Prøv avisen

Mor til deprimeret barn: Afmægtigheden var det værste

Louise har i dag lært at leve med depressioner, siger moderen Mette Tandrup Madsen, der er ved at skrive en bog til forældre med psykisk syge børn. - Foto: Scanpix

Mette Tandrup Madsen er mor til Louise, der som teenager fik en svær depression og selvmordstanker

Det hele væltede for Louise Tandrup Madsen efter konfirmationen. Nogle måneder i forvejen var det blevet klart for hendes forældre, at deres datter kæmpede med svære ting i sit liv. Nu var tristheden og indelukketheden tiltagende.

”Vi havde en glad og udadvendt datter, der begyndte at trække sig og lukke sig inde på sit værelse. Til sidst græd hun hele tiden,” siger Mette Tandrup Madsen, leder af Ungeteamet i Holstebro Kommune og mor til Louise.

Mobning i skolen og dårlig trivsel ser Mette Tandrup Madsen som den væsentligste forklaring på, at hendes datter over tid blev nedbrudt for til sidst slet ikke at have lyst til at leve. Men da de stod midt i det, var det sparsomt med oplysninger.

”Vi forsøgte at finde ud af, hvad der skete med Louise, men hun skånede os og ville ikke sige en masse. Som person har hun været vant til at klare tingene selv, og derfor var det vanskeligt for hende at åbne sit mørke for os,” siger Mette Tandrup Madsen.

Til sidst kollapsede det. Som 14-årig blev Louise Tandrup Madsen indlagt på børnepsykiatrisk afdeling i Herning. Her vurderede man, at hun var selvmordstruet. Efter et halvt års indlæggelse - med medicinering og samtaleterapi - vendte Louise hjem til familien igen.

For Mette Tandrup Madsen og hendes mand, Klaus Munkholm Madsen, var årene omkring deres datters indlæggelse nogle af deres sværeste år som forældre.

”Vi var ramt af magtesløshed og frustration. Det kunne også meget nemt blive vrede. Fordi det simpelthen føles så smertefuldt at hive sit 14-årige barn ud af sengen, for at hun kan komme ud og få luft. Vi var låst fast i følelser som mor og far. På den ene side vidste vi, at det var nødvendigt, at Louise kom ud og fik luft og i kontakt med verden. På den anden side, føltes det som overgreb at gå i rette med den magt, som depres-sionen havde over hende,” siger Mette Tandrup Madsen.

Datteren Louise Tandrup Madsen er i dag 19 år.

Hun har gennemført HF og er i gang med uddannelsen til sygeplejerske. Hun har været omkring et psykiatrisk bosted, hvor hun levede, fra hun var 16, til hun var 18 år. For forældrene er det en lykke at mærke, at deres datter igen kan tage vare på sit liv, også selvom depressionen har givet hende en personlighedsforstyrrelse som følgesygdom.

”Louise ved i dag, at hun har sygdommen, men hun har også lært at leve med den og ved, hvordan hun skal håndtere mørket, når det dukker op,” siger Mette Tan-drup Madsen.

Samtidig erkender hun, at de som forældre altid vil have datterens depression med sig som en af livets alvorlige sider.

”Vores angst dukker op, hver gang vi mærker Louises tristhed.”

Mette Tandrup Madsen arbejder i øjeblikket på en bog om at være forælder til et barn med psykisk sygdom. Selvom de i dag har en datter, der er i stand til at leve et godt liv, så har hun en bøn.

”Depression blandt børn og unge kræver større bevågenhed, end det har i dag. Både i skolesystemet, så vi får sat ind med hjælp i tide. Men i høj grad også i behandlersystemet, hvor der er behov for langt mere terapi. Vi ved, at samtaleterapi virker, og her er en konsultation hver 14. dag simpelthen ikke nok.”