6 sange, der gør dig forelsket i efteråret

Her er seks sange, der får dig i efterårsstemning

Lyt til Grundtvigs ''Nu falmer skoven trindt om land'' hvis du rigtigt vil nyde efterårsstemningen.
Lyt til Grundtvigs ''Nu falmer skoven trindt om land'' hvis du rigtigt vil nyde efterårsstemningen. . Foto: Lars Gejl.

Når bladene falder fra træerne, og vinden suser lidt koldere gennem jakken – så er efteråret over os.

Lige nu flyver trækfugle som svaler, lærker, viber og stære sydpå, og det samme gør mange rovfugle som fiske- og hvepseørn. De dyr, der bliver i Danmark er råvildt, dådyr og kronvildt.

Og nogle sange passer bare bedre end andre til de nye mørkeforhold og regnen på gaderne. For eksempel den klassiske høstsang "Vi pløjede og vi så'de" eller den folkekære "Nu falmer skoven trindt om land".

Vi har samlet de seks bedste folkelige efterårssange. Lyt med, mens du nyder billederne fra Danmark i sæsonens flotte klæder.

1. "Nu falmer skoven trindt om land" af N. F. S. Grundtvig fra 1844

Nu falmer skolen trindt om land er nok den mest elskede og sungne efterårssalme. Høsten er endelig overstået, og laderne står fyldte. Roen over at kunne klare sig igennem vinter og vår har nedsunket sig i sjælene.

Salmen beskriver livets og årets cykliske gang, årstids afløsning af årstid og naturens foranderlighed. I salmen føres man ind i et efterårsrepertoire med den falmende skov, fuglestemmen der daler og marken, ''der bølged nys som guld med aks og vipper bold." (Bold betyder, at noget er fyldt op.) Marken har altså lige stået levende, frisk og frodig og nu takkes Gud for den overståede høst.

2. "Vi pløjed, og vi så’de'' Jakob Knudsen fra 1891

’’Alle gode gaver, de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud, for al hans kærlighed’’. Disse linjer er så godt som fast indslag 15. søndag efter trinitatis, hvor landets kirker holder høstgudstjeneste. Denne søndagens tekster efter 1. tekstrække, nævner nemlig alle ordet høst.

Sangen er oprindeligt en bondesang fra 1782 på 16 vers, som Jakob Knudsen hørte under en gudstjeneste i en engelsk landsbyskirke. Han har selv berettet, at den tiltalte ham i en sådan grad, at han måtte hjem og oversætte den fra engelsk til dansk. Sidenhen fandt han ud af, at salmen oprindeligt er tysk med omkvædet "Alle gute Gabe/ Kam oben her, von Gott", og af den tyske digter Matthias Claudius, som han udmærket kendte. Sangen blev først trykt i Højskolebladet i 1891, og vandt herfra videre indpas i de grundtvigske salmebøger.

3. "Septembers himmel er så blå" af Otto Mortensen fra 1947

Teksten er af Alex Garff fra 1947, som blandt andet kendes fra Santa Lucia-sangen ''Nu bæres lyset frem''. Septembers himmel er så blå - blev første gang udgivet i en helt særlig anledning, nemlig da Danmarks Skoleradio udsendte sange, så danske skoleelever kunne synge med, mens sangene spillede i radion.

Salmen byder på nærværende naturskildringer, som på eminemt vis levendegør efterårslandskabets farvepalette for os lige fra bondens solskinsgule læs til rønnene, der ’’står rød og slåen blå og purpursort står hylden".

4. "Vårvise af Sebastian" fra 1987

I "Sangen om sol og syrener, våren i eksplosion, alt hvad som lever og forener, os i en egen komposition". Våren er forbi, og et forelsket par ihukommer den sanseløst berusende forårsforelske og "hvor dejligt det var, hvor dejlig du var".

Sangen er skrevet af vor folkekære trobadoursanger Sebastian (Knud Christensen), og er en duet mellem ham og den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø. Dens uropførelse var i underholdsningsprogrammet ’’Under uret’’, hvilket Hans Otte Bisgaard var vært på.

5. "Dybt hælder året i sin gang" af Caspar Johannes Boye fra 1833

Denne folkekære efterårsvise med melodi af Johann Crüger fra 1653 tager afsked med den ’’korte sommerstund".

Den beskriver året, der går på hæld, bladende der gulner på kvist og stråene, der falmer. Men selvom alt visner og årstiderne skifter, er Guds kærlighed dét, der består: ’’Han lover mig en evig vår, trods vinterstorm og død".

6. Nu står der skum fra bølgetop af Lars Busk Sørensen fra 1990 og 1993

Sørensen er en nulevende enormt produktiv salmedigter. Salmen er skrevet fra hans hjem, fra hvilket han kunne se ud over det brusende Vesterhav, som netop var inspirationskilde til salmen.

Salmen berører som mange andre efterårssalmer årstiderne og menneskelivet. Den beskriver rytmen mellem livet og døden, forholdet mellem det der er, og det der skal komme og mellem den skabelse og tilintetgørelse, som ethvert menneske er udspændt mellem.

Find flere populære efterårssange blandt de 100 mest populære højskolesange her.