Prøv avisen

Vil danske studerende bare have mere og mere?

ARKIVFOTO 2013 af studerende på Panum Instituttet i København- - Se RB 17/12 2013 12.40. Studerende klarer sig bedst på et studie, som de rent faktisk interesserer sig for, understreger DSF-formand. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013) Foto: Keld Navntoft

Er man forkælet, hvis man er privilegeret og stadig forlanger mere? Det spørgsmål rejses ofte i debatten om danske studerende. De studerende er forkælede, siger historiker - men det er vi andre også

Gymnasieeleven, der klager over brugerbetaling på uddannelse, da hun selv skal betale for studieture og øl i fredagscaféen. Den HF-studerende, der brokker sig over en ungdomsfjendskhed på det københavnske boligmarked, da hun som tilflytter har svært ved at finde billig bolig. Den københavnske studieansøger, der ikke starter på ”drømmestudiet” i år, da hun nægter at flytte til Jylland, hvor der er ledige pladser.

Hvis man har fulgt med i den offentlige debat hen over sommeren, vil man måske kunne genkende ovenstående scenarier. Det er nemlig debatindlæg fra nuværende og kommende studerende taget direkte fra virkelighedens verden og de danske avissider.

”Klynkeri”, ”krævende snyltermentalitet” og ”nasser” er nogle af de knap så flatterende ord, som læserbrevsskribenterne har fået smidt tilbage i hovedet. For med Danmarks unikke uddannelsessystem, som tilbyder fri og lige adgang til uddannelse, giver gratis undervisning i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og langt de fleste videregående uddannelser og samtidig giver uddannelsesstøtte i form af en månedlig check til studerende over 18 år, så kan det virke lidt forkælet, at de studerende kræver mere. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad viser da netop også, at hver femte dansker synes, at de studerende er forkælede.

Johannes Andersener samfundsforskerved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”De barnagtige”, der beskriver en samfundsudvikling, hvor man dyrker valg frem for forpligtelser. Han mener, at de studerende i dag er blevet mere snæversynede:

”De danske studerende agerer da uden tvivl forkælet fra tid til anden. Den grundlæggende tendens blandt de studerende har bevæget sig mod en snæversynethed. Man har svært ved at se ud over sin egen relativt snævre horisont,” siger han og fortæller, at han i sin undervisning ofte får stillet spørgsmålet ”er det her en del af pensum?” af studerende, som underforstået betyder, at hvis det ikke er det, så er det uinteressant.

”Nysgerrigheden er helt klart forsvundet til fordel for, at man har et snævert fokus på karakteren. Det er en grundlæggende studiementalitet, der har bredt sig, og som er udtryk for et snæversyn.”

Artiklen fortsætter under grafikken 

At studerende kræver mere og mere af samfundet, er ifølge Johannes Andersen en tendens, der skyldes en misforstået fortolkning af Maslows behovspyramides beskrivelse af selvrealisering.

”I virkeligheden bør selvrealiseringen finde sted, når man formår at sætte sig i andres sted. Men nu har behovspyramiden fået tildelt en anden værdi, man ser selvrealisering som udfoldelsen af egne interesser som almene interesser. Man generaliserer ud fra sig selv, og det skaber et snæversyn og manglede forståelse for andres behov.”

Det er ikke alene rosenrødt at være studerende. De danske studerende er som aldrig før plaget af stress. En undersøgelse fra tidligere i år fra Københavns Universitet viser, at 45 procent af universitetets studerende dagligt er plaget af fysiske stress-symptomer, mens en undersøgelse lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning viser, at op mod halvdelen af gymnasieeleverne også er stressede. Derudover kæmper studerende med stadig højere adgangskrav til de videregående uddannelser og en ungdomsarbejdsløshed, der i kølvandet af den økonomiske krise stadig er relativt høj.

Derudover forventer hver fjerde elev at have udgifter på 15.000-20.000 kroner i løbet af sin ungdomsuddannelse, viser en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Selvom undervisningen i Danmark er gratis, skal man altså fra tid til anden selv punge ud for betaling af bøger, lommeregner, computer, ekskursioner og studieture.

