”Det er som om, at den der følelse man har, når man skal på arbejde mandag morgen i regnvejr, den hænger ved. Det har jeg ikke prøvet før. Det er som mandag morgen hver dag.”
Det siger Lasse Bager Jensen, folkeskolelærer på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup i Haderslev, om sin arbejdsdag efter den nye folkeskolereform. Kristeligt Dagblad har fulgt ham de første par måneder med reformen, og for første gang nævner han sin egen arbejdsglæde som en konsekvens deraf.
”Jeg kan mærke, at min gejst er nedadgående. Den er ikke væk, men den er dalende, og det er mit indtryk, at mange af de andre lærere har det på samme måde,” siger han.
Den manglende fleksibilitet, manglende forberedelsestid og en mere presset hverdag har taget noget af glæden ved arbejdet væk:
”Det er blevet et pligtarbejde. Før var det at være lærer et kald. Det var hårdt, men det har altid været sjovt. Når mine elever har spurgt mig om, hvorfor jeg er blevet lærer, så har det været det, jeg har svaret. At det er sjovt. Men det er det ikke helt på samme måde nu.”
Sidste gang Kristeligt Dagblad snakkede med Lasse Bager Jensen, udtrykte han bekymring for forberedelsestiden. Lærernes planlægning var præget af en ”ren overlevelsesstrategi” - det var svært at nå det, man skulle, på den fastlagte arbejdstid. I en undersøgelse fra lærernes fagblad Folkeskolen svarer 79 procent af lærerne da også, at de ikke når alle opgaver på den tid, de har til rådighed på skolen. Forberedelsen halter:
”Vi føler, at vi ikke er ligeså godt forberedt som sidste år,” siger Lasse Bager Jensen og fortæller, at han grundet de nye arbejdstidsregler i sidste uge blev nødt til at sætte vikar på i én klasse, så han havde tid til at rette en anden klasses biologirapporter.
”Det er jo absurd, men man bliver nødt til det, fordi vi ikke kan nå alle arbejdsopgaverne indenfor den fastlagte arbejdstid. Jeg hører fra mange skoler, at udgiften til vikarer skulle være eksploderet dette skoleår.”
Lasse Bager Jensen efterlyser, at fleksibiliteten kommer tilbage i skolelærerarbejdet. Han ser gerne, at man kunne stemple ind derhjemme og arbejde hjemmefra ud på de sene eftermiddagstimer.
"Helt ærligt, så tror jeg, at det er sådan, det bliver. Det er det bedste af to verdener.”
Det er dog ikke alle aspekter af de nye arbejdstidsregler, som Lasse Bager Jensen er imod. Han er ”vild med” ikke at skulle arbejde efter klokken 17 og have helt fri i weekender og ferier.
”Det er jeg begyndt at vænne mig til og nyde mere. Den del af reformen får et stort 12-tal,” siger Lasse Bager Jensen og afviser at give hele den nye hverdag - altså både skolereformen og arbejdstidsreglerne - en samlet karakter.
”Jeg har svært ved at bedømme det på nuværende tidspunkt. Jeg håber, at den vinder på længere bekendtskab,” siger han.
For reformen er ikke blevet hverdag endnu. Lasse Bager Jensen har netop skulle give standpunktskarakterer for første gang efter reformen, og også denne proces har været anderledes og krævende.
”Hver eneste måned af et skoleår byder på nye udfordringer. Reformen bliver først hverdag om et år, når vi har været det hele igennem,” slutter han.