Prøv avisen

Sag om fusk med herbergspenge er nær afgørelse

Det skal afgøres, om den tiltalte i sagen var ansvarlig for herbergets økonomi. Selv sige hun, at hun blot er en ildsjæl, der ikke interesserede sig for de økonomiske aspekter i driften. Foto: Casper Christoffersen

Tidligere på året blev stifteren af herberget En varm seng dømt for at svindle med midler, som skulle hjælpe samfundets svageste. Sagen forsatte i går i landsretten på grund af sin principielle karakter

I Østre Landsret i København sidder den 44-årige stifter af nødherberget En varm seng med hånden for panden og stirrer med et anstrengt blik ned i anklageskriftet foran sig. I en hesteskosformation sidder anklager, forsvarer og landsretsdommeren rundt om hende under den første af tre retsdage.

I april i år blev tiltalte idømt 40 dages betinget fængsel for at have rod i regnskaberne, da hun i 2010-2011 drev nødherberget En varm seng. Nu er sagen kommet for landsretten, fordi anklagemyndigheden har fundet sagen så graverende og principiel, at man gerne vil have en landsretsdom.

Det københavnske herberg, der også havde en filial i Horsens, lukkede i sommeren 2011 under beskyldninger om fup, snyd og regnskabsrod.

Siden gik herberget konkurs, efter at Socialministeriet krævede tilskud for knap 1,8 millioner kroner retur, fordi herberget ikke kunne dokumentere at pengene var gået til det egentlige formål - nemlig at hjælpe udenlandske hjemløse.

Selv erklærer den tiltalte herbergschef sig uskyldig og har anket om frifindelse. Hun mener nemlig ikke, at det var hendes ansvarsområde at varetage økonomien i foreningen.

”Jeg er en ildsjæl, der arbejdede hårdt for de hjemløse. Jeg interesserede mig ikke for administration og styring af foreningens økonomi,” understreger hun lettere irriteret over for anklager Peter Messerschmidt.

Anklager og tiltalte er i færd med en intens kamp på ord og argumenter. Faktisk er kampen så intens, at tidsplanen skrider, og afhøringen af indkaldte vidner må skubbes til senere på dagen. Landsretsdommeren må også bryde ind, da diskussionen bliver lidt for ophedet.

Det altoverskyggende stridspunkt går på, om tiltalte har det overordnede ansvar for foreningens økonomi, når hun står betegnet som bestyrelseformand for foreningen bag herberget.

”Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det var tiltalte, der reelt bestemte, og derfor er det også hende, der i sidste ende er den ansvarlige for foreningens økonomi. Man kan ikke bare gemme sig væk ved at sige: 'det er ikke mit område, jeg kender ikke noget til det, og det var bestyrelsens ansvar',” siger anklager Peter Messer-schmidt.

I byretten var herbergschefen også anklaget for at have begået underslæb. Ifølge anklageskriftet skulle hun have brugt ”ikke under 44.927 kroner” af foreningens penge til privatforbrug.

Retten endte dog med at frifinde hende med undtagelse af en elektrikerregning på 1038 kroner, som ikke var blevet betalt. Den yderst kritisable regnskabsførelse gør, at man ikke kan sige noget om, hvad mange af midlerne er blevet brugt til.

”Det er ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt der er sket besvigelser i den her sag. Men gennemgangen af herbergenes bilag har vist, at der er nogle økonomiske mellemværender mellem En varm seng og tiltalte, og det er på den baggrund, at anklagemyndigheden vælger at rejse tiltale mod hende,” siger Peter Messerschmidt.

Ifølge forsvarsadvokat Ole Schmidt bør retten kigge på, hvad herbergschefen rent faktisk har lavet i foreningen. Selvom tiltalte var bestyrelsesformand, var det aldrig hendes opgave at tage sig af økonomien, fortæller forsvarsadvokaten.

”Tiltalte er ikke ansvarlig for foreningen. Hun var foreningens ansigt udadtil, men i bestyrelsen rendte man fra ansvaret. Der var kø ved håndvasken under byretssagen, hvor de øvrige i foreningen pegede på tiltalte, fordi alle var bange for at få et erstatningskrav på halsen fra Socialministeriet,” siger Ole Schmidt.