Det har Luna Isabella Wassini oplevet på egen krop. Hun går i 3. g på Rysensteen Gymnasium i København og har netop været med sin klasse på studietur til Argentina. Det var en destination, som skolen fastlagde, og som krævede, at eleverne skulle betale 10.000 kroner for at komme med. Men det er ikke en udgift, som alle elever kan betale, og det er et problem, mener Luna Wassini. Derfor var hun i sidste uge i DR2 Morgen og udtrykke sin utilfredshed med brugerbetaling i gymnasierne:

”Brugerbetaling er ikke noget, man taler om på gymnasierne. Og når man ikke taler om det, så er det heller ikke rigtig noget, man forventer, inden man begynder. Jeg valgte et privatgymnasium fra og valgte et statsgymnasium til for ikke at have en økonomisk bekymring gennem min gymnasietid. Men i sidste ende har det vist sig at være et dyrt valg,” siger Luna Isabella Wassini.

Hun mener ikke, at det er spor forkælet at udtrykke sin utilfredshed med at skulle betale denne sum penge.

Hun får opbakning hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor formand Mathilde Lynggaard Vinther ser diskussionen om brugerbetaling på uddannelserne som et reelt og alvorligt problem, som er udtryk for alt andet end forkælelse.

”Der er huller i lovgivningen, der gør, at der bliver krævet ting på uddannelserne, som man selv skal betale for. Ting som computere, der er en forudsætning for undervisningen. Det er en kæmpestor udfordring i forhold til, at vi gerne vil have, at alle skal kunne være med. Vi siger i Danmark, at vi har fri og lige adgang til uddannelse, men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis vi forsætter ned ad denne sti,” siger Mathilde Lynggaard Vinther og understreger, at det netop er, når den enkelte studerendes økonomi definerer personens faglige, og ikke kun sociale, udbytte, at det bliver særligt alvorligt.

”Der er ingen tvivl om, at man for at kunne fungere fagligt på en uddannelse også skal fungere og kunne indgå i det sociale. Det må man ikke negligere. Men det er jo ikke gratis øl, vi vil have!”.

Mette Abildgaard er 25 årog indtil for nylig selv studerende. Hun er også konservativ politiker, medlem af Region Hovedstaden og folketingskandidat. Hun køber ikke præmissen om, at der er et problem med brugerbetaling på landets gymnasier. Hun mener, at det er et udtryk for en ”mere vil have mere-holdning”, når en læserbrevsskribent brokker sig over, at hun selv skal betale øl for at være en del af det sociale miljø på gymnasiet:

”Det er en ekstremt forkælet holdning. Hvis vi skal have et samfund, hvor staten går ind og betaler for dine fredagsbajere, så skal vi betale 95 procent i skat. For så er der mange andre ting, som staten også skal betale for. Ældres bowlingtimer for eksempel,” siger Mette Abildgaard og uddyber:

”De danske studerende har en forventning om, at tingene skal være gratis. Men når man siger, at noget er gratis, så glemmer mange, at ”gratis” betyder, at der er nogle andre, der skal betale for det: Staten, det vil sige os alle sammen.”

Hun bakkede i forrige weekend på De Konservatives landsråd op om Konservativ Ungdoms forslag om at afskaffe SU'en og erstatte den med en lånefinansieret model. Forslaget er inspireret af lande som Norge, Sverige og Holland, som alle opererer med gunstige låneforhold for studerende. Forslaget blev ikke vedtaget, men Mette Abildgaard fastholder, at modellen er en god idé.

”I den perfekte verden delte jeg da gerne SU ud til alle studerende. Men faktum er, at vores velfærdsstat er under et stærkt pres. Vi svigter svage grupper som psykisk syge og hjemløse. De studerende er ikke en svag gruppe, og derfor vil jeg hellere tage nogle penge fra dem, da de kan selv, og give til dem, der ikke kan,” siger hun og understreger, at hun ikke frygter, at en afskaffelse af SU'en vil forhindre unge mennesker i at bryde den sociale arv.

”Uddannelse er en investering, og det er på tide, at de unge investerer i sig selv.”

Charlotte Sarah Stuhrlæser dansk på Københavns Universitet og har ikke noget at brokke sig over, mener hun. Men det er der mange af hendes medstuderende over hele landet, der mener, at de har. Det fik Charlotte Sarah Stuhr til sidste år at skrive et debatindlæg til Politiken med overskriften ”Jeg er glad for at være en af de forkælede studerende”, hvor hun tog bladet fra munden og betegnede sig selv som forkælet.

