Prøv avisen

Digital post sænker reelt myndighedsalderen

Fra Digitaliseringsstyrelsen lyder det, at den privat digitaliserede post blot er en fortsættelse af de danske principper om privat post, som de altid har set ud.

Når unge helt ned til 15 år får deres post digitalt, er der reelt tale om en sænkelse af myndighedsalderen, som forringer forældres mulighed for at vejlede og opdrage deres børn, mener eksperter

Barnets første rudekuverter, lønsedler og feriekort har traditionelt set givet anledning til opdragende samtaler om svarfrister, indbetalingsprocedure og generel ansvarlighed rundt omkring i de danske teenagefamilier. Men nu trues forældrenes mulighed for at støtte og vejlede deres børn i at håndtere post fra det offentlige.

Ligesom alle andre danske borgere er også de helt unge - ned til 15 år - fra den 1. november overgået til elektroniske post, og det betyder helt konkret, at de unges post ikke længere dumper ned i familiens fælles postkasse, men i barnets private elektroniske indboks, som hverken far eller mor har adgang til.

Digitaliseringen stiller de danske forældre væsentligt ringere i forhold til at vejlede og støtte deres børn og sætter de unge i risiko for at havne i uheldige situationer, de ikke kan overskue, fordi de ikke er gamle nok til at tage det ny digitale ansvar på sig. Det siger eksperter, der mener, at digitalisering af de helt unge reelt svarer til en sænkelse af myndigheds-alderen og en forringelse af forældres ret til at opdrage deres børn.

”Det svarer til, at man har nedsat myndighedsalderen med flere år uden først at tage en politisk debat eller en faglig funderet diskussion om, hvorvidt det overhovedet er en god idé. Til det må man bare sige, at ud fra en faglig forståelse af teenageres følelsesmæssige og kognitive forudsætninger er det en rigtig, rigtig dårlig idé, som desværre kan få alvorlige konsekvenser for de unge selv og for dynamikken i familierne,” siger psykolog Ulla Dyrløv, der er ekspert i familie- og ungdomsrådgivning og forfatter til bogen ”Pilot for dit barn”.

Hun bakkes op af børnepsykolog og forfatter til flere bøger om børn- og unges udvikling, Margrethe Brun Hansen, der heller ikke tror på, at de unge under 18 år er klar til at overtage ansvaret for posten uden et årvågent blik fra deres forældre.

”Vi ved, at unge i forvejen har meget vanskeligt ved at forstå de offentlige systemer og det offentlige sprog. Det er noget, de som 15-årige netop står overfor at skulle lære. Men den proces bliver betydeligt svækket, når korrespondancen blivermindre synlig - nærmest usynlig - for de forældre, der har ansvaret for at lære dem det,” siger Margrethe Brun Hansen.

Fra Digitaliseringsstyrelsen lyder det, at den privat digitaliserede post blot er en fortsættelse af de danske principper om privat post, som de altid har set ud.

Post er i udgangspunktet personlig og må ikke åbnes af andre end den adresserede - heller ikke deres forældre. Sådan var det, da posten var fysisk, og sådan er det nu, hvor posten er digital.

Det betyder blandt andet, at korrespondance om fortrolige informationer - for eksempel prøvesvar, læge-henvisninger og præventionsbrug - forbliver fortrolig også i de unges tilfælde.Desuden kan forældre nemt få læseadgang til deres børns digitale post, hvis deres teenagere vel og mærke vælger at give dem tilladelse.

Præcis som nogle ældre vælger at give deres voksne børn læseadgang, fordi de ikke føler, de kan overskue den digitale post alene.

”Det mener vi faktisk kan give forældrene et betydeligt bedre overblik over deres teenageres post, fordi rudekuverter og andre vigtige breve ikke længere kan forputte sig, men er tilgængelige i den elektroniske postkasse. Og vi opfordrer også på det kraftigste til, at forældrene netop bruger det som udgangspunkt for den vigtige opdragelse i borgerskab nu bare med afsæt i den elektroniske post i stedet for den fysiske,” siger teamleder i Digitaliseringsstyrelsen Louise Kampmann.

Men det giver børnepsykologerne ikke meget for. Forældre skal nemlig ikke bede deres egne børn om tilladelse til at få indsigt i vigtige aspekter af deres liv, mener de.

”Der er en grund til, at vi har vedtaget en myndighedsalder på 18 år. Indtil da er det ikke bare rimeligt - men også helt nødvendigt - at forældre griber ind i deres børns liv og har adgang til det, der rør sig og er på spil i deres børns liv. Det kan selvfølgelig virke umyndig-gørende for den unge teenager, der føler gryende selvstændighed, men han eller hun er jo netop umyndig og derfor i sidste ende sine forældres ansvar,” siger Margrethe Brun Hansen.