FRA 2001 TIL 2011 KUNNE der ikke regeres uden om Dansk Folkeparti.
De seneste tre år har partiet kun haft indflydelse på enkelte politiske forlig, men ved åbningen af det nye folketingsår er Dansk Folkeparti tilbage som politisk magtspiller.
For få dage siden holdt Venstres formand Lars Løkke Rasmussen en landsmødetale, der på lange stræk imødekom Dansk Folkeparti, og i går var det statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tur.
I sin åbningsredegørelse til Folketinget præsenterede hun i hvert fald tre nyheder, som direkte eller indirekte bar præg af Dansk Folkepartis genvundne magtposition.
Det var dels udskydelsen af en ny folkeafstemning om Danmarks forbehold over for det retlige samarbejde i EU, dels en øget grænsekontrol og dels et forslag om, at asylsøgere fra Syrien, der får en midlertidig opholdstilladelse, først skal kunne få sin familie hertil efter et år.
Læg dertil statsministerens skarpe værdipolitiske angreb på unge danskere, der drager i krig for IS samt et længere afsnit i talen om at forbedre de ældres forhold, herunder ikke mindst de dementes.
Både Socialdemokraterne og den nye radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard afviser selvfølgelig blankt, at regeringen skulle danse efter Dansk Folkepartis pibe.
At der er brug for at udskyde familiesammenføringer for visse flygtninge skyldes udelukkende, at så ufatteligt mange mennesker er på flugt fra krige og katastrofer netop nu. Hvis flygtningene skal integreres ordentligt, må man bremse tilstrømningen, lyder det.
Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen er ”rystet” over forslaget og siger, at asylpolitikken nu er ”langt mere hårdhændet end den nogensinde var under VKO.”
Den grænsekontrol, regeringen vil indføre, adskiller sig fra den tidligere regerings projekt med grænsebomme ved, at den er mere intelligent, mener regeringen selv. Der skal sættes nummerpladescannere op ved grænserne, så almindelige, lovlydige turister ikke skal holde i kø i timevis, når de skal på vinterferie.
På Christiansborg spekuleres der i, om De Radikales lederskifte har svækket det mindste partis magt internt i regeringen, så den nu kan føre en strammere udlændinge- og asylpolitik. Det sidste betragter især Socialdemokraterne som helt essentielt, hvis de skal have en chance for at vinde valget.
REGERINGEN HAR IMIDLERTID foreløbig lagt to fælder ud, som den selv eller en kommende borgerlig regering risikerer at falde i næste år.
Den første er dagpengefælden. Regeringen har bedt en kommission om at undersøge dagpengesystemet, og til næste efterår - det vil sige efter valget - skal den fremlægge forslag til et helt nyt system. Men problemet med at mange langtidsledige mister deres dagpenge bliver ikke lettere at løse til den tid, end det er i dag.
Den anden fælde er udskydelsen af en folkeafstemning om det danske forbehold over for det retlige samarbejde i EU, som statsministeren præsenterede i går.
Et analysearbejde skal frem til næste sommer kortlægge, hvordan Danmark fortsat kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, samtidig med, at man fastholder nogle af de danske undtagelser for eksempel på udlændingeområdet.
BEGGE SAGER RUMMER KONFLIKT mellem Dansk Folkeparti og de øvrige borgerlige partier, og den onde fortolkning er, at regeringen ved at sylte sagerne frem til næste år helt bevidst spiller på at skabe problemer for en eventuelt kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Problemet er, at den fortolkning kun giver mening, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) allerede nu skulle have opgivet at genvinde regeringsmagten, og det har hun nok ikke.
Så det handler nærmere om, at regeringen vil parkere de to temaer til efter næste valg for sin egen skyld.
EU har aldrig været et brugbart valgtema for ja-partier, og i forhold til dagpengespørgsmålet, er De Radikale og Socialdemokraterne nu frie til at profilere sig med hver deres standpunkter i valgkampen. En valgkamp, hvor Dansk Folkeparti igen ser ud til at skulle svinge taktstokken.