Tirsdag i sidste uge var en travl dag i Folketinget. Hele fem samråd blev det til.
Først var den radikale kultur- og kirkeminister Marianne Jelved (R) kaldt i samråd af Udvalget for Landdistrikter og Øer, hvor hun skulle redegøre for en beskæring af midler til hestevæddeløbssporten.
Derefter var det socialminister Manu Sareen (R), der skulle svare på spørgsmål om vakuumpakket smørrebrød til modtagere af hjemmehjælp. Efter ham kom turen til undervisningsminister Christine Antorini (S), der var kaldt i åbent samråd om pædagogers undervisning i folkeskolen.
Så var det erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) tur til at svare på spørgsmål om, hvilken konsekvenser et forslag fra EU-Kommissionen vil få for Dankortet.
Endelig var det så sundhedsminister Nick Hækkerups (S) tur til at svare på spørgsmål om børnetolke i det danske sundhedsvæsen.
Men selvom dagen var travl, var den langtfra usædvanlig. Brugen af samråd har nemlig været støt stigende i en årrække. I 2000 blev der holdt 645 samråd. I 2010 - samme år, som man også indførte direkte tv-transmissioner af de åbne samråd - var det tal vokset til 1154.
”Sagen er den, og det ved vi jo alle sammen godt, at det tv-transmitterede møde meget nemt og også meget ofte får karakter af, at politikerne skal markere sig, fremfor at være et sted for en dialog, hvor man bøjer synspunkter mod hinanden,” lyder det fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S)
Finn Sørensen, der har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden 2011, tog initiativ til tirsdagens samråd om vakuumpakkede måltider til modtagere af hjemmehjælp. At samrådene er mange, ser han ikke nødvendigvis noget problem i.
”Jeg kan da sådan set godt forstå, at nogle kan få den tanke, at der nogle gange går lidt automatik i det med at indkalde til samråd. Jeg skal heller ikke udelukke, at vi måske også har gjort det i Enhedslisten. For medmindre man er et højtprofileret folketingsmedlem, der kan komme i medierne med hvad som helst, så kan det nogle gange være en mulighed for at få skabt en debat om en bestemt situation og få sat fokus på de løsninger, som man selv har. Det synes jeg sådan set er helt legalt,” siger Finn Sørensen.
Samrådenes grundlæggende rolle som kontrolorgan risikerer dog at blive udvandet, siger professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Lars Bille:
”Samrådene er grundlæggende et stærkt instrument til at udøve en kontrol med dem, der udøver magten. Det er en nødvendig institution i et retssamfund, som det vi har i Danmark. Nok så godt et instrument, som det så kan være, nok så meget inflation kan der også gå i det, hvor man kommer til at bruge det her gode instrument så meget, at det til sidst bliver sløvt. Det risikerer det meget hurtigt at blive, hvis det begynder at blive til et led i den almindelige partitaktiske og personlige profilering”.