Klimaplaner nedprioriteres

54 procent af kommunerne dropper at opruste mod klimaforandringer trods mere ekstremt vejr. Deres klimaplaner er for dårlige, siger ekspert

Kommunerne drosler ned i deres klimabudgetter.
Kommunerne drosler ned i deres klimabudgetter.

Så sent som i forrige uge så man igen kældre under vand og lukkede veje grundet skybruddet i Nordjylland. Alligevel er det ikke alle kommuner, der vil opruste mod klimaforandring.

I en spørgeundersøgelse lavet af Ritzau, og som 43 kommuner har svaret på, er det kun 44 procent, der svarer, at de vil opruste klimatilpasningen på deres budgetter for 2015, mens 54 procent ikke har sat flere penge af til det.

En af de kommuner, som ikke har afsat flere penge af til klimatilpasningen på budgettet i 2015, er Brønderslev Kommune. Og det er selvom, at de var en af de kommuner, der fik mest vand under skybruddet i forrige uge.

Kommunen har simpelthen ikke råd, siger borgmester Mikael Klitgaard (V):

”Vores budget er presset, fordi vi har forholdsvis lave indkomster. Vi skærer i vores budget, fordi vores kassebeholdning er sunket faretruende de seneste fire år.”

En rapport fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at Danmarks fremtidige vejr blandt andet vil byde på flere skybrud, kraftigere orkaner, øget risiko for stormflod og ødelæggende tørke.

Mikael Klitgaard mener dog sagtens, at Brønderslev kan modstå det ekstreme vejr, hvis der bliver løsnet op for miljølovgivningen.

”Vi vil gerne have vandet hurtigere væk, men det kræver, at Folketinget siger, at det er okay, at der bliver gravet lidt dybere og bredere. Men det er, som om miljøreglerne er blevet strammet, så vi ikke bare kan lede vandet væk,” siger han.

Projektleder hos Dansk Miljøteknologi Mads Leerbech Jensen mener ikke, at det er så underligt, at mange kommuner har fravalgt at opruste inden for klimaområdet i 2015.

Han har kigget på 12 af de klimatilpasningsplaner, som kommunerne har skullet lave. Planerne er nøje udvalgt, så de er repræsentative for kommunerne.

”Rigtig mange af kommunerne har kortlagt, hvilke risikoer de har, og hvilken indsats det kræver. Der er dog mange af dem, som mangler en konkret udpensling af, hvad der skal gøres, hvad økonomien er, og hvor lang tid det vil tage,” siger han.

Planerne skal være omdrejningspunktet i kommunernes indsats for at håndtere klimaforandringer og ekstremt vejr. I dem skal risikoen for oversvømmelser kortlægges, der skal udpeges tiltag for at imødegå dem, og indsatsen skal prioriteres.

”Det er ærgerligt, at planerne ikke er lovpligtige. Det betyder, at kommunerne ikke opprioriterer dem - heller ikke økonomisk,” siger han.

Planerne er resultatet af en aftale fra 2011 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Ifølge en opgørelse som Naturstyrelsen lavede i august mangler hver sjette kommune stadig at lave en klimatilpasningsplan, selvom de skulle være klar ved udgangen af 2013.