Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Lektor: En diplomatisk sejr for Tyrkiet

Lars Hedegaard opstiller til Folketinget som løsgænger. I februar 2013 blev han forsøgt skudt i døren til sit hjem på Frederiksberg. Gerningsmanden blev aldrig pågrebet. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Forholdet mellem Danmark og Tyrkiet er under pres, efter at Tyrkiet angiveligt har løsladet dansk-palæstinenseren, der er mistænkt for attentatforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard. Men sagen vil ikke få konsekvenser for Tyrkiet, vurderer lektor

Dansk-palæstinenseren, der er mistænkt for drabsforsøget på Lars Hedegaard i februar 2013, er blevet sat på fri fod fra sit fængselsophold i Tyrkiet, efter alt at dømme uden at de danske myndigheder eller Lars Hedegaard selv er blevet informeret. Der spekuleres i, at løsladelsen af den mistænkte har været en del af en større fangeudveksling mellem Islamisk Stat og Tyrkiet, hvor IS efter sigende skulle have løsladt 49 tyrkiske gidsler mod at få op mod 180 fængslede islamister løsladt.

Mehmet Ümit Necef, der er kultursociolog, lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og selv har tyrkiske rødder, giver her sit bud på sagens indflydelse på forholdet mellem Danmark og Tyrkiet.

Hvor alvorlig er den her sag for det dansk-tyrkiske forhold, der vel i forvejen har været lidt anstrengt siden Muhammed-krisen i 2005?

”Det er meget forskelligt, hvor alvorligt de to parter opfatter sagen. I Danmark er det en kæmpe sag lige nu, men i Tyrkiet fylder det ikke særlig meget. Jeg kan godt forstå den danske vrede. Men set fra den tyrkiske side, så er det lykkedes dem at få 49 gidsler tilbage uden blodsudgydelse. Jeg ville ønske mig, at de havde været mere taktfulde og diplomatiske i håndteringen. Og det, at de endnu ikke har givet Danmark en forklaring viser også, at de er beklemt ved situationen. Men jeg tror ikke, at det er en sag, der vil være langvarig eller få store konsekvenser.”

Nogle danske politikere kalder det en diplomatisk krise. Vil du også kalde sagen det?

”Begge parter står i forvejen over for en alvorlig krise med bekæmpelsen af Islamisk Stat. Der er ikke brug for en diplomatisk krise med Tyrkiet oveni - og derfor tror jeg faktisk heller ikke, at det udvikler sig til det.”

Wikileaks-dokumenter antyder, at Tyrkiets støtte til Anders Fogh Rasmussens post som NATO-generalsekretær var en byttehandel for, at han sørgede for at lukke den dansk-baserede kurdiske fjernsynskanal Roj-TV, og nu siges det, at løsladelsen af den attentatmistænkte var en del af en byttehandel med Islamisk Stat. Er samarbejdet med Tyrkiet karakteriseret af studehandler?

”De to sager er meget forskellige fra hinanden, og jeg tror ikke på konspirationsteorien om Anders Fogh Rasmussen. Jeg har også hørt danskere antyde, at løsladelsen af den attentatmistænke var tyrkernes hævn for Muhammed-krisen. Men helt ærligt: Det er glemt i Tyrkiet, ligesom tyrkerne heller ikke har noget udestående med Danmark i forhold til Roj-TV. Nogle gange kan danskere være lidt navleskuende. Det er lettere at undgå den slags studehandler, når man bor i Europa, vi kæmper ikke med vores naboer. Der er 1,6 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet i øjeblikket, der er praktisk talt borgerkrig og 49 gidsler - deriblandt diplomater, der repræsenterer Tyrkiet - var i Islamisk Stats varetægt i to måneder. I Danmark bør vi vise forståelse for Tyrkiets situation. Selvfølgelig bliver de nødt til at forhandle for at hente deres borgere hjem. På den måde er det faktisk en diplomatisk sejr for Tyrkiet.”

Betyder den danske kritik noget for Tyrkiet, eller preller det af?

”Man snakker ikke meget om det dernede. Mindre regeringskritiske aviser nævner det og bruger det imod regeringen til at sige: 'I er klodsede, I kan ikke finde ud af udenrigspolitik.' Men jeg har ikke hørt noget om sagen fra de politiske partier. Tyrkerne har langt vigtigere problemer at tage sig af.”

Søren Espersen (DF) opfordrer til at droppe forhandlingerne med Tyrkiet om et EU-medlemskab og til at smide landet ud af NATO, såfremt oplysningerne om byttehandlen med Islamisk Stat skulle vise sig at være sande. Tror du, at den her sag kan få konsekvenser for Tyrkiet i et EU- og NATO-regi?

”Nej, det tror jeg ikke. Tyrkerne opfører sig beklemt, og de forsøger at glatte ud for eksempel ved at opfordre Danmark til at sende en embedsdelegation til landet. Men det får ikke vidtrækkende diplomatiske konsekvenser. Tyrkiets rolle og betydning for Vesten i Mellemøsten - for eksempel i at løse konflikten med Islamisk Stat - er alt for stor. Nogle gange er det sådanne kalkulationer, der er afgørende fremfor forargelse over modpartens opførsel. Tyrkiet er alt for vigtig, til at man tør lade det få store konsekvenser for landet.”