Prøv avisen

Regeringen anklages for menneskerets-museskridt

"Alt for ofte ser vi sager, hvor børn har været udsat for misbrug eller omsorgssvigt, og hvor kommunale myndigheder enten ikke har grebet ind eller har gjort det for sent, forkert eller for svagt," lyder kritikken af regeringens lovkatalog. Foto: Mitarart

Et ministerielt udvalg har siden 2012 arbejdet med inkorporering af en række FN-konventioner i dansk lov. Regeringens lovkatalog tyder på, at kun en detalje i forhold til Børnekonventionen ændres

Efter nytår vil regeringen fremsætte et forslag i Folketinget om, at danske børn eller voksne skal kunne klage til FN's Børnekomité over overtrædelser af FN's Børnekonvention, når alle klagemuligheder i Danmark er udtømt. Ifølge socialminister Manu Sareens (R) presse-erklæring i går er det ”et stort skridt i den rigtige retning”, men i Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder betragter man nærmere tiltaget som et museskridt.

Baggrunden for det bebudede lovforslag - som indgår i det lovkatalog, som blev udsendt i forbindelse med Folketingets åbning i tirsdags - er nemlig, at et ekspert-udvalg under Justitsministeriet i 2012 blev nedsat til at gennemgå i alt syv FN-konventioner, herunder menneskerettigheds-, børne- og handicapkonventionerne, og se på fordele og ulemper ved i højere grad at inkorporere konventionernes indhold i dansk lovgivning.

Tidligere i år barslede udvalget med en betænkning, hvor seks ud af udvalgets 15 medlemmer anbefalede, at seks ud af syv konventioner blev fuldt inkorporeret. De fem medlemmer, som var udpeget af ministerierne, svarede neutralt, at det var en politisk beslutning, mens kun enkelte medlemmer var deciderede modstandere. På den baggrund er Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder og et af udvalgets konventions-positive medlemmer, skuffet over, at der tilsyneladende ikke er kommet mere ud af alle de mange anbefalinger.

”Det er rigtig ærgerligt, at der ikke er besluttet en inkorporering, men kun denne klageadgang. Argumenterne imod at inkorporere konventionerne har været, at de økonomiske omkostninger for kommunerne er uklare, og at det risikerer at flytte magtbalancen fra staten til FN. Det sidste har jeg svært ved at se, for vi har jo trods alt allerede forpligtet os til at overholde menneskerettighederne,” siger Jonas Christoffersen, som i forhold til den første indvending blot konstaterer, at menneskerettigheder er svære at gøre præcist op i penge.

FN's Børnekonvention fra 1989 blev ratificeret - tiltrådt - af Danmark i 1991. Men fordi den ikke er inkorporeret i danske love, opstår der ifølge Jonas Christoffersen af og til et jurdisk gab imellem en formel erklæring om, at børn har en række grundlæggende rettigheder og den lovgivning, den konkrete sagsbehandling hviler på.

Jonas Christoffersen bakkes op af Børnerådets formand, Per Larsen, som også mener, regeringen svigter en mulighed for at sende et konkret signal om viljen til at beskytte svage gruppers rettigheder.

”Med en fuld inkorporering ville regeringen have sendt et klart signal til blandt andet kommunerne om, at de skal overholde Børnekonventionens bogstav. Og det er der brug for. Alt for ofte ser vi jo sager, hvor børn har været udsat for misbrug eller omsorgssvigt, og hvor kommunale myndigheder enten ikke har grebet ind eller har gjort det for sent, forkert eller for svagt. En inkorporering ville have givet en øget bevidsthed i kommunerne om børns rettigheder - lige fra kommunalbestyrelsen og ud til frontmedarbejderne,” siger han.

Det var i går ikke muligt at få socialministerens svar på kritikken, men ifølge hans radikale partifælle, socialordfører Lotte Rod, er klageadgangen til FN's Børnekomité det skridt, regeringen tror, at den i denne omgang kan få opbakning til i Folketinget.

”Vi radikale har den grundholdning, at vi skal indarbejde alle konventioner i lovgivningen. At diskutere, om det, vi gør nu, er for lidt, er som at diskutere, om bægeret er halvt fuldt eller halvt tomt. Det her er et skridt, som ikke bare er fine ord, men en reel mulighed for, at et barn kan klage - eller en voksen kan gøre det på barnets vegne - til FN's Børnekomité, hvis vi ikke gør det godt nok Og jeg synes, vi har grund til at fejre det, hvis Folketinget vedtager det,” siger hun.