Islamkritiker og nydansker i valgkamp

Dansk politik fik i torsdags to nye drenge i klassen: det nystiftede Nationalpartiet og islamkritiker Lars Hedegaard. Deres ønsker til fremtidens Danmark er vidt forskellige, men de har det tilfælles, at de begge ønsker at sætte religion på dagsordenen i Folketinget

Jeg har brugt mange år på at sætte mig ind i islam, og jeg er uddannet historiker. Der er mange ting, som jeg kan gennemskue, som det ikke lykkedes for det nuværende folketing at gennemskue, siger løsgængeren Hedegaard.
Jeg har brugt mange år på at sætte mig ind i islam, og jeg er uddannet historiker. Der er mange ting, som jeg kan gennemskue, som det ikke lykkedes for det nuværende folketing at gennemskue, siger løsgængeren Hedegaard. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Kashif Ahmad, Nationalpartiet

Hvorfor er der behov for jer i Folketinget?

Vi har været vidner til, at det ene parti efter det andet har foretaget en højredrejning. De har adopteret en ekskluderende og negativ retorik.

Mange partier har flyttet sig så meget, at dem, der stemte på dem, nu savner et politisk ståsted. Der mangler et parti som os, hvor man taler om sande danske værdier som respekt, tolerance og åbenhed. Hvor man tror på et fælles samfund baseret på mangfoldighed, hvor alle har lige muligheder som ligeværdige borgere.

Hvad er danskhed for dig?

Danskhed er for os karakteriseret af værdier som solidaritet, åbenhed, tolerance, respekt og vores grundlovssikrede rettigheder. Danskhed er at kunne gå klædt, som man vil, elske hvem, man vil og tro på det, man vil. Det er den danskhed, der bør være herskende i samfundet.

Hvad er du stoltest af ved Danmark?

Det er uden tvivl hele det velfærdssamfund og demokratiske system, som vi har i Danmark. Jeg er stolt af vores grundlov og dannebrog, der samler os. Dette bør løftes op af sande danske værdier som imødekommenhed og respekt for hinandens forskellighed. Vi lever i 2014, og der er mange danskere som mig, der er født her, men som ser anderledes ud grundet eksempelvis pakistanske rødder - vi må acceptere, at danskere og danskhed ikke længere kun er defineret af blå øjne og blondt hår.

Hvad er Danmarks største udfordring lige nu?

Det er den højredrejning, som det politiske landskab har taget gennem de sidste mange år, og at den racistiske form for politisk retorik er blevet blåstemplet. Konsekvenserne er, at små børn vokser op og føler sig anderledes eller bliver gjort opmærksomme på, at de ikke er danskere. Hvor længe skal det blive ved? Diskriminationen bliver også praktiseret i lovgivningen for eksempel med 24-års-reglen og tilknytningskravet, som vi ønsker afskaffet.

5Hvilket Danmark vil I arbejde for?

Vi vil arbejde for et Danmark, hvor medmenneskeligheden er i højsædet. Et Danmark, hvor man anerkender alle samfundets borgere som danskere. Hvor man både retorisk og i praksis ikke baserer holdninger og politik på en 'dem' og 'os'-retorik eller et A- og B-hold. Vi vil aldrig sælge ud af vores værdier, vi vil altid kæmpe for mangfoldigheden. Vi vil dyrke følelsen af, at Danmark er vores allesammens hjem, og at alle skal gøre en aktiv del for at pleje vores samfund. Vi tror ikke på, at der er noget at vinde for vores nation ved at føre negativ og ekskluderende politik. Vi vil fredelig sameksistens, hvor vi sammen løfter i flok. Et samfund, hvor dine og mine børn kan vokse op side om side og se hinanden i øjnene som ligeværdige.

Hvilken rolle skal islam have i Danmark?

Vi går ind for en sekulær stat. Der skal være en klar adskillelse mellem stat og religion. Det er en privat sag, som folk skal have lov til at praktisere og udøve som de vil. Så længe det ikke konflikter med vores lovgivning, så har vi intet problem med, hvad du vælger at tro på eller hvordan, du vælger at praktisere det.

Lars Hedegaard, løsgænger

Hvorfor er der behov for dig i Folketinget?

Jeg bilder mig ind, at der er visse områder af stor betydning for Danmark, som jeg har mere forstand på end dem, der i øjeblikket sidder i Folketinget, har. Jeg har brugt mange år på at sætte mig ind i islam, og jeg er uddannet historiker. Der er mange ting, som jeg kan gennemskue, som det ikke lykkedes for det nuværende folketing at gennemskue.

Hvad er danskhed for dig?

Det er et samfund, hvor der er ligestilling mellem rig og fattig, mellem mænd og kvinder, hvor minoriteter har mulighed for at udfolde sig på linje med alle andre. Det er ytringsfrihed, demokrati, frisind. Et samfund, hvor man tager hånd om de svageste. Det er sådan set et gammeldags socialdemokratisk projekt, som jeg prøver at videreføre. Og så er danskhed en kærlighed til dansk sprog, dansk kultur og dansk historie.

Hvad er du stoltest af ved Danmark?

Jeg er stoltest af vores frisind. Vi har en tradition for at inkludere alle, der vil være en del af os. Vi har med succes modtaget mange indvandrere. Grundlovens paragraf 67 siger, at alle borgere har ret til at forene sig for at dyrke Gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning, så længe man ikke foretager sig noget, som modstrider den offentlige orden. Så længe det er tilfældet, så har vi frihed til at tro på den gud, der passer os. Vi er frie til at skifte religion eller slet ikke at have nogen religion. Det er jeg stolt af.

Hvad er Danmarks største udfordring lige nu?

Vi lever i en ny folkevandringstid. Det har aldrig væltet ind over grænserne i den udstrækning, det gør nu. Og mange af dem, der kommer her til, har ikke en kærlighed til vores sprog, kultur og historie. De slår sig ned i parallelsamfund og viderefører traditionerne fra deres hjemland. Det betyder, at der sker en opsplitning af samfundet. Vi er ikke ét folk, men flere folk, der deler et territorium. Det er problematisk, da demokratiets grundbestemmelse bygger på ét samlet folk. Vi kan se det allerede nu: Ordet 'integration' bliver brugt mindre og mindre. Politikere har simpelthen opgivet selve tanken om at integrere uforenelige størrelser.

Hvilket Danmark vil du arbejde for?

Jeg kunne godt tænke mig at videreføre det bedste af den tradition, vi har haft om at tale sig til rette om tingene. I Danmark taler vi os til rette via den offentlige debat og vores valghandlinger. Så vil jeg gerne have genskabt den gode folkeskole, som vi havde op gennem 1940'erne, 50'erne og en del af 60'erne. En folkeskole, hvor enhver kunne få en chance. Der blev ikke gjort forskel på, om din far var greve eller malersvend, som min far var. Lærerne var virkelig dygtige, det kan jeg se i dag. De gav os de kundskaber, vi havde brug for i livet.

Hvilken rolle skal islam have i Danmark?

Islam skal ikke spille nogen rolle i Danmark. Der er ikke noget at hente i islam. Der har i adskillige år været en diskussion om moderat islam, men der er ikke nogen steder, hvor man ser den manifesteret. Det er en forhåbning, man har til fremtiden. Men jeg er realist, og jeg vil se, at den findes, før jeg tror det. For hvis du læser koranen og de andre islamiske skrifter, så ser du ikke noget, der kan kaldes moderat. Islam skal ikke have nogen som helst indflydelse her i landet. For der, hvor den har det, der er der krig og ballade.