DF kræver flere penge til integration

Et efterskoleophold er en god måde at få indvandrere integreret, konkluderer rapport. Alligevel bliver bevillingen nu halveret. Det vil DF lave om på

”Vi har en særlig opgave, og vi vil rigtig gerne tage et endnu større ansvar, men vi kan ikke løfte opgaven, hvis ressourcerne ikke rækker,” siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
”Vi har en særlig opgave, og vi vil rigtig gerne tage et endnu større ansvar, men vi kan ikke løfte opgaven, hvis ressourcerne ikke rækker,” siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

Khalid Latifi var 13 år gammel, da han kom til Danmark. Hans venstre fod var erstattet af en protese, og også psykisk havde krigen i Afghanistan sat sine spor på den unge dreng. Derfor var det en kæmpe omvæltning pludselig at starte i en almindelig dansk folkeskole, hvor kultur og sprog stod som to uigennemtrængelige mure.

Alligevel endte Khalid Latifi aldrig som en del af de negative indvandrerstatistikker. I 2004 startede han på Horne Efterskole i Nordjylland, og det ændrede ifølge ham selv alt.

”Det betød enormt meget, at jeg pludselig var sammen med danskere 24 timer i døgnet. Jeg lærte igen, hvordan man har det sjovt, og både sprogligt og mentalt blev jeg meget stærkere. Uden efterskoleopholdet var jeg aldrig kommet videre i systemet,” siger han.

Khalid Latifi er i dag 26 år og læser økonomi på Syddansk Universitet i Odense, og han er ikke den eneste ikke-vestlige indvandrer, der har haft succes med at gå på efterskole. En ny rapport lavet af Epinion for Efterskoleforeningen understreger, at ikke-vestlige indvandrere, flygtninge og efterkommere, som har gået på efterskole, både opnår højere karakterer og oftere tager en ungdomsuddannelse.

Regeringen er enig, men alligevel bliver den såkaldte stipendieordning, der er særligt rettet mod ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommere, nu halveret.

Stipendieordningen blev indført i Danmark i 2007 for at sikre, at flygtninge og indvandrere, der ellers ikke ville have råd til at tage et efterskoleophold, kunne få et ekstra tilskud. Og det var en succes.

I 2007 blev der uddelt 32 stipendier, mens der i dette skoleår blev uddelt hele 215 stipendier. Det svarer til omkring en tredjedel af alle indvandrereleverne. Men fordi pengeposen fra næste år bliver halveret, vil antallet af stipendier falde markant. Det får nu Efterskoleforeningen til at råbe politikerne op.

”Vi har en særlig opgave, og vi vil rigtig gerne tage et endnu større ansvar, men vi kan ikke løfte opgaven, hvis ressourcerne ikke rækker,” siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

De seneste tre år har stipendieordningen, udover at få penge fra finansloven, været finansieret med satspuljemidler. Men fra næste år udløber den aftale, og det er grunden til, at beløbet halveres fra fire til to millioner kroner.

Det vil betyde, at efterskolerne fra næste skoleår kun har mulighed for at oprette omkring 117 fuldtidsstipendier, og det tal kommer kun til at falde, vurderer Efterskoleforeningen.

Ifølge Troels Borring har efterskolerne som minimum brug for en økonomisk løftestang de næste fire-fem år, hvis de skal kunne varetage det behov, der er for stipendiepladser.

Derfor vil en forlængelse af satspuljemidlerne være en stor hjælp.

Også undervisningsministeren er glad for ordningen, men hun vil alligevel ikke love, at bevillingen igen kommer til at stige.

”Det er vigtigt, at unge med indvandrerbaggrund får mulighed for at tage et efterskoleophold. Det er også derfor, at vi har afsat midler til stipendier målrettet den gruppe på finansloven,” udtaler undervisningsminister Christine Antorini (S) og påpeger, at forhandlingerne om satspuljen indledes i denne uge:

”Jeg vil opfordre Efterskoleforeningen til at afvente forhandlingerne og se, hvilke muligheder det giver for at søge yderligere midler.”

Det svar er Dansk Folkepartis Peter Skaarup, næstformand i udlændinge- og integrationsudvalget, dog ikke tilfreds med.

”Vi mener, at man fortsat skal udvikle stipendieordningen og give flere penge inden for satspuljemidlerne,” siger han og understreger, at det er et krav, som Dansk Folkeparti vil tage med til de kommende satspuljeforhandlinger.