Unge drikker om kap med deres egen vrangforestilling

Mange unge er fejlagtigt overbevist om, at deres venner drikker mere alkohol end dem selv, fastslår rapport. Det betyder, at de unge drikker om kap med sig selv for at føle sig som del af et fællesskab, mener eksperter

Ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden fastslår, at unge kan føle sig presset til at drikke mere, end de har lyst til, for at følge normen. Arkivbillede fra det københavnske natteliv.
Ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden fastslår, at unge kan føle sig presset til at drikke mere, end de har lyst til, for at følge normen. Arkivbillede fra det københavnske natteliv.

To ud af tre unge i alderen 15-25 år tror, at andre på deres egen alder drikker mere, end de selv gør. Det fremgår af en rapport om unges alkolholvaner, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden har udarbejdet.

Når unge går i byen eller til fest, har de nemlig en tendens til at overvurdere, hvor meget deres venner egentlig har drukket.

Resultatet bliver ofte, at der ryger et par ekstra genstande indenbords, for at promillen kan komme på niveau med kammeraternes.

Ifølge sociolog Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed er der tale om en såkaldt flertalsmisforståelse, som går ud på, at unge drikker mere, end de har lyst til for at være ligesom de andre.

”Vi ved fra forskningen, at rigtigt mange unge overvurderer, hvor meget de andre drikker. Derfor sker der en social misforståelse, som for nogle unge kan komme til at virke som et skjult gruppepres, fordi de forsøger at leve op til nogle forventninger om, hvordan man skal være som ung. Samtidig får de unge, der drikker rigtig meget, bekræftet, at de har en normal adfærd,” siger Pernille Bendtsen.

I hovedparten af landets kommuner er det et velkendt problem, at unge overvurderer deres jævnaldrendes alkoholforbrug, og der er flere steder, hvor SSP-konsulenter arbejder helt bevidst med at få nedbragt de unges indtag af alkohol. I Horsens Kommune igangsatte man i 2013 kampagnen "Alle de andre gør det ikke!", og i Skanderborg Kommune har man lavet flere skoleundersøgelser, der bruges som afsæt til at snakke med eleverne om problemstillingen.

”Vi snakker med de unge om, hvorfor de går og tror noget om andre, som egentligt ikke passer, og om hvordan vi kan undgå sociale overdrivelser. Når man går vores 7.-8. klasseselever lidt på klingen, er det mest normale faktisk, at man ikke drikker. Det viser sig at være en kæmpe lettelse for mange at få at vide, at de andre faktisk heller ikke drikker, og at det er okay at lade være,” siger SSP-koordinator i Skanderborg Kommune Benny Husted.

Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden fastslår også, at unge kan føle sig presset til at drikke mere, end de har lyst til, for at følge normen. Af undersøgelsen fremgår det, at 45 procent af de unge med et alkoholforbrug har oplevet at blive presset til at drikke mere alkohol, end de har lyst til - heriblandt har fem procent ofte oplevet et drikkepres.

”Når de unge drikker, drikker de efter at være på niveau med hinanden. Rusen skal helst udgøre et fælleskab, hvor man er nogenlunde lige så beruset som de venner, man drikker med for at have det sjovt. De unge har dog en tendens til at tro, at andre drikker mere, end de egentlig gør, hvilket kan resultere i, at de i virkeligheden drikker om kap med deres egen vrangforestilling,” siger analyse- og evalueringskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Nynne Sahl Frederiksen.

Ifølge Pernille Bendtsen kan det endnu ikke siges med sikkerhed, om en aflivning af den sociale misforståelse vil føre til et markant lavere alkoholforbrug blandt unge. Meget tyder dog på, at det kan have en effekt, som ændrer de unges alkoholvaner.

”Der er ingen klare resultater endnu, der dokumenterer en effekt af arbejdet med unges flertalsmisforståelser. Men det ser ud, som om at arbejdet med de unge rundt om i kommunerne har en effekt,” siger hun.