Prøv avisen

Forsker: Varme oktobernætter er et faresignal

"Der er ikke nogen, der vil anfægte, at vi nu begynder at se effekten af menneskeskabte klimaforandringer," siger Peter Ditlevsen, klimaforsker ved DTU Foto: Kasper Monty

Den varmeste oktobernat i 140 år udspillede sig i går nat i Nordjylland. Det varsler om nye tider og klimaforandringer, vi må tage alvorligt, advarer forsker

Indbyggerne i Vestervig i Thy sov sig forrige nat gennem noget, som ikke er set magen til i 140 år.

Det var næsten tropisk oktobernat, hvor den laveste temperatur, der blev målt, var 13,3 grader. Det fortæller TV 2|VEJRET.

Det er ikke tidligere sket, at en nat har været så varm så sent på året i Danmark. Til sammenligning var middeltemperaturen for et døgn i oktober måned sidste år 10,9 grader. Sidst der blev sat varmerekord i oktober var i 2006, hvor der i gennemsnit var 12,2 grader.

Peter Ditlevsen, klimaforsker og lektor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, understreger, at det lige nu er meget varmt i forhold til årstiden - oktober plejer at være en måned med efterårsstorm og kulde.

Varmerekorden er en effekt af heldige omstændigheder, hvor vi får varm vind ind fra Atlanten og er som sådan en enkeltstående hændelse, fortæller Peter Ditlevsen.

Men rekorden lægger sig til en række eksempler der, ligesom de voldsomme skybrud, vi har oplevet de sidste somre, viser, at den almindelige vejrtilstand har ændret sig. 

"Der er ikke nogen, der længere vil anfægte, at vi nu begynder at se effekten af de menneskeskabte klimaforandringer," siger Peter Ditlevsen.

Han fortæller, at det er blevet varmere gennemsnitligt set, og at atmosfæren har en højere koncentration af CO2. Geologer, der beskæftiger sig med klimaforandringerne, siger, at vi har skabt en helt ny geologisk epoke, som de kalder for " den antropocæne periode". I ordet ligger, at natur - og klimaforskningen koncentrerer sig om et klima, der er skabt af mennesket. 

"Her i Danmark kan vi jo være glade nok for, at temperaturen stiger med 3-4 grader. Men det er følgevirkningerne, vi skal være opmærksomme på. Hvis den grønlandske indlandsis smelter, vil det få verdenshavene til at stige. Det medfører, at stormfloder bliver mere voldsomme i lavtliggende lande som Danmark," siger Peter Ditlevsen. 

Han fortæller, at den mængde CO2, vi har udledt til atmosfæren, vil være til stede de næste tusindvis af år og afføde klimaforandringer fortsat. Men der er alligevel noget, vi kan gøre. I Danmark gør vi allerede en del for at skaffe energi og brændsel på anden måde end via fossile brændstoffer, men for eksempel isolation af huse og afgifter på benzin kunne gøre endnu mere. 

"Yderligere tiltag for at sænke energiforbruget, for eksempel ved at have meget større energiafgifter, ville ikke gøre rigtig ondt på os i Danmark, da vi har råd til det. Men de fattigste 2-4 milliarder mennesker, der har lige så meget ret til velstand som os, er en stor udfordring. De har ikke råd til at betale mere for deres energiforbrug. Og vi kan se, at indtil et vist niveau er der en direkte sammenhæng mellem energiforbrug og velstand," siger Peter Ditlevsen.

Lige nu afholdes der klimatopmøde i København, hvor 600 embedsmænd, klimaforskere og delegerede fra FN's medlemslande diskuterer resultaterne i den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC.

Peter Ditlevsen fremhæver, at lande som Brasilien og Vietnam kunne udgøre en målværdi for alle lande i verden på grund af deres niveau af energiforbrug, som er lavere per indbygger end i Vesten. Når velstandsniveauet rammer lande som for eksempel Brasiliens kan der opnås øget velstand uden øget energiforbrug.

På den anden side er der USA, der har nogenlunde samme velstand som Danmark, men USA har et langt højere energiforbrug per indbygger. Vi burde i Danmark kunne bevæge os ned i energiforbrug til det niveau, der er i lande som Brasilien, uden at miste velstand, mener Peter Ditlevsen. 

"Vi skal se på os selv først. Vi ligger meget højt, men forhåbentlig kan teknologi som for eksempel vindmøller være vejen frem for et smartere energiforbrug."