Et forskerhold fra Imperial College London vil teste et noget utraditionelt alternativ til antidepressiv medicin.
Forskerne vil give det psykedeliske stof psilocybin, der findes i hallucinogene svampe, til en række depressive forsøgspersoner, som hverken har haft gavn af medicin eller psykoterapi, skriver Videnskab.dk.
Den danske hjerneforsker David Erritzøe har været med til at designe forsøget, og han tror på, at psilocybin vil have en helbredende effekt.
»På baggrund af den viden, som vi har om psilocybins virkning på hjernen og sindet, har vi grund til at tro, at det vil kunne virke,« siger David Erritzøe, læge og postdoc ved Centre for Neuropsychopharmacology ved Imperial College London.
LÆS OGSÅ: Denne bøn kan bringe dig tættere på det guddommelige
Folk, der lider af depression, har en tendens til at føle sig adskilt fra omverdenen, trække sig ind i, og tænke negativt om, sig selv. Det skyldes blandt andet, at en del af et specielt netværk i hjernen er overaktivt, når man er depressiv.
Netværket hedder 'The Default Mode Network', og det aktiveres, når man forholder sig til sig selv. Det bliver derimod mindre aktivt, når man forholder sig til sin omverden.
»Vi har fundet ud af, at psilocybin reducerer den del af netværkets aktivitet, der er overaktivt, når man er depressiv,« fortæller David Erritzøe.
LÆS OGSÅ: 1864: Vi tabte krigen på undertal og overtro
Psilocybin-rusen lægger ikke alene en dæmper på aktiviteten i netværket. Forbindelserne mellem de forskellige områder i netværket bliver også opløst og afløst af forbindelser til andre områder i hjernen.
David Erritzøe fortæller, at disse ændringer i hjernen stemmer overens med, hvordan de fleste beskriver deres oplevelse af rusen.
»Folk, der har været påvirket af psilocybin, fortæller tit, at de oplevede at flyde sammen med deres omverden. Det hænger sandsynligvis sammen med, at selvbevidstheds-netværket bliver opløst, og at der skabes forbindelser til nye områder,« siger David Erritzøe.
Denne 'opløsning af selvet' kan måske vise sig at være en værdifuld oplevelse for de kommende psilocybin-debutanter. Forbindelserne i selvbevidstheds-netværket er nemlig særligt synkrone hos folk, der lider af depression, og det at løsne op for dem kan være med at til at skabe noget optimisme og et andet perspektiv på tingene, fortæller David Erritzøe.
»Vi ved, at pessimisme og negative, fastlåste tankemønstre hænger sammen med de her synkrone mønstre.«
LÆS OGSÅ: Ayahuasca: Psykedelisk religion – psykedelisk terapi
Men hvad skulle pointen være i at tage psykedeliske stoffer frem for antidepressiv medicin?
David Erritzøe henviser til et amerikansk studie fra 2011, hvor forskere gav raske forsøgspersoner psilocybin to gange. Forskernes opfølgninger viste, at de fleste forsøgspersoner havde fået en øget åbenhed over for andre mennesker og nye erfaringer 14 måneder efter det sidste psilocybin-indtag.
»Det er jo enormt interessant. De gængse farmakologiske stoffer - såsom antidepressiv medicin - virker nemlig kun så længe, man har dem i systemet så at sige. Derfor tager man dem dagligt. Psykedeliske stoffer ser derimod ud til at virke længere,« siger David Erritzøe og uddyber:
»Den positive forandring, som psilocybin kan medføre, har altså ikke kun at gøre med den rent farmakologiske virkning. Det ser ud til, at selve oplevelsen, man får, når man indtager psilocybin, katalyserer dybere ændringer i personligheden.«
LÆS OGSÅ: Nederlaget i 1864 lagde grunden for velfærdsstaten
Den amerikanske professor i adfærdspsykologi Roland Griffith har stået for en del studier af psilocybins virkninger og effekter. Han mener, det giver god mening at undersøge, om stoffet er gavnligt mod depression. Han tør dog ikke give et bud på, om det vil virke.
»Det er korrekt, at psilocybin nedregulerer den del af selvbevidstheds-netværket, der er overaktivt, når man er depressiv. Men derfra, og til at psilocybin har en helbredende effekt, er der langt. Depression er en enormt kompleks størrelse,« siger Roland Griffith, professor ved Department of Neuroscience ved Johns Hopkins University
Griffith pointerer, at man allerede har testet psilocybin mod depression. Han henviser i den forbindelse til studier, hvor forskere har givet psilocybin til depressive cancerpatienter, hvilket viste sig at forbedre deres mentale tilstand.
Han påpeger dog, at der findes forskellige former for depression.
»Vi ved fra pilotstudier, at psilocybin har en helbredende effekt på cancerpatienters depression og angst. Men cancerpatienters depression er blevet udløst af, at de har fået konstateret en livstruende sygdom, og man kan ikke generalisere fra dem og til andre depressive,« siger Roland Griffith.
LÆS OGSÅ: Psykedeliske stoffer kan vise, hvordan bevidsthed opstår
De fleste vil formentlig synes, at det virker paradoksalt at give psykedeliske stoffer til folk med psykiske problemer. Men ifølge David Erritzøe er de potentielle skadevirkninger ved stofferne ofte blæst ude af proportioner.
»Psykedeliske stoffers skadevirkninger er blevet stærkt overdrevet. Man ser ikke folk blive afhængige eller få en overdosis,« siger David Erritzøe.
Han står ikke alene med den påstand. Norsk studie fra 2013 konkluderede, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem brug af psykedeliske stoffer og psykisk sygdom.
Det opsigtsvækkende resultat byggede på data fra 130.000 personer, som var tilfældigt udtrukket fra en national amerikansk sundhedsundersøgelse.
LÆS OGSÅ: Derfor viser Jesus sig i din pizza
Men selvom stofferne ikke er en sikker vej til den lukkede, er det velkendt, at brugerne risikerer at få såkaldte 'bad trips', som er voldsomt angstfulde oplevelser.
David Erritzøe pointerer i den forbindelse, at risikoen for bad trips afhænger af, hvor stor en mængde af stoffet man indtager, hvordan man forberedes til oplevelsen og støttes under den, og det miljø, man befinder sig i, mens den står på.
»Når stofferne bliver brugt omhyggeligt i eksperimenter, er utilsigtede virkninger yderst minimale. Der er enkelte, der er blevet angste i forbindelse med studier af psykedeliske stoffer, men angsten er forbigående, og personerne har stadig beskrevet det som noget, de har fået et stort udbytte af,« siger David Erritzøe
»Oplevelsen behøves jo ikke kun at bestå af dejlige minder fra Dyrehavsbakken. Man kan også møde det monster, man skal bearbejde.«