Prøv avisen

Ordet ”neger” deler stadig vandene

SVT, DR's søsterkanal i Sverige, udgav i sidste uge en ny, redigeret dvd med Pippi Langstrømpe-filmene, hvor Pippe for eksempel ikke længere kalder sin far for "negerkonge." Foto: Hans Persson

Den aktuelle debat om ordet ”neger” har rødder i kolonitiden

Før i tiden kunne en blad-neger uden problemer købe en negerbolle, men sådan er det ikke længere. Hvornår blev det forkert at sige ”neger”?

”Det startede med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960'erne, og det bredte sig så til Danmark i 1970'erne og start-1980'erne,” forklarer Poul Duedahl, der er historie-professor på Aalborg Universitet og har skrevet ph.d. om netop racebegrebets historie i Danmark.

DR's svenske søsterkanal, SVT, udgav i sidste uge en nyredigeret dvd med Pippi Langstrømpe-filmene, hvor den rødhårede pige for eksempel ikke længere kalder sin far ”negerkonge”. Det har fået debatten både herhjemme og i Pippis hjemland til atter at blusse op.

Ordet ”neger” kom til Danmark, da vi begyndte at oversætte spansk og portugisisk rejselitteratur fra 1300-tallet. Her blev ”negro” brugt neutralt for at beskrive ”de sorte”. Men i 1800-tallet begyndte det at blive opfattet nedladende, fordi kolonimagterne havde brug for at retfærdiggøre deres handlinger, forklarer Poul Duedahl.

”Derfor begyndte antropologer at opdele mennesker i et hierarki og sige, at 'negrene' fra naturens side var mindre intelligente.”

Alligevel gik der et par hundrede år, før negerbolle blev til flødebolle, og den ”niggerdreng”, der blev brugt som rangle i 'Elefantens vuggevise', blev skiftet ud med en kokosnød. Udover de sorte borgerrettighedsforkæmpere i USA fik også den stigende afkolonisering verden til at skifte ordet ”neger” ud. Især en organisation som Unesco var i den periode aktiv for at få renset ud i brugen af stereotyper i skolebøger - også ordet ”neger” i de danske skolebøger.

Der er dog ikke renset helt ud. I 2012 skrev Dagbladet Roskilde for eksempel en nyhed under overskriften ”Neger stjal bil fra 80-årig”, og Venstres Esben Lunde Larsen har tidligere i år udtalt, at han for fremtiden vil omtale sorte mennesker som ”negre”. Spørger man Poul Duedahl, er vi de seneste år da også blevet væsentligt mere afslappede omkring ordet.

”I dag er kolonitiden og borgerrettighedsbevægelsen langt borte. Mange danskere synes ikke, at politisk korrekthed behøver gribe ind alle vegne, og derfor kan der opstå en form for hyggeracisme,” siger han og fortsætter:

”Det kan netop være, når folk i venners lag omtaler afrikanske indvandrere som negre i en slags protest over, at det er forbudt, eller som nogen der kommer fra 'Hulabulaland'.”