Jeg tager telefonen og ringer til Thomas Buch-Andersen, kendt journalist og vært på Danmarks Radio-programmet ”Detektor”, som sendes på både P1 og DR 2. Sammen med en anden DR-journalist, Mads Bøgh Andersen, har han skrevet bogen ”Fup, fejl og fordrejninger”, som netop er udkommet. Bogen er et grundkursus i at afkode brugen af tal og statistik i medierne rigtigt. Mine første interview-spørgsmål handler om, hvorvidt der er en stigende brug af tal hos politikere og andre af de centrale aktører i medierne og en tendens til mere tvivlsom omgang med statistik.
”Dit spørgsmål illustrerer hele sagen,” får jeg at vide.
”Vi vil så gerne kvantificere alting. Er der tale om en stigning, et fald eller ingen af delene? Det svar, du nødigst vil have, er, at der er præcis lige så mange eksempler nu som før, så får du svært ved at vinkle historien,” uddyber han.
Sagen er, at der ikke findes undersøgelser, der viser de ting, jeg spørger om. Det er også tvivlsomt, om det er muligt at lave dem. Man skal i hvert fald tænke sig godt om, inden man skruer dem sammen. Og bagefter skal man være meget præcis med, hvad man mener at kunne konkludere.
Det ved jeg selvfølgelig godt, så det, jeg har spurgt til, er hans fornemmelse ud fra sit arbejde med mere end 400 journalistiske faktatjek i over 200 ”Detektor”-udsendelser siden starten i 2011. Men kan fornemmelser bruges til noget i denne sammenhæng? Er de ikke mere beslægtede med fup, fejl og fordrejninger end med fakta?
Thomas Buch-Andersen er en flink fyr. Han har skrevet artikler til Kristeligt Dagblad, da han boede i London, så vi har været kolleger. Han vil gerne forsyne mig med nogle tal og sender mig en optælling fra statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) seneste åbningstale. Ved den lejlighed anvendte hun 46 gange tal til at understøtte sine pointer. Ser man på de seneste 20 års åbningstaler, har der aldrig været så mange talreferencer. Da Poul Nyrup Rasmussen (S) åbnede Folketinget i 1997, støttede han sig kun 13 gange til tal.
”Aha,” udbryder jeg lettet. ”Så der er i det mindste en indikator på, at brugen af tal griber om sig.”
”Nej, det er ikke engang en indikator. Det er blot et enkelt eksempel. Det kan være, at der bruges færre tal i alle mulige andre tilfælde,” forklarer han.
Og minder om, at begrebet i den engelsksprogede teori kaldes cherry-picking. Direkte oversat betyder det ”kirsebærplukning”, forfatternes oversættelse i en kapitel-overskrift er ”Når man vender det blinde øje til det fulde billede”.
”Tal er taknemmelige. De kan bruges til at vise det ene og det andet. Derfor er det vigtigt, at man som demokratisk borger kan afkode tallene rigtigt og klæde dem af. Det prøver vi at give nogle simple redskaber til,” forklarer Thomas Buch-Andersen, som blev overrasket, da han erfarede, at en sådan bog aldrig før har været udgivet på dansk.
At vi som borgere i dag bliver stadig mere intenst bombarderet døgnet rundt med information fra langt flere medier og andre kommunikatører er en påstand, det vist er unødvendigt at faktatjekke. Meget skal kommunikeres, og det skal gå stærkt, så fejlmulighederne er store på alle sider.
Men samtidig er journalister generelt blevet mere bevidste om, at tal er taknemmelige, vurderer Thomas Buch-Andersen uden basis i en konkret undersøgelse.
Til gengæld kan han referere til en konkret replik fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som på et pressemøde for nylig med vilje nedjusterede et tal ”for at være på den sikre side af 'Detektor'-testen. Altså et enkeltstående tilfælde, men i bogen giver Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen udtryk for det samme: Hun er begyndt at omgås tal mere omhyggeligt.
Thomas Buch-Andersens fornemmelse er, at snu politikere altid har vidst, hvordan tal skulle bruges i egen favør. Det underbygges af det berømte Churchill-citat om, at han kun stoler på den statistik, han selv har manipuleret. Og det endnu ældre citat, som stammer fra enten Mark Twain eller Churchills langt ældre forgænger som britisk premierminister Benjamin Disraeli: ”Der findes løgn, forbandet løgn, og så findes der statistik!”
Også journalister har altid vidst, at tal er gode at bygge nyhedartikler på. Hvis der er noget nyt, er det, at der i dag er flere ”pressesekretariater, økonomiske sekretariater og andre embedsmænd,” der selv arbejder ud fra en bevidsthed om, at tal er taknemmelige, vurderer Thomas Buch-Andersen.
Som næsten alle andre journalistiske nyskabelser kom ”Detektor”-idéen fra USA og Storbritannien, især BBC-programmet ”More or Less”. Men i Danmark har DR-programmet dannet skole, så vi andre også er begyndt at dyrke faktatjek som genre.
”Der er intet grundlæggende nyt i det, vi gør i 'Detektor'. Journalister har altid undersøgt, om oplysningerne passer. Men det, vi ser i disse år, er, at vi journalister konceptualiserer vores metoder mere,” forklarer Thomas Buch-Andersen.
To andre spritnye bøger af DR-journalister illustrerer samme tendens, skønt bøgernes indhold varierer. Jesper Tynell fra ”Orientering” på P1 er rendyrket repræsentant for den undersøgende aktindsigt-journalistik, som han i bogen ”Mørkelygten” bruger i sin anklage mod diverse embedsmænd for at fordreje information. Og ”Deadline”-vært Martin Krasnik udgiver snart ”Fucking jøde”, hvor han blandt andet redegør for sin rendyrkning af en anden klassisk journalistisk disciplin, det konfronterende, vedholdende interview. Denne stil skal få holdninger og følelser til at træde tydeligt frem - altså på en måde faktatjek angrebet fra den diametralt modsatte vinkel.
Thomas Buch-Andersen er enig i, at noget af det vigtigste at kunne som læser, seer eller lytter, er at skelne mellem synspunkter og viden:
”Vi har et motto på 'Detektor', som lyder: 'Fordi du har ret til holdninger, ikke til fakta'. Det er fuldt i orden at tro og mene noget, blot man er bevidst om, at det er det, man gør, og ikke forveksler det med fakta. Man kan tro på, at Jesus gik på vandet, men vi på 'Detektor' vil være nødt til at slå fast, at al tilgængelig viden tyder på, at det ikke kan lade sig gøre.”