Der findes verden over personer, som tror på, at de gennem meditation kan komme ind i en parallelverden, hvor de kan møde troldmanden Gandalf, hobbitterne og andre skikkelser fra ”Ringenes Herre” og den engelske forfatter J.R.R. Tolkiens andre bøger. Dermed er de med til at skabe en ny form for religiøsitet, som ikke alene bygger på, at man personligt sammensætter sin tro, men som også har en række moderne fiktionsværker med på det religiøse tag-selv-bord.
Det fremgår af en ny ph.d.- afhandling som den danske religionsforsker Markus Altena Davidsen i næste uge forsvarer ved universitetet i Leiden i Holland. I afhandlingen tager han afsæt i interview med mennesker i alderen 15-50 år rundt om i verden, som finder sammen på internettet om at dyrke Tolkiens univers som religion.
”Set på verdensplan er det ikke ret mange unge, der går så langt, at de udfører ritualer for at komme i kontakt med væsener fra Tolkiens værker på 'det astrale plan'. Men de repræsenterer et ekstremt eksempel på en mere generel tendens til, at nyere fiktion bliver brugt som religiøs inspirationskilde,” siger Markus Altena Davidsen.
I alt vurderer han, at der på verdensplan findes omkring 1000 udøvere af Tolkien-baseret religion. Det er forholdsvis få - langt flere definerer sig som jediister, der bekender sig til Star Wars-filmenes religion, ”Kraften”. Men det er forholdsvis mange set i forhold til, at den overbeviste katolik Tolkien var meget tilbageholdende med at indskrive religiøse ritualer i ”Ringenes Herre”.
Men at Tolkien selv blev bange for, at nogle skulle tro, han mente det virkeligt, ændrede ikke på, at det netop er, hvad der er sket. Og religionsforskeren peger på, at denne udvikling kan ses som en del af tre generelle udviklingstendenser i moderne menneskers måde at tro på. Dels bliver religiøs autoritet individualiseret. Vi afgør selv, hvad vores tro skal gå ud på. Desuden bliver tro psykologiseret. Religion ses ofte i sammenhæng med meditation eller en anden indre proces. Og endelig slutter fiktionsværkerne sig til klassiske helligskrifter som Bibelen - selvom de trods alt sjældent tillægges lige så stor vægt.
Søren Østergaard er leder af Center for Ungdomsstudier og forsker i danske unges religiøsitet. Han deler vurderingen af, at det er forholdsvis få, der gør ”Ringenes Herre” eller de populære vampyrhistorier i ”Twilight”-serien til deres nye bibel. Men der er mange, der bruger fiktionsværker som ingredienser i sammensætningen af deres religiøsitet:
”Vi lever i en tid, hvor der er flere prædikestole end nogensinde før, og hvor mange unge ikke har nogen forbehold over for at låne alle mulige steder fra. Vores undersøgelser peger på, at flere teenagere i dag tror på Gud end for 10-20 år siden, men deres gudstro har meget lidt dogmatisk konsistens. Gud opfindes hele tiden til lejligheden. Interviewer man en teenager om hendes gudstro én dag, kan man få ét svar, og så kan man komme tilbage en uge senere og få et helt andet.”
Ifølge Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er det ikke nyt, at mennesker personligt sammensætter deres tro. Men hvor man tidligere valgte at fremhæve bestemte aspekter fra kristendommen ekstra, for eksempel dyrke Jomfru Maria, og tilsætte elementer hertil fra den lokale folketro, så er tag-selv-bordet i dag stærkt udvidet:
”Globaliseringen og autoriteternes fald har gjort, at man har et overvældende stort udvalg af religiøse inspirationskilder at trække på, og der er ingen, som har ret til at sige, at man ikke kan kombinere det at være folkekirke-kristen med lidt tro på elvere, lidt jordstråler og en trosbaseret afvisning af at lade sit barn vaccinere.”