Prøv avisen

Depressioner hos børn bliver ofte overset

Depression hos børn ligner den, vi kender hos voksne. Modelfoto.

For nogle børn udvikler sorg og kriser sig til en egentlig depression, men ofte kan det være svært at opdage, lyder lægers erfaring

For forældre er noget af det sværeste at opleve, at ens barn har ondt i livet. At det har mistet livsappetitten og mest af alt ønsker at mure sig inde. Eller i de værste tilfælde måske endda går med tanker om at tage sit eget liv.

Men så barsk er virkeligheden for forældre, hvis børn rammes af depression.

”For 30 år siden var man ikke opmærksom på, at børn kan få en depression. De sidste 10 år er der kommet stigende fokus på dette oversete problem i Danmark. Alligevel er det for mange en overraskelse, at små børn kan blive ramt af depression,” siger læge, ph.d. Rikke Wesselhöft.

Gennem de seneste tre år har Rikke Wesselhöft på Syddansk Universitet forsket i depression blandt børn i 8-10 års alderen. Med afsæt i en stor undersøgelse, ”Bedre sundhed for mor og barn” med 3500 deltagere, viser hendes ph.d.-afhandling, at 0,5 procent af børn i alderen 8-10 år rammes af depression. Yderligere 1 procent har en række depressive symptomer, som kan udvikle sig til depression.

”Det allervigtigste er, at vi opdager børn med depression og optræk til depression, så de kan komme i behandling. I de fleste tilfælde er samtaleterapi og ændring af livsrammer det vigtigste. I de sværeste tilfælde, eksempelvis med selvmordstanker, kan medicinsk behandling være nødvendig,” siger Rikke Wesselhöft, der netop er draget til Columbia University i New York i USA for at fortsætte sin forskning.

Merete Juul Sørensen, ledende overlæge på Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Aarhus, nikker genkendende til de nye resultater. Hun har forsket i børn, unge og depression, er forfatter til bogen ”I skyggers land - Om børn og unge med depression” og møder de depressive børn og deres familier i sit arbejde.

”Depression hos børn ligner den, som vi kender hos voksne. Det er de samme symptomer,” siger Merete Juul Sørensen og nævner tristhed, træthed, manglende lyst, koncentrationsbesvær, appetit- og vægttab samt selvmordsadfærd, som det man skal være opmærksom på.

Samtidig understreger overlægen, at der trods lighederne med voksen-depression på det formelle plan alligevel er forskel på et barn og en voksen med depression.

”Børn kan rent verbalt være mindre udtryksfulde end voksne om deres tilstand. Samtidig ser vi ofte, at den umiddelbare reaktion kan være irritabel adfærd, og det først er i snakken, at den bagvedliggende tristhed kommer frem. Ondt i maven og ondt i hovedet kan være andre psykosomatiske reaktioner, der dækker over depression,” siger Merete Juul Sørensen og påpeger samtidig, at det er overordentlig vanskeligt - selv for fagprofessionelle - at bestemme, hvornår barnet har depression, og hvornår der blot er tale om helt almindelig krise, eller at barnet er ked af det over en livsomstændighed.

”Mobning, skilsmisse, dødsfald er eksempler på ydre omstændigheder, der kan udløse depression. Men der kan også være tale om en mere almindelig reaktion, som ikke er en egentlig depression. Formentlig er det gradsforskelle, som vi ser. Det er derfor enormt vigtigt at få afdækket, om der er tale om en naturlig reaktion på noget vanskeligt i barnets liv her og nu, eller det bærer på en depression.”

En depression for et barn varer i gennemsnit syv-ni måneder. Læge Rikke Wesselhöft er ikke bekymret for, at et øget fokus på depression blandt børn og unge vil føre til overdramatisering af problematikken, og at almindelig ”ked-af-det-hed” pludselig behandles som depression.

”Først og fremmest er det vigtigt, at vi har bevågenhed på problematikken, så de børn, som har depression eller er på depressionens tidlige stadie, får den hjælp, som de har brug for. Tilgangen til det her felt er samtidig restriktiv, og det er kun speciallæger, der kan stille diagnosen,” siger Rikke Wesselhöft.