Parkarbejdere bruger 600 timer på at fjerne skrald og menneskeafføring

De hjemløse har radikalt ændret de københavnske parkarbejderes arbejdsbetingelser - blandt andet på grund af den stigende mængde menneskeafføring i byens parker

De cirka 150 hjemløse parksovere, hovedsagligt udlændinge, har radikalt ændret de københavnske parkarbejderes arbejdsbetingelser. Modelfoto.
De cirka 150 hjemløse parksovere, hovedsagligt udlændinge, har radikalt ændret de københavnske parkarbejderes arbejdsbetingelser. Modelfoto.

Flere parkarbejdere i Københavns Kommune har oplevet at løfte en henkastet kasse og blive smurt ind i menneske-afføring. De cirka 150 hjemløse parksovere, hovedsageligt udlændinge, der bruger parkernes skrænter og buske som toilet, har radikalt ændret de københavnske parkarbejderes arbejdsbetingelser, og det er ikke længere kun kanyler og brugte kondomer, de skal tage sig i agt for.

Siden årskiftet har Københavns Kommune brugt godt 600 arbejdstimer på at håndtere menneskeafføring og skrald efterladt af hjemløse, på at udforme sikkerhedsprocedurer for parkarbejderes håndtering af menneskelige fækalier og på at indkøbe særligt sikkerhedsudstyr, siger enhedschef i Byens Drift, Sabina Zwergius Teilmann:

”Vi finder fækalier hver dag. Vi bruger en del tid på at rydde ud under for eksempel buske i nærheden af legepladser, hvor der ofte er afføring i busketterne. Der bliver beskåret rimelig kraftigt i disse år for at holde det nede. Men vi kan ikke skære alt beplantningen ned.”

Hvordan har jeres arbejde ændret sig i takt med det stigende antal udenlandske hjemløse?

”Vi bruger mere tid på at rydde op, og vi skal huske at bruge handsker og være opmærksomme. Vi har flere gange prøvet at løfte en papkasse, der har været smurt ind i fækalier, fordi den har skjult et toilet. De fleste af os har nok ikke fantasi til at forestille os, hvor anderledes de udenlandske hjemløse lever. De graver ikke huller til fækalierne. Vi finder menneskeafføring under buske, nede af skråninger og i byens teknikrum. Kun fantasien sætter grænser. Det er vores indtryk, at det er eskaleret de seneste tre år. Vi bruger mange flere ressourcer på at rydde op efter det end tidligere.”

Hvilken forholdsregler tager I?

”Vi er begyndt at vaccinere vores medarbejdere mod hepatitis og stivkrampe og oplære dem i, hvordan de skal håndtere fækalier.”

Hvilket udstyr bruger I?

”Vi bruger handsker, sikkerhedssko og i særlige tilfælde heldragter og åndedrætsværn. Det er mest, hvis vi rydder op i lukkede rum. Der ligger for eksempel teknikrum i hele byen, og her slår de sig gerne ned. På et tidspunkt ryddede vores medarbejdere et teknikrum under Dronning Louises Bro. Der var nogle hjemløse, der havde boet der. Vores medarbejdere kunne næsten ikke ånde i rummet og måtte vade i noget ubestemmeligt svuppende og i madrasser. Det var nødvendigt at debrife dem bagefter, fordi de var i chok over de forfærdelige leveforhold. Det er ikke for børn.”

Hvor ofte finder i lejre?

”Vi finder mindre lejre, der består af tre-fire personer, dagligt. Der ligger ofte poser med tomme flasker, papkasser indsmurt i jord og fækalier. Måske også lidt stjålne ting. I år har vi ryddet store lejre med over 10 personer ca. 20-30 gange, oftest på Amager Fælled. Vi kan godt mærke, at der har været flere hjemløse i år.”

Hvad tænker du om det?

”Jeg håber, at der er nogen, der finder en god løsning for de her mennesker. Det er ikke vores opgave. Vi rydder bare videre op, så borgerne ikke bliver for frustrerede.”