”Baggrunden var, at jeg blev provokeret. De studerende brokker sig over, at SU'en er for lav, eller at man kan få støtten i for få år. Vi er alt for hurtige til at kritisere det, vi har, i stedet for at værdsætte det. Vi er blevet så forvænt med vores privilegier, at nogle glemmer, hvor privilegerede de egentlig er,” siger Charlotte Sarah Stuhr.

Hun var for nylig på udvekslingsophold i Skotland, hvor hun endnu engang blev mindet om de danske studerendes privilegier. Her mødte hun udenlandske studerende, der ikke alene selv betalte for opholdet i Skotland, men også for hele deres lange universitetsuddannelse. Alt imens kunne Charlotte Sarah Stuhr bryste sig af en betalt uddannelse, at kunne tage sin SU med til Skotland og samtidig få penge fra private legater til at dække udgifterne ved udenlandssemestret.

”Jeg opfordrer ikke de studerende til at lukke munden og affinde sig med ting, der kunne blive bedre. Men når folk brokker sig over en lav SU, så skal de huske, at det er muligt at tage et job ved siden af. Eller at tage et studielån, som jeg selv har gjort. Men hvis man foreslår dem det, så bliver de helt forskrækkede og siger, at de ikke vil forgælde sig. Men helt ærligt: Hvad forestiller de sig, at resten af verden gør?”, siger hun og fortsætter:

”Vores velfærdssamfund har den bagside, at vi hele tiden brokker os over alt, fordi vi er blevet alt for forvænt. Måske skulle man også bare nogle gange sætte pris på det, man har.”

Men er de studerendeforkælede? Det spørgsmål står tilbage, og hvis man stiller det til historiker og lektor ved Roskilde Universitet Henrik Jensen, så er svaret ja. Han har skrevet bogen ”Det ordentlige menneske”, der handler om et opgør med ”offermentaliteten” i samfundet.

”De studerende er et produkt af en materielt set vældig god opvækst. De fleste er blevet behandlet godt af forældre, samfundet og verden, og derfor forventer de meget. På den måde synes jeg godt, man kan sige, at der er en stor forkælelse ved den her generation. Men resten af befolkningen er også forkælet!”, siger han og understreger, at de forskellige generationer er lige gode om at have et højt forventningsniveau til samfundet og dermed at opføre sig forkælet.

Henrik Jensen påpeger dog, at særligt forventningerne blandt de studerende til eget liv har rykket sig meget de seneste årtier.

”Hvis man kigger tilbage på 60'erne og 70'erne, så var de studerende jo fattige! Sådan var det bare, og dermed var det jo heller ikke et normmæssigt problem. Nu forventer studerende materiel velstand allerede i deres 20'ere. Man vil have de ting, der hører til et moderne liv, og man vil have det med det samme,” siger han og fortæller, at studerende nu er meget yngre end tidligere, når de for første gang køber egen ejendom eller bil - samtidig med at fester og weekendstrabadser for alvor er blevet en fast og betydelig udgift.

Henrik Jensen har forståelse for, at den moderne studerende føler sig presset. De skal være succesfulde både på studiet, på jobbet og i deres sociale liv - off- og online.

”Jeg kan godt forstå, at det kan give sved på panden. Der er blevet udviklet sådan en coachingmentalitet i Danmark, man skal hele tiden realisere sig selv. Og med til det hører også, at man skal vide, hvordan man får det maksimale ud af alting - også velfærdsstaten. De unge mennesker er mere eller mindre opdrættet til at kende deres rettigheder. Det med at leve af velfærdsstaten er pludselig blevet en anerkendt fuldtidsbeskæftigelse,” siger han med henvisning til de unge, der offentligt brokker sig over at få for lave eller for få offentlige ydelser.

Er det et problem, at de studerende - og alle vi andre - er forkælede?

”Problemet opstår, når der for alvor ikke er nok til alle. Det, som man plejede at kalde forsørgerstaten, er baseret på, at der er højkonjunktur. Når det begynder at stramme til, så bliver det et problem - for vi har vænnet os til altid at have staten i baghånden.”

Foto: Rasmus Juul
Create Infographics
Create Infographics
Foto: Kim Schou