Den 34-årige Leo Milgrom var to måneder gammel, da han blev omskåret i sine forældres soveværelse. Hans far besvimede, og hans mor har siden fortrudt, at hun udsatte sin søn for det traditionelle jødiske ritual. Leo Milgrom har oplevet omskæring som en basal krænkelse af et barns rettigheder.
Den 43-årige Deadline-vært Martin Krasnik var også få måneder gammel, da han blev omskåret af en kirurg på Gentofte Amtssygehus. Modsat Leo Milgrom betragter han omskæring som helt afgørende for tilhørsforholdet til det jødiske samfund.
1,2 milliarder mænd på kloden er omskåret, men FN's Børnekonvention og det stadig større fokus på børns rettigheder betyder, at Danmark i løbet af de næste 10 år vil forsøge at begrænse af den omdiskuterede og årtusindgamle tradition.
Sådan lød budskabet fra flere eksperter og politikere, der ligesom Leo Milgrom og Martin Krasnik deltog i en konference på Christiansborg i går. Konferencen var arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder.
Den fremtrædende menneskeretsadvokat Tyge Trier vurderer, at Danmark på et tidspunkt bliver nødt til at indføre et forbud mod omskæring af helt små drengebørn.
”Bølgen fra FN's Børnekonvention, der går ud på, at barnet skal beskyttes, bliver stadig stærkere. Samtidig er tendensen, at hensynet til udøvelsen af religion viger i forhold til barnets rettigheder. Jeg vil gerne udfordre de religiøse mindretal. Det må være muligt at være en del af et religiøst fællesskab og samtidig udskyde drengeomskæring, for eksempel til barnet er syv år og selv kan tage stilling,” sagde Tyge Trier.
Vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck understregede, at det stigende fokus på børns rettigheder på længere sigt kan betyde, at et forbud mod omskæring bliver aktuelt i Danmark.
”Samtidig vil et forbud være et meget alvorligt indgreb i centrale religiøse og kulturelle traditioner og frihedsrettigheder,” siger Louise Holck.
Socialdemokraten Mette Gjerskov, der har taget initiativ til konferencen, er enig i, at hensynet til barnets rettigheder vejer tungt.
”Danmark har en enorm stærk stemme, når det gælder børns rettigheder ude i verden. Men vi har selv et tema omkring omskæring. Grundlæggende mener jeg, at barnet har ret til egen krop. Men vi må samtidig tage hensyn til menneskers kultur og religion. Hidtil har diskussionen været medicinsk. Det er vigtigt, at politikerne også begynder at diskutere omskæring,” siger Mette Gjerskov, der understreger, at hun endnu ikke har taget stilling til et forbud.
Den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyremose, understreger, at hun personligt er modstander af drenge-omskæring. Men hun mener ikke, at et egentligt forbud er vejen frem.
”Jeg mener personligt, at man skal afstå fra den praksis. De religiøse samfund bør finde pragmatiske ritualer som for eksempel prik på forhuden, ligesom vi også som kristne har fundet pragmatiske løsninger på ritualer. Men der er meget langt fra at tage skarpt afstand fra omskæring og til så at forbyde det,” siger Charlotte Dyremose.
SF's sundhedsordfører, Özlem Cekic, afviser, at et forbud mod tidlig drengeomskæring kan komme på tale i Danmark.
”Hensynet til barnets rettigheder indebærer også et hensyn til, at barnet har en religion. Så længe der ikke er et sundhedsfagligt belæg for, at omskæring er skadeligt, så bør samfundet ikke blande sig. Samtidig kan jeg ikke se, hvordan man skulle håndhæve et forbud,” siger Özlem Cekic.
Kamran Shah, der er repræsentant for Dansk Muslimsk Union, mener, at et forbud vil blive set som et angreb på både jødisk og muslimsk identitet.