utilstrækkelig motion. Det viser en rapport fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som på regionalt niveau sammenligner livskvaliteten i 362 regioner i 32 lande. Rapporten ”How's Life In Your Region?” (Hvordan er livet i din region?) er den første af sin art og offentliggøres i dag.

Generelt tegner der sig et billede af danskerne som hygge-orienterede livsnydere, der giver udtryk for tilfredshed med tilværelsen, føler sig trygge, er ekstraordinært aktive i civilsamfundet, men som med hensyn til helbred og forventet levealder ligger helt nede på 24. pladsen - og placerer sig lige så lavt med hensyn til uddannelsesniveau.

Alle fem danske regioner er med i undersøgelsen, og Region Syddanmark indgår som såkaldt ”special case”, fordi regionen har udarbejdet sit eget ”Det gode liv”-indeks, som har været inspirationskilde for OECD's analytikere.

”Danskerne føler sig glade, tilfredse og trygge, men mange af os har en sundhedsprofil, der viser, at vi ikke ligefrem er verdensmestre på det punkt,” siger Stephanie Lose (V), formand for udvalget for regional udvikling i Region Syddanmark.

Hun pointerer, at når regionen involverer sig så meget i at måle folks velbefindende, er det for at kunne blive bedre til at sætte politisk ind på de punkter, som faktisk betyder noget for folk. I dette tilfælde peger pilen klart på behovet for flere kampagner for sundere livsstil.

Men Stephanie Lose vurderer også, at en øget uddannelsesindsats kan påvirke helbredssituationen, idet al forskning viser en tydelig sammenhæng mellem livsstil og uddannelsesniveau. I Region Syddanmark har 73,6 procent af arbejdsstyrken gennemført en ungdomsuddannelse. I hele Danmark er andelen 76,6 procent, men hos OECD-topscorerne Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Estland er andelen over 90 procent.

Det kunne altså se ud til, at den højt besungne danske lykke er udtryk for, at vi enten ikke ved eller ikke vil anerkende, hvor skidt det egentlig ser ud med vores helbred. Men virkeligheden er mere kompliceret end som så, siger Meik Wiking, direktør i tænketanken Institut for Lykkeforskning.

”Når danskerne markerer sig som verdens lykkeligste folk, er det udtryk for, at vi gennemsnitligt er godt tilfredse med tilværelsen. Men det betyder ikke, at Danmark er et utopia, hvor vi ingen problemer har, eller at sygdom og kort forventet levealder ikke rører os. Faktisk kan vi se, at sygdom er noget, som påvirker både folks egen og deres pårørendes livsevaluering kraftigt i negativ retning,” forklarer han.

Meik Wiking tilføjer, at andre livsbetingelser, som kan bringe danskere ned på et lavt lykkeniveau, er social isolation og eksistentiel følelse af meningsløshed.

Derimod ser højt uddannelsesniveau ikke ud til at ændre væsentligt på vores tilfredshed med tilværelsen, selvom det får os til at leve sundere:

”Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har en særlig tradition for socialt samvær bygget op omkring mad og alkohol, som ikke er særlig sund. Men når danskerne gennemsnitligt er rigtig godt tilfredse med livet, baserer det sig på en helhedsvurdering, ikke kun på, at vi indimellem nyder en hyggeaften i gode venners lag.”