I mange år har indvandrerdebatten handlet om muslimer og muslimers påvirkning af dansk kultur.
Men måske skal vi i stedet til at diskutere, hvordan for eksempel katolikker eller ortodokse kristne indvandrere påvirker Danmark?
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik ligger to ikke-muslimske lande, nemlig Rumænien og Polen, i top over de lande, hvorfra flest indvandrede til Danmark. 5163 rumænere og 4566 polakker kom ifølge de nye tal til Danmark det seneste år.
62.644 udenlandske statsborgere er kommet til Danmark i perioden 1. oktober 2013-30. september 2014, og det tal er rekordhøjt i forhold til tidligere års indvandring.
De to lande i toppen af statistikkken kendetegnes ved, at begge er blevet indlemmet i EU inden for de seneste 10 år. Begge landes indbyggere har desuden et stærkt tilhørsforhold til kirken: Over 80 procent af begge landes befolkninger tilhører en kristen trosretning, i Polen katolicisme og i Rumænien den rumænsk-ortodokse kirke.
I Esbjergs katolske kirke, Sankt Nikolaj Kirke, har udviklingen kunnet mærkes, fortæller pastor Benny Blumensaat. Hans menighed er gået fra at have 1000 til 1600 medlemmer på 15 år, og stigningen er i høj grad skabt af polakker, fortæller han.
”Det er især unge polske familier, der har fået vores menighed til at vokse. De kommer og får deres børn døbt, går til gudstjeneste og arrangerer en masse, som har med polske traditioner at gøre. Vi holder messe på polsk en gang om måneden, og da er kirken helt fuld nu,” siger han.
De nye øst- og centraleuropæiske indvandrergrupper forandrer det religiøse landskab i Danmark, mener Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
”Når landegrænser rykkes, så rykker religionen med. Med inddragelsen af Rumænien i EU så vi næsten med det samme en udvidelse af den rumænsk-ortodokse kirke i Danmark med tre nyoprettede menigheder inden for kort tid. Så store ortodokse lande har vi ikke haft repræsenteret her før,” siger hun.
Med Polen er det en anden, lige så interessant udvikling, mener Marie Vejrup Nielsen.
”Det mærker man i den katolske kirke i Danmark. Her var kirken allerede etableret, men så kommer der flere kirkegængere og efterspørgsel på særarrangementer i højtiderne, hvor kirken virkelig betyder noget for folk,” siger hun.
Annika Hvithamar, lektor i religion ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, har særligt fulgt de rumænske menigheder, der lidt efter lidt er dukket op i landet.
”Organisatorisk er rumænerne nu den største ortodokse gruppe i Danmark. Det er interessant, fordi de bruger kirken. De har ikke tilpasset sig danske mønstre, hvor lav kirkegang er typisk. Kirken bruges til at få et fællesskab med andre rumænere og til at få oplysninger fra andre rumænere om, hvordan man begår sig i det danske samfund,” siger hun.
Den rumænsk-ortodokse kirke er kendetegnet ved en konservativ form for kristendom, påpeger hun.
”Konservative kræfter i folkekirken kan få støtte her. Konservative kristne er marginaliseret i Danmark, men ikke på verdensplan, og det vil man mærke, hvis ortodokse kirker styrkes her i landet. Men når det er sagt, så er den ortodokse kirke ikke særligt interesseret i samarbejde med folkekirken, fordi de ikke mener, protestantisme er en ligeværdig form for kristendom. Det betyder ikke, at man ikke kan tale sammen, men fællesgudstjenester bliver der ikke en masse af,” siger hun.
Marie Vejrup Nielsen mener, at både den polske og rumænske strømning bidrager til en forståelse af, at kristendommen kan være mange ting i Danmark i disse år.
”Det er en del af den udvikling, vi ser hele tiden mod større og større mangfoldighed i det kristne landskab. Med kinesiske og vietnamesiske indvandrere har vi fået asiastisk kristendom hertil. Og mellemøstlige kristne, der er blevet forfulgt, skaber også deres eget ståsted. Her vil folkekirken i højere grad få mulighed for at netværke med andre kristne retninger i fremtiden,” siger hun og nævner bryllupper mellem ortodokse og folkekirkekristne som eksempel på et sted, hvor der skal samarbejdes.