Prøv avisen

Kostskolernes fællesskab trækker i ungdommen

Her ses den 450 år gamle kostskole Herlufsholm i Næstved. Foto: Leif Tuxen

Mange af landets kostskoler beretter om stigende ansøgertal. Fællesskabsfølelsen, som de unge oplever på efterskoler, giver lyst til mere og skaber øget incitament til at gå på kostskole, vurderer rektorer og professor i socialpsykologi

Det er blevet moderne at gå på kostskole. I hvert fald kan 8 ud af landets 13 kostskoler og -gymnasier prale af en stigning i antallet af ansøgere over de seneste par år. Det viser en rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget til alle skoler med kostafdelinger for velfungerende danske unge, der selv aktivt har valgt at gå der.

På den traditionsrige kostskole Herlufsholm går der eksempelvis 290 kostelever, og skolen blev for et par år siden nødt til at udvide kostafdelingen for at imødekomme den store efterspørgsel. Det fortæller rektor Klaus Eusebius Jakobsen:

”Vi har altid mange ansøgere, og det har vi i særlig grad også haft de seneste år. For et par år siden udvidede vi vores kapacitet, og den har vi fyldt ud. Samtidig bliver vi hvert år nødt til at afvise 10-15 ansøgere, da der ikke er nok pladser.”

Også på mindre berømte skoler er interessen for kostskolelivet stor. I Østjylland ligger Rønde Gymnasium, der har en kostskoleafdeling, og her har man ligesom Herlufsholm oplevet en stigning i antallet af ansøgere.

Det fortæller rektor på gymnasiet Sven Gaardbo, der understreger, at stigningen kan skyldes mange forskellige ting: Eksempelvis skiftede de i 2010 fra at være et privatgymnasium til at være et offentligt gymnasium, hvorfor det koster færre penge at gå på skolen i dag. Alligevel er den positive udvikling til at tage og føle på:

”For et par år siden oplevede vi faktisk en nedgang, hvor vi blev nødt til at lukke en hel gang. I dag har vi genåbnet gangen og udvidet yderligere,” fortæller han.

Der er mange forskellige årsager til, at man vælger at tage på kostskole, fortæller rektorerne. Eksempelvis har en tredjedel af kosteleverne på Herlufsholm Skole adresse i udlandet, hvor deres forældre arbejder - eleverne bor derfor på skolen for at have en fast base og fastholde relationen til fædrelandet. Men en anden slags gruppe dominerer også blandt kostskoleeleverne.

”Vi har en stor gruppe af elever, der har været på efterskole og ikke ønsker eller kan finde ud af at flytte hjem igen. Så bliver det at gå på kostskole sådan lidt at flytte hjemmefra i en light-udgave,” siger Sven Gaardbo fra Rønde Gymnasium.

På Oure Kostgymnasium på Sydfyn giver inspektor Kenneth Venerstrøm også efterskolerne noget af fortjenesten for den øgede interesse for kostskolelivet.

”Det er mit klare indtryk, at tendensen hænger sammen med efterskolernes succes. Mange tusinde unge mennesker går hvert år på efterskole, og jeg tror, at de bliver så fanget af efterskolelivet og samværet, at de vil fortsætte med det,” fortæller han.

Professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen er enig i rektorernes vurdering om efterskolernes positive effekt på kostkolernes popularitet. Han peger på, at unge, der søger fællesskabet, er en modbevægelse til det omkringliggende samfunds fokus på det enkelte individs effektivitet i uddannelsessystemet:

”Individualiseringen presser de unge og får dem til at føle sig alene. Jeg tror, at ensomhed spiller en langt større rolle i vores samfund, end vi på overfladen kan se. Den øgede interesse for kostskolelivet er en modgående bevægelse, hvor man søger og dyrker fællesskabet. Det er en positiv udvikling for mig,” siger Per Schultz Jørgensen og uddyber:

”Kostskoler er et lukket og ofte stringent miljø, og det kan virke paradoksalt, at det er lige præcis det, som de unge søger. Men det er det, for selvom de nyder glæden ved frihed og valg, savner de samtidig en mere fast retning i dagligdagen. Og det kan kostskolerne give dem.”

Video fra kostskolen Herlufsholm 

Eleverne på Herlufsholm er her i færd med at indtage frokostbuffeten i hovedbygningen. Foto: Leif Tuxen
111824929