Forsker: Kompliceret at retsforfølge nulevende danske frikorps-folk

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har i dag modtaget et brev fra Simon Wiesenthal Centeret, der vil have danske krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig efterforsket. Det fører etiske problemer med sig, mener forsker

Man skal ikke kunne komme afsted med at begå den slags forbrydelser over for andre mennesker, uanset om det var under en krig, og uanset om man efterfølgende mener at have handlet efter ordrer. Retfærdigheden er først fuldendt i det øjeblik, de ansvarlige bliver straffet, siger forsker i krigsforbrydelser. Billedet ovenfor er fra koncentrationslejren Auschwitz i Polen.
Man skal ikke kunne komme afsted med at begå den slags forbrydelser over for andre mennesker, uanset om det var under en krig, og uanset om man efterfølgende mener at have handlet efter ordrer. Retfærdigheden er først fuldendt i det øjeblik, de ansvarlige bliver straffet, siger forsker i krigsforbrydelser. Billedet ovenfor er fra koncentrationslejren Auschwitz i Polen. . Foto: Valery Hache.

Selvom det snart er 70 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede, så giver det stadig mening at retsforfølge de danskere, der begik krigsforbrydelser.

Det mener Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centeret, der er en international forening, som har til formål at retsforfølge krigsforbrydere, der har forbrudt sig mod jøder.

Årsagen er, at det i den nye bog ”En skole i vold” af historikerne Therkel Stræde og Dennis Larsen er kommet frem, at danske frivillige på tysk side i Frikorps Danmark deltog aktivt i mord på jøder under krigen i Hviderusland. Bogen afslører, at mindst to af de hundreder af danskere, der rejste til Østfronten med Frikorps Danmark, stadig er i live.

Det har fået Simon Wiesenthal Centeret til at sende et brev til Justitsminister Mette Frederiksen (S), hvor de opfordrer Danmark til at efterforske beskyldningerne, så eventuelle krigsforbrydere kan blive dømt.

”Det er vigtigt at holde sig for øje, at den tid, der er gået, ingenlunde mindsker den skyld, gerningsmændene til jødeudryddelserne har,” siger Efraim Zuroff til Politiken som begrundelse for opfordringen.

Simon Wiesenthal Centerets reaktion er et udtryk for, at det er blevet en moralsk principsag at kræve retfærdighed efter holocaust, mener Cecilie Felicia Stokholm Banke, ph.d. i historie og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

"Der ligger en overordnet moralsk lære i det, og den er, at man ikke skal kunne komme afsted med at begå den slags forbrydelser over for andre mennesker, uanset om det var under en krig, og uanset om man efterfølgende mener at have handlet efter ordrer. Retfærdigheden er først fuldendt i det øjeblik, de ansvarlige bliver straffet,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke. 

Der kan dog også være mange etiske problematikker i forhold til at retsforfølge krigsforbrydelser begået af mennesker, der den dag i dag er meget gamle, mener hun. 

"Det er klart, at man må stille spørgsmålet, om det er etisk forsvarligt at retsforfølge så mange år senere. Hvad vil man opnå? Og hvorfor er det vigtigt? Det er den slags overvejelser, man må foretage inden."

Cecilie Felicia Stokholm Banke refererer til sagen om den tysk-amerikanske nazi-hjælper Ivan Demjanjuk, der i 2011 blev udleveret til retsforfølgelse i Tyskland som 90-årig, mens han sad i kørestol.

"Her blev det samme spørgsmål rejst: Hvordan kan man retsforfølge og stille en person til ansvar for noget, der er foregået for så lang tid siden? Men det handler om det overordnede princip - man skal ikke skal kunne slippe afsted med den slags forbrydelser. De etiske aspekter omkring det enkelte menneskes situation bliver tilsidesat til fordel for det overordnede princip,” siger hun og påpeger, at ønsket om retsforfølgelser for krigsforbrydelse har til formål at forebygge lignende hændelser i fremtiden.

Et andet etisk dilemma ved at retsforfølge de nulevende danske frikorps-folk kan være, at de muligvis aldrig har fortalt deres familier om, hvad de lavede under krigen, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke. Der er tidligere set eksempler på, at efterkommere til krigens bødler bliver sløret på billeder og får holdt deres efternavne hemmelige for at beskytte dem mod chikane.

Derfor bør man, ifølge hende, også overveje, om en retsforfølgelse af danske krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig ikke er ved at være for sent

 I retsopgøret kort efter Anden Verdenskrig blev mere end 3000 af de i alt 6000 danske frivillige i Frikorps Danmark idømt fængselstraffe for deres deltagelse i krigen på tysk side.

”Det er lang tid siden, der er et tidsaspekt i sagen, og man kan overveje, om det er for sent. Det er slet ikke sikkert, at det kan afstedkomme en diskussion igen om Danmarks rolle i Anden Verdenskrig og vores forhold til nazismen. Måske har den diskussion allerede har været der.”