Ingen steder i Europa er der større tillid til, at domstolene er retfærdige og behandler alle ens, end i Danmark. Tilliden til det danske politi har været voksende de senere år, og vi ligger nu nummer to i Europa, kun overgået af Finland. Og i forhold til at kunne føle sig tryg, når man går ud efter mørkets frembrud, er danskerne den mest tillidsfulde befolkning næst efter islændingene.
Det er nogle af de tendenser, som står at læse i rapporten ”Tryghed og holdning til politi og retssystem”, som Justitsministeriet netop har udarbejdet, og som baserer sig på data fra European Social Survey, som siden 2001 seks gange har gennemført ens spørgeskemaundersøgelser. De seneste tal stammer fra 2012, hvor i alt 44.243 personer i 23 lande deltog, og hvor danskerne tildelte deres politi, retsvæsen og lokale tryghed et sammenlagt europamesterskab.
”Det er undersøgelser som denne, der kan gøre os danskere glade for, at vi bor, hvor vi bor. I forhold til andre lande scorer vi højere gang på gang, og i alle seks undersøgelser har det først og fremmest været de nordiske lande, der sloges om førstepladserne,” siger Britta Kyvs-gaard, forskningschef i Justitsministeriet, som peger på, at undersøgelsen stemmer overens med andre undersøgelser, der placerer Danmark som nummer ét i tillid.
Ifølge forskeren leverer undersøgelsen ”hårde facts”, der modsiger et billede, medierne ellers ofte tegner af en stigende utryghed og frygt i den danske befolkning. Også Rigspolitiets tryghedsmålinger viser, at hvis man ser bort fra nogle få udsatte boligområder, er borgernes følelse af tryghed i nabolaget stor. Næsten ni ud af 10 danskere føler sig trygge.
Kvinders tryghed ved at færdes alene efter mørkets frembrud er generelt lavere end mænds, men i forhold til andre lande er danske kvinder også forholdsvis trygge - kun overgået af islandske. Risikoen for at blive udsat for kriminalitet i Danmark er ifølge Britta Kyvsgaard ikke stigende. Men hun peger samtidig på, at den høje danske tillid ikke kun bunder i den ringe sandsynlighed for, at noget ubehageligt sker, men også tilliden til, at hjælpen er nær, hvis uheldet er ude.
”Det er en del af den generelle tryghed ved et veludviklet velfærdssamfund. Det betyder meget, at vi i offersituationen forventer at kunne få hjælp og ikke bare er overladt til os selv,” forklarer hun.
Det område, hvor Danmark er indiskutabelt nummer ét, er tilliden til domstolene, som oven i købet har været uændret høj siden 2001 og formentlig længere endnu. Ifølge Britta Kyvsgaard er årsagen formentlig, at domstolene ses som en autoritet, ikke forbindes med skandaler og korruption, og også i medierne kun omtales respektfuldt.
Gert Tinggaard Svendsen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Tillid”, som peger på, at danskerne har en lang tradition for at stole på hinandens gode hensigter.
”Det går langt tilbage i danmarkshistorien, at vi har været vant til at mødes med fremmede uden for vores hus, og at enhver vidste, han skulle opføre sig ordentligt, ellers fik alle andre i fællesskabet det at vide. Andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og hele foreningsdanmark bygger på, at en aftale er en aftale, og at vi mødes i dialog og tillid,” forklarer han.
Han tilføjer, at hvis man studerer forskningen på området, viser det sig, at der er en klar sammenhæng i, at de lande, hvor borgerne stoler mest på hinanden, samtidig er de lande, hvor tilliden til statslige myndigheder som politi og retsvæsen er størst. Det er altså ingen tilfældighed, at Danmark ligger helt i top med hensyn til mellemmenneskelig tillid og helt i bund med hensyn til korruption, påpeger han:
”Jeg havde engang den oplevelse, at jeg rejste direkte fra en ferie på Læsø til Durban i Sydafrika. Det var en rejse fra det gode samfund med hyggesnak med fremmede på gaden til et samfund, hvor alle er bange for at blive overfaldet og derfor ikke tør færdes frit, og hvor politiet er korrupt. Den rejse illustrerede for mig, hvor afgørende det er for et samfund, at borgerne kan stole på hinanden og på myndighederne